Bendtsens Bundlinje

KÆRE LÆSER

Den forgangne uge - den sidste rigtige arbejdsuge i 2024 - var meget symbolsk domineret af Novo Nordisk. På den måde er det den perfekte måde at runde året af. I dansk erhvervsliv er det nemlig sådan, at der er to hold: Novo Nordisk og alle de andre.

Mandag drog journalist Nick Sturm og fotograf Thomas Lekfeldt til Odense for at dække et gigantisk fabriksbyggeri. Det skete ugen efter godkendelsen af det omdiskuterede Catalent-opkøb.

For 8,5 mia. kr. har Novo Nordisk bygget et varelager og monteringsfabrik til sprøjter på Fyn. Et element af medicinalkæmpens gigantiske investeringsprogram på 210 mia. kr.

For det helt store problem for Novo Nordisk er ganske simpelt at følge med efterspørgslen, eftersom de såkaldte glp-1-midler mod diabetes og svær overvægt er enorm. Den danske medicinalkoncern kan sælge alle Ozempic- og Wegovy-medicin, som selskabet producerer.

»Vi har truffet mange af de valg, der skal til rent strategisk for at udvide vores produktion. Så vi skal i stigende grad eksekvere på de projekter, så vi sørger for, at de kommer i hus,« sagde Novo Nordisk-topchef Lars Fruergaard Jørgensen til Nick Sturm i Odense.

Selskabets fremtidige vækst hænger derfor nøje sammen med, om udvidelserne lykkes, og netop her ligger en kæmpe risiko for Novo Nordisk.

Så her kommer en frisk spådom for 2025:

Novo Nordisk kommer til at skuffe næste år. Vækstforventningerne til selskabet er skruet op på et niveau, som bliver svære at leve op til med en vanskelig og forhastet opbygning af kapacitet og konkurrenter, der står på spring for at få deres bid af det gigantiske fedmemarked.

Ugens fem vigtigste historier

1. Skatten fra helvede var politisk idioti
I denne uge blev iværksætteren Niels Buus reddet fra en gigantisk skatteregning. Han var blevet ramt af den daværende lov om lagerbeskatning af børsnoterede aktier, også kendt som ”skatten fra helvede”. Det skyldtes, at Niels Buus skulle betale skat af penge, han aldrig havde haft. Journalist Frederikke Træholt har talt med ham om forløbet. Og her på Finans skriver kommentator Henriette Kinnunen om, hvordan skatten fra helvede har sat retssikkerheden i flammer. Læs hendes kommentar her.

Lagerbeskatning og tankerne bag lovgivningen var som sådan ikke politisk idioti. Men princippet endte med at blive det, da iværksættere skulle betale skat af fiktive penge. Advarsler om det sad politikerne overhørig gennem flere år, indtil en artikelserie i Berlingske i efteråret 2023 for alvor ændrede debatten. Nu er lovgivningen ændret, men det tog for lang tid at indse, hvor skævt og hvor problematisk det var for retssikkerheden.

2. Den grønne nedtur fortsætter
Torsdag gik solcelleudvikleren Better Energy i rekonstruktion. Ifølge selskabet er det et udslag af »den perfekte storm af negative markedsvilkår«.

Det er ikke engang halvanden måned siden, at topchef Rasmus Lildholdt Kjær i et interview med Finans slog fast, at man i løbet af 2024 ville fyre 40 pct. af selskabets ansatte for at komme igennem krisen.

Det har tydeligvis ikke været nok. Vi andre må bare konstatere, at krisen i den grønne industri er meget meget dyb. Det er ildevarslende perspektiver for 2025. Energijournalist Victor Emil Kristensen skriver i Finans. Læs med her.

3. ATP har brugt danskernes penge til at satse og tabe stort
I Better Energy-kollapset spiller ATP - naturligvis, fristes man til at sige - igen en kedelig rolle. Den danske pensionskæmpe har investeret et kæmpe beløb i Better Energy og risikerer dermed at tabe de penge nu. ATP ejer 15 pct. af Better Energy og har indsat investeringsdirektør Claus Wiinblad i bestyrelsen.

Tidligere på ugen indrømmede ATP-topchef Martin Præstegaard overfor DR, at investeringen på 2,3 mia. kr. i batteriproducenten Northvolt formentlig er 0 kr. værd i dag.

Nedturen i Northvolt står som et slags symbol eller skamstøtte over alt det, der lige nu går galt i den grønne omstilling og i et Europa, som bliver sejlet agterud af Kina og USA. Læs den store gennemgang af nedturen i Northvolt af vores klimaredaktør Jakob Martini lige her.

4. Havari hos Horesta
For en uge siden publicerede Berlingske en artikel, som fik omgående konsekvenser.

20 nuværende og tidligere medarbejdere i Horesta fortalte til Berlingske om en årelang og brutal ledelsesstil fra Horestas topchef Pia E. Voss.

Bestyrelsen fyrede hende omgående, og det er jo fint at reagere, når noget er galt. Men den prompte reaktion rejser alligevel en række spørgsmål: Burde sagen ikke undersøges i dybden først? Eller var det sådan, at man godt kendte til det problematiske arbejdsvilkår, men først reagerer på dem, når de rammer offentligheden? Underligt forløb.

Uanset hvad er det fin journalistik. Læs historien af Emil Eire Frerk Olsen og Jonathan Lundgren Larsen her.

5. Klima på kredit
Med en ny aftale har FN blåstemplet brugen af klimakreditter. Det kan bane vej for et boom i virksomheders brug af det omdiskuterede klimaværktøj. Nogle håber, at det kan rejse en masse finansiering til grøn omstilling i verdens fattige lande. Andre frygter, at det bliver en smutvej for virksomheder, der pynter klimaregnskaberne med lånte fjer.

I en ny artikelserie stiller Jakob Martini og Simone Scheuer-Hansen skarpt på, hvad det betyder, når man åbner op for at købe klimaomstilling på kredit. Læs mere her.

Ugens oversete - Fjernvarme-kollaps burde ikke kunne ske

Det historiske kollaps i Odsherred Forsyning risikerer meget hurtigt at blive andet og meget mere end et kuriosum uden særlige konsekvenser ud over bekymringer for egnens forsyning af især varme, skriver vores erhvervskommentator Søren Linding.

Det er bemærkelsesværdigt så lidt opmærksomhed, den igangværende finansielle rekonstruktion af Odsherred Forsyning får. Det burde jo nærmest være umuligt for et kommunalt forsyningsselskab at gå konkurs, og hele skandalen risikerer at rokke ved forholdet mellem forsyningsselskaber og deres banker og leverandører.

Ugens podcast - oliegigant og klimakæmper?

I vores podcast Grønne Penge jagter Finans’ klimaredaktør Jakob Martini samme med Joachim Sperling, direktør i Erhvervslivets Tænketank, svar på, hvad der skal til for at gennemføre den grønne omstilling.

I denne uges udgave taler de med Martin Rune Pedersen, chef for den danske afdeling af oliegiganten TotalEnergies.

For kan man godt være et af verdens største olie- og gasselskaber med en omsætning på omkring 1.500 mia. kr. og så samtidig have en ambitiøs plan for at blive klimaneutral om bare 25 år? Det mener Total Energies, som med egne ord allerede har kastet sig ind i kampen for den grønne omstilling.

»Vi investerer i dag også store beløb i sol, batterier og vindprojekter. Vi har nogle delmål i 2025, 2030 osv., og ambitionen er at være klimaneutrale i 2050,« siger Martin Rune Pedersen blandt andet.

Hvis du skal forstå den grønne omstilling, så skal du lytte til Grønne Penge. Lyt med hos Finans eller på alle podcast-platforme.

Ugens gensyn - Halløj igen, Hellerup Finans!

Det føles helt nostalgisk. I mit tidligere job på Berlingske var jeg for ni år siden med til at afdække en lang række problematiske forhold i og omkring det nordsjællandske investeringsselskab Hellerup Finans. Selskabet overtog Lyngby Boldklub og endte med at gå ned i flammer og næsten koste fodboldklubben livet.

En masse småsparere blev dengang brændt for millioner, som hurtige sælgere havde lokket dem til at investere i det tvivlsomme investeringsselskab.

Siden har man ikke hørt meget til personkredsen bag Hellerup Finans, som blandt andet bestod af frontfiguren Torben Jensen samt Christian Hill-Madsen og Tom Glæsner Larsen.

Men tada! Nu er de tilbage.

Journalist Peter S. Mygind fra Jyllands-Posten kunne lørdag i sidste uge afsløre, at Torben Steen Jensen, Christian Hill-Madsen og Tom Glæsner Larsen er involverede i et nyt sindrigt investeringssetup, hvor de prøver at lokke private med en gylden investeringsmulighed.

I et skriftligt svar afviser finansmanden Tom Glæsner Larsen dog på vegne af personkredsen, at man gør noget galt.

»Desuden har vi svært ved at se, hvordan en intern tvist for 10 år siden i en fodboldklub, og en sag om, hvem der tabte hvad i en anden sag for ligeledes næsten et årti siden, har relevans for vores nuværende aktiviteter,« skriver Tom Glæsner Larsen.

Selvfølgelig skal folk have en chance igen. Men hvis det var mine sparepenge, så ville jeg nu være ualmindelig varsom med at hoppe på sådanne lidt for smarte investeringstilbud.

Ugens citat - pladderballe og padel

»Det er for useriøst at have en holdning til, når jeg skal spille padel kl. 12..«

Vi skal igen over til vores gode kolleger på Jyllands-Posten, som i en række herlige artikler har afdækket, hvordan virksomheden Ditur, kendt fra Løvens Hule, slår sig op på at sælge ure med dansk design og schweizisk kvalitet. Men i virkeligheden er der tale om billige ure købt i Kina. Det er Jesper Buch, som har investeret i virksomheden, der skal spille padel klokken 12, og som kalder Jyllands-Postens journalistik for ”pladderballe”.

I min verden er der ikke meget pladder over den gedigne journalistik, som også har fået virksomheden til at ændre markedsføring.

Tusind tak for at læse med! Mit nyhedsbrev udkommer også i en særlig nytårsudgave næste uge. Fortsat god fredag og glædelig jul.

bh

Simon Bendtsen