Niels Lunde: Novo Nordisk, er jeres små leverandører bare en omkostning?
Novo Nordisks pres på små leverandører undergraver virksomhedens troværdighed som partner, skriver erhvervskommentator Niels Lunde
Dette er en kommentar - den udtrykker skribentens holdning.
Novo Nordisk presser sine leverandører i denne tid, og det går hårdt for sig.
Leverandører, som ofte er små, skal sige ja til dårligere vilkår.
De bliver presset til at give rabatter og til at få forlænget fristen for at modtage betaling fra Novo Nordisk. Det sidste er et kendt trick, hvor en stor virksomhed kan bruge sine leverandører som en slags bank.




