Navne

Et langt liv med Kinas vrede

85 år mandag: Tibetanernes åndelige leder, Dalai Lama har tilbragt det meste af et menneskeliv i eksil, fordi Kina ikke vil have ham i Tibet.

Dalai Lama kan fejre sin 85 års fødselsdag, men spøger selv med, at han har tænkt sig at blive 113 år. Arkivfoto: Philippe Lopez

Sygdom er hver mands herre. Det gælder også for Dalai Lama.

Den tibetanske buddhistleder kom i april sidste år på hospitalet i Indien. Der opstod omgående frygt for ham hos både tibetanere og hos mange andre, for Dalai Lama er en populær herre - også i Vesten.

Lettelsen kom, da lægerne efter en behandling for en infektion udskrev ham efter tre dage.

Episoden illustrerer, at Dalai Lama er en gammel mand, men selv spøger han med alderen og agter at blive 113 år.

Den fremskredne alder afholder ham ikke fra at blande sig i dette og hint rundt om i verden.

»Europa, eksempelvis Tyskland, kan ikke blive et arabisk land. Tyskland er Tyskland,« sagde han i 2016 til Frankfurter Allgemeine Zeitung som en kommentar til den store migrantbølge, der i 2015 kom til EU.

I 2017 appellerede han til Myanmars regeringschef, Aung San Suu Kyi, om en fredelig løsning på Myanmars problemer med de muslimske rohingyaer.

»Jeg tror, at Buddha under sådanne omstændigheder helt sikkert havde hjulpet de stakkels muslimer.«

Strid om efterfølgeren

Jo, Dalai Lama fylder meget mange steder, og det gælder også i Kina, hvor han ikke nyder samme respekt som i andre dele af verden.

Kina har erklæret, at det bestemmer, hvem der efterfølger den landflygtige Dalai Lama.

Ifølge tibetanske buddhister er efterfølgeren den næste inkarnation af Chenrezig, Medfølelsens Buddha.

Sådan skete det for fødselaren, som er født i 1935 i Østtibet. To år senere blev han fundet af højtstående lamaer på jagt efter den 13. Dalai Lamas efterfølger.

I 1940 blev drengen sat på tronen i Potala-paladset i Tibets hovedstad, Lhasa.

I 1950 invaderede Kina Tibet, og ni år efter flygtede Dalai Lama til Indien efter en folkelig opstand mod besættelsen, hvor han fortsat lever i eksil, og der er endnu ikke identificeret en efterfølger.

Kina anklager Dalai Lama for at være ”splittelsesmager” og ”en ulv i fåreklæder”.

Et politisk problembarn

I 1989 blev han tildelt Nobels fredspris for sin lange ikke-voldskamp for en fredelig løsning i Tibet, og uddelingen udløste vrede i Kina, der regner Tibet for kinesisk.

Efter 1989 voksede Kinas økonomi og globale rolle, og det blev sværere for Dalai Lama at mødes med vestlige ledere.

Danmark har selv lagt sig politisk ud med Kina ved at modtage Dalai Lama på højt niveau. Det gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2009, men to år senere ønskede han ikke at mødes med ham igen.

I 2015 løb Helle Thorning-Schmidt (S) fra sit løfte fra 2009 om at modtage Dalai Lama, hvis hun var statsminister.

I øvrigt åbner Dalai Lama døren til en ny karriere på sin 85-års fødselsdag.

Ifølge avisen New Music Express udsendes der på dagen et album med tekster og tanker fra Dalai Lama.

En stribe musikere har så sat musik til albummets 11 numre.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også