Navne

Connie Hedegaard kommer ikke »tilbage til gården« - hun har travlt med klimaet

Connie Hedegaard arbejder for at få de store klimamål omsat til ændringer i virkeligheden. Hun vil ikke ind i politik igen.

Connie Hedegaard er glad for at arbejde med den konkrete klimaomstilling og afviser politisk comeback. Arkivfoto:  Gregers Tycho

Connie Hedegaard er forhenværende konservativ folketingspolitiker, forhenværende journalist, forhenværende chef for Radioavisen, forhenværende vært på Deadline på DR2, forhenværende minister og forhenværende klimakommissær i EU. I den rækkefølge.

Men hun er i den grad også nuværende. Nuværende bestyrelsesformand for dagbladsselskabet Berlingske Media. Og for Aarhus Universitet. Og for Grønnegårds Teatret. Og for den grønne tænketank Concito. Og for klimafonden KR Foundation, som bygger på Kann-Rasmussen-familiens Velux-formue.

Og det er bare nogle af posterne. Hun er blandt andet også formand for en klimagruppe under EU, ligesom hun er medlem af et bæredygtighedsråd hos tyske Volkswagen.

Ja, grønne, klimavenlige Connie Hedegaard arbejder også for en af verdens største bilproducenter.

»Jeg ved godt, at der er nogen, der tænker ”Gisp, har hun sagt ja til det?”,« fortæller hun.

»Min tanke har været, at det er nemt nok at sidde og prædike for dem, der allerede er, hvor de skal være. Men det er jo superinteressant at være med der, hvor der kan ske noget,« siger Hedegaard, der i sidste uge var i Tyskland for at mødes med bilgigantens topchef.

De talte blandt andet om el-biler. Et marked, som bilfabrikanterne har kastet sig ind på. Og det er ét af flere tegn på, at der er håb for fremtiden:

»Det store erhvervsliv forstår det, toplederne forstår det. Der er kommet gang i nogle af de store drej,« siger hun og peger desuden på, at klimaet ikke længere er forbeholdt miljø- og klimaministre, men nu også er en sag for finansministre og regeringschefer.

Brug for handling

Men alt er langt fra rosenrødt. De gode løsninger, som man finder, bliver ikke udbredt hurtigt nok, siger hun. Og så er der verdenspolitikken.

»Det har ikke hjulpet, at USA’s præsident har heddet Donald Trump i de senere år,« siger hun med henvisning til den amerikanske leder, som blandt andet har opsagt USA fra Paris-aftalen om klima.

Samtidig er der stadig »lidt for mange, der mener, at vi lige skal ordne nogle andre ting først, før vi går i gang med klimaet,« mener Connie Hedegaard. 10 års-forudsigelserne fra klimatopmødet i København i 2009, som hun kender indgående - hun havde en specialpost som topmødeminister - har vist sig at holde stik. Derfor er det i hendes øjne også tydeligt, at der er behov for handling. Og politikerne bliver også nødt til at fortælle, at livet ikke kan fortsætte som hidtil:

»Hvis man lover, at der ikke sker nogen forandringer overhovedet, så er der for meget, man ikke kan røre ved,« siger Hedegaard, som blandt andet selv har skruet ned for sit kødforbrug.

Connie-effekten

Fælles for hendes mange poster, der eksempelvis også tæller en plads i bestyrelsen for folkemødet på Bornholm er, at man skal kunne »rykke noget«. Ikke at hun bilder sig ind, at hun alene er skyld i, at VW kaster sig over elbiler. Men hun kan være med til at skubbe på, forklarer hun.

Det rykkede også, at Connie Hedegaard i i 2004 trådte ind på den politiske scene, som miljøminister. Man talte man ligefrem om ”Connie-effekten” i meningsmålingerne - og i de indrømmelser, som hun fik ud af den ellers meget stålfaste statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Hedegaard, som er cand.mag. i historie og litteratur, sad også i Folketinget 1984-1990 i de konservative velmagtsdage under Poul Schlüter og blev allerede dengang spået en stor fremtid. Så der var tale om et comeback i 2004.

»Jeg vil gerne byde dig velkommen tilbage på gården, Connie,« lød en fortalelse fra den konservative partiformand (og gårdejer) Bendt Bendtsen, som hurtigt fik rettet det til »Borgen« – altså Christiansborg.

Hun var først miljøminister og skiftede så målrettet til klimaet.

Hedegaard havde ikke været tilbage i politik ret længe, før man talte om hende som mulig afløser for Bendt Bendtsen. Skønt hun aldrig officielt rakte ud efter posten, blev det ivrigt diskuteret, hvorvidt det skulle være Connie eller Lene (Espersen, red.), der skulle få de konservative op over Bendtsens 10 pct. Hedegaard blev set som den mest midtsøgende af de to.

Betaler stadig kontingent

Espersen fik formandsposten, men ikke vælgerfremgangen. Afløseren, Lars Barfoed, kunne heller ikke. Og den næste, Søren Pape, havde særligt i de første år også dårlige målinger. Det holdt liv i konservative spekulationer og drømme om, at Connie Hedegaard skulle komme tilbage og redde partiet. Men det gjorde hun ikke.

»Jeg betaler stadig mit kontingent«, fortæller Hedegaard, men afviser klart, at hun kunne finde på at gå ind i politik igen. Heller ikke kommunalpolitik kunne friste.

»Nej,« svarer hun uden tænkepause.

Connie Hedegaard kommer ikke tilbage til gården for anden gang. Når det handler om politik, så er hun forhenværende.

BRANCHENYT
Læs også