Fortsæt til indhold

Miljøaktivist er parat til at dø i styrkeprøve med præsident Macron

En omstridt motorvej er blevet en kamp på liv og død for talsmanden for de miljøaktivister, der vil stoppe projektet.

Thomas Brail fotograferet i april 2023 i Vendine i en tidligere protest mod den planlagte motorvej A69. Foto: Valentine Chapuis/AFP
Nyhedsbreve

Paris

Thomas Brail forsøgte først at råbe Emmanuel Macron og hans ministre op ved at kravle op i et højt platantræ på boulevard Saint Germain i Paris’ chikke 7. arrondissement.

Med udsigt til miljøministeriet indledte han i sin nye bolig i begyndelsen af september en sultestrejke, der har gjort ham 13 kg lettere, men også endnu mere bitter og stålsat.

Protesterne mod de planlagte 54 km motorvej mellem Toulouse og Castres i det sydvestlige Frankrig har fået megen medieomtale i Frankrig, men hidtil er alle forsøg på at stoppe projektet slået fejl.

Nu er den franske gartner og miljøaktivist tilsyneladende parat til at dø for sin sag.

Den 24. september blev en fysisk svækket Brail tvunget ned af træet af politi og brandfolk. Trafikminister Clément Beaune forsvarede beslutningen med, at myndighederne var forpligtet til at hjælpe et menneske i nød. Han insisterede på, at det ikke var en hindring for yderligere dialog.

Thomas Brail fotograferet i april 2023 i Vendine i en tidligere protest mod den planlagte motorvej A69. Foto: Valentine Chapuis/AFP

Men efter 34 dages sultestrejke er motorvejsprojektet stadig i gang, selv om både trafikministeren og præsidenten for regionen Occitanien, Carole Delga, efter et møde den 3. oktober meddelte, at de vil overveje, om projektet skal suspenderes.

Nu har Brail sendt Macron et ultimatum for at få ham til at skride ind. Hvis præsidenten ikke inden mandag den 9. oktober kommer modstandernes krav i møde, vil han udvide sultestrejken med en tørstestrejke og holde op med at drikke.

Det vil, vurderer han selv, give ham tre dage at leve i.

Risiko for eskalering

»Jeg tester vores politikere for at se, om de har modet til at stoppe dette projekt,« udtaler den 48-årige far til en seksårig dreng på en video: »Jeg stiller et ultimatum. Det er oktober, og temperaturen er stadig over 30 grader. Så man kan spørge, om republikkens præsident og trafikminister Clément Beaune ikke også udsteder ultimatummer, når det gælder vores børns fremtid?«

I et Frankrig, hvor miljøaktivister i de senere år har taget stadig mere radikale metoder i brug for at presse myndighederne, er alle – også i Elysée-palæet – klar over, at konflikten risikerer at eskalere.

Tidligere er det f.eks. kommet til voldsomme kampe mellem politi og miljøaktivister, der ville forhindre etablering af såkaldte megabassiner, store vandreservoirer, til landmændenes kunstvanding. Den kamp har haft en vis succes. Forleden sagde de franske myndigheder nej til at etablere endnu en lille snes planlagte reservoirer.

Som stifter af foreningen GNSA, Groupe national de surveillance des arbres, handlede Thomas Brails kamp i første omgang om at forhindre, at 200 meget gamle træer blev fældet for at give plads til motorvejen A69.

A69 motorvejen på 54 km skal forkorte køretiden mellem Castres og Toulouse i det sydvestlige Frankrig med 20 minutter. Dette foto er fra A10-motorvejen ved betalingsstedet Saint-Arnoult-en Yvelines udenfor Paris. Foto: Stephane De Sakutin/AFP

Siden har han stiftet organisationen ”La voie est libre” – vejen er fri – og modstanden er svulmet op. Aktivisterne støttes af politikere på venstrefløjen, kunstnere og forskere, der kæder motorvejsprojektet sammen med kampen mod klimaforandringer.

200 miljøforskere fra det anerkendte Atécopol-kollektiv i Toulouse støtter i et åbent brev protesterne. Forskerne betegner det som absurd at udvikle et projekt, der vil gøre det muligt for flere privatbiler at køre hurtigere over længere afstande. De afviser også, at økonomisk vækst i Castres er vigtigere end tab af landbrugsjord, ødelæggelse af naturområder og skader på folks sundhed.

Projektet vil inddrage ca. 400 hektar landbrugsjord, vådområder og skove. Forskerne foreslår, at myndighederne i stedet tilskynder til samkørsel, til at skabe en cykelrute og til at plante træer i stor skala for at forhindre, at jorden tørrer ud.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Jyllands-Posten.
Artiklens emner
Klimaforandringer
Miljøpolitik