Navne

Han blev minister med syv års forsinkelse

50 ÅR FREDAG: Jacob Jensen har i snart to årtier siddet i Folketinget for Venstre. I 2022 blev han minister i SVM-regeringen.

Artiklens øverste billede
Jacob Jensen (V) blev i december sidste år udnævnt til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Udnævnelsen skete, syv år efter at han i medierne meget kortvarigt blev udpeget til at skulle overtage posten som forsvarsminister. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Han er blevet udråbt som minister to gange med syv års mellemrum. 

Men først anden gang var der bid, da Jacob Jensen i december sidste år kunne indtage posten som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri i SVM-regeringen.

Dén udnævnelse var den foreløbige kulmination på den politiske karriere for Venstre-politikeren.

Året var 2005, da Jacob Jensen blev valgt ind i Folketinget, hvor han har siddet lige siden.

Forinden havde den cand.merc.jur.-uddannede politiker fra Copenhagen Business School gjort karriere hos A.P. Møller. Her arbejdede han blandt andet som kontorchef i både København og London.

I Folketinget har Jacob Jensen haft poster som bl.a. Venstres finansordfører, miljøordfører og kommunalordfører.

I 2015 kom Venstre-manden, der er vokset op uden for Tølløse, for alvor i mediernes søgelys. I omkring 10 minutter.

Et stort dansk medie erfarede, at han skulle afløse Carl Holst, der var stoppet som forsvarsminister, og nyheden bredte sig lynhurtigt i hele medielandskabet.

»Det var godt nok lidt turbulent. Min telefon gik amok,« lød det dengang fra det pludselige ministeremne.

»Og på de omkring 10 minutter, hvor jeg var udråbt som minister, fik jeg nok 30 beskeder og flere opkald. Det var surrealistisk. For jeg vidste jo godt, jeg ikke var i spil til posten,« sagde Jacob Jensen dengang til B.T.

Nyheden viste sig nemlig at være falsk, for det var partifællen Peter Christensen, som skulle være forsvarsminister.

Ansvar for minkene

I 2017 blev Jacob Jensen også valgt ind i regionsrådet i Region Sjælland, hvor han gik efter at blive regionsrådsformand efter partifællen Jens Stenbæk.

Jacob Jensen måtte dog se formandsposten gå til Heino Knudsen (S), og det samme gentog sig ved regionsrådsvalget i 2021.

Efter udnævnelsen til minister i december sidste år sagde Jacob Jensen farvel til regionsrådet.

Udnævnelsen til fødevareminister betød blandt andet, at han overtog ansvaret med at sikre »et værdigt punktum« for de minkavlere, der måtte aflive deres mink under coronakrisen.

For nylig præsenterede Jacob Jensen en køreplan for erstatningssagerne, som regeringen håber kan være afsluttet næste år for manges vedkommende.

Jacob Jensen er gift med sygeplejerske Marie-Louise Jensen, som han har tre børn med.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.