»Jo ældre man bliver, desto større problem er det at være relevant for de unge«
75 år mandag: Økonomiprofessor Michael Møller arbejder fortsat på fuld tid og for fuld kraft. Først om et par år vil han trappe ned.
Økonomiske sammenhænge kan være komplekse, men ikke når de har været igennem Michael Møllers filter.
»Jeg er ikke en specielt dygtig økonom, men jeg betragter mig som en ganske god formidler,« lyder det fra ham.
Han er professor, lic. polit. på Copenhagen Business School (CBS) og kendt for klare holdninger om økonomi. De er altid formidlet i et forståeligt…

