»Jeg er en person, som gerne vil fikse noget, der er gået i stykker«
40 år: Allerede som helt ung blev regionsrådsformand Anders Kühnau (S) grebet af politisk arbejde. Han var en af arkitekterne, da danmarkshistoriens største arbejdskonflikt for et par år siden blev afværget, og netop rollen som forhandler sætter han stor pris på.
Som teenager måtte Anders Kühnau vælge mellem to lidenskaber.
For den ugentlige øveaften i Århus Brass Band, hvor Anders Kühnau i flere år spillede barytonhorn, faldt sammen med den ugentlige mødeaften i DSU Aarhus, Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms aarhusianske lokalafdeling i Amaliegade.
»Det var både sjovt og spændende at spille i Århus Brass Band,…


