Nikoline blæser bobler, rider på Peter Aalbæk og scorer topkarakterer
Rapperen Nikoline Vicic Rasmussen provokerer mange – senest med sit nummer ”Sut min klit”. Lørdag bliver hun som den første tildelt Agnes Henningsen Prisen, bl.a. for sin kamp mod sexisme.
Nikoline Vicic Rasmussen kaster den mørkeblå Saab ind i parkeringsbåsen ved Jyllinge Centret i den midtsjællandske by Jyllinge, træder ud og opdager, at hun nok bliver nødt til at bakke et godt stykke. Dens – sammenlignet med mere tidssvarende biler, som hun ikke kan fordrage – overdimensionerede kølerhjelm stikker halvvejs ud på vejen som et ”se mig”-statement.

