»Det var vanvittigt spændende med meget intense forhandlingsforløb«
75 år søndag: Bent Claudi Lassen tilhørte inderkredsen i dansk landbrug og fødevareindustri. Nu har han god tid til familien og de venner, han har holdt fast i siden studieårene.
Bent Claudi Lassen var med til at skabe et af verdens største slagteriselskaber og varetog i en årrække flere topposter i dansk fødevareindustri. Nu har Claudi, som de fleste kalder ham, trukket sig tilbage til slægtsgården, Båring Lykkegård på Vestfyn. Men han passer stadig enkelte bestyrelsesposter og har ellers fået mere tid til familien og golfvennerne.

