Rockstjerne og konge af Lego-land
70 år onsdag: Noget af det bedste, som Kjeld Kirk Kristiansen ved, er at møde alle Lego-fansene på de store messer. Så føler han sig som en rockstjerne, og han kan glemme de hårde år, hvor Lego var ved at dø.
Der er et direkte kig ind i Kjeld Kirk Kristiansens hjerte, når han taler om de fans – voksne og børn - der år efter år tager rundt til de kæmpe messer over hele verden, hvor de møder andre fans og gør det, de helst vil: leger med Lego.
Han tager ud til nogle af de store messer, og det føles åbenbart lidt, som når Mick Jagger tråder ud på Orange Scene…


