Drømmer stort: »Jeg fantaserer flere gange om ugen om at komme ud i rummet«
30 år søndag: Sebastian Aristotelis er stifter af Saga Studio, som skaber boliger og udstyr til rumfart. Han vil gerne selv prøve at sætte kurs mod stjernerne en dag.
I sommeren 2023 genlæste Sebastian Aristotelis en af de bøger, der har gjort størst indtryk på ham: Jules Vernes ”En verdensomsejling under havet”.
»På en øde ø lader han bygge den overdådige elektriske undervandsbåd Nautilus, kalder sig kaptajn Nemo og står til søs med 20 af sine mest trofaste mænd for aldrig siden at se den civiliserede verden igen.«

