Navne

Filminstruktør Jacob Jørgensen har været tæt på kongehuset i sit arbejde

70 år fredag: Jacob Jørgensen har skildret nogle af de helt store inden for kunst og skuespil. Han opbyggede et tæt forhold til kongehuset.

Artiklens øverste billede
Filmproducent Jacob Jørgensen ses her på Tasmanien under optagelserne til et portrætprogram om kronprinsesse Mary. Arkivfoto: Jørgen Jessen

Når dronningen og prins Henrik aflagde statsbesøg i udlandet eller fejrede mærkedage som sølvbryllup og jubilæum, så fulgte en stilfærdig mand med på sidelinjen.

Jacob Jørgensen var nemlig i en årrække dronningens foretrukne filmfotograf.

Hans selskab, JJ Film, producerede tv-programmer, som gjorde seerne klogere på kongehusets medlemmer, men også på de mennesker, som de omgås ude og hjemme.

Blandt andet skabte Jacob Jørgensen i midten af 1990’erne fire programmer om årstiderne i kongehuset for TV 2. Her viste han sig som en ferm interviewer i samtalerne med dronningen, der kvitterede ved at fortælle om nye sider af sig selv og jobbet som regent.

»For mig var det vigtigt, at det var en samtale og ikke et interview med fastlagte spørgsmål. Der skal være plads til at fange stemningen, og man skal kunne improvisere,« fortalte han senere til B.T.

Regentparret var så tilfreds med resultatet, at det blev efterfulgt af andre programmer. Blandt andet var det Jacob Jørgensen, der stod bag to programmer på DR om dronningen i anledning af hendes 40-års regentjubilæum i 2012.

Filmholdet på Schackenborg Slot

Undervejs er også kronprinsesse Mary og prins Henriks franske slægt portrætteret, ligesom JJ Film kom tæt på prinsesse Alexandra og prins Joachim – måske også for tæt efter Jacob Jørgensens mening.

I programmet ”Mit hjem er mit slot” inviterede den daværende prinsesse filmholdet indenfor på Schackenborg Slot.

Med på holdet var Jacob Jørgensens søn, Martin Jørgensen, som siden blev gift med Alexandra og papfar til prinserne Nikolai og Felix.

Efter otte år brast ægteskabet, med alt hvad der fulgte af detaljer i medierne – også af meget privat karakter.

Jacob Jørgensen er oprindelig uddannet reklamefotograf og arbejdede i en årrække som klipper og filmfotograf i Milano i Italien.

Da han vendte hjem i slutningen af 1970’erne, indgik han et samarbejde med filmmanden Jørgen Roos for nogle år senere at danne sit eget JJ Film.

Foruden kongelige har Jacob Jørgensen portrætteret kulturpersoner som forfatteren Fay Weldon, kunstnerne Olafur Eliasson og Robert Jacobsen og skuespillerne Ghita Nørby og Tommy Kenter.

De seneste år har der været mere stille om JJ Film. Selskabet har i perioder kæmpet med økonomien, og for nogle år siden blev bygningerne i Valby solgt.

I dag holder selskabet til i mindre lokaler på Christianshavn.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.