Navne

Fra baneræs til fredelige fisketure: It-iværksætteren har fundet et nyt gear

50 år lørdag: Han har solgt sit livsværk og lagt ungdommens farlige interesser på hylden. Men for it-iværksætteren Morten Boel Sigurdsson skal der stadig helst ske en hel masse.

Som ung havde Morten Boel Sigurdsson så mange forskellige interesser, at han var nødt til at arbejde en masse for at kunne betale dem. Den mest vedholdende blev motorcykler og baneløb på motorcykler. Men det er slut nu. Foto: PR

Der må gerne være spænding i Morten Boel Sigurdssons liv. Spændingen i at tvinge en toptunet motorcykel rundt på en bane med få centimeter til asfalten. Spændingsfilm med den helt rigtige opbygning. Og så selvfølgelig livsværket: At bygge en virksomhed op fra bunden med al den spænding i hverdagen, det giver at være iværksætter og bide skeer med store, internationale konkurrenter.

Men nu runder han 50 år. De hurtige motorcykler er skiftet ud med maratonløb, hvor tempoet selv med intensiv træning trods alt er noget lavere. En fridag bliver allerhelst brugt på torskefiskeri fra en båd på Øresund sammen med sønnen Simon på ti år. Og så er virksomheden Omada, som Morten Boel Sigurdsson i 18 år havde kontrollen over, blevet solgt til en kapitalfond, så han nu er ansat som direktør og ikke længere kontrollerende ejer...

Læs også