Bendtsens Bundlinje

KÆRE LÆSER

Håber du er kommet godt ind i det nye år. Så er 2025 i gang!

Lige om lidt bliver Donald Trump officielt indsat som præsident i USA, og alt peger på, at 2025 bliver vildt, hæsblæsende og uforudsigeligt.

Klima, konkurrenceevne og krig kommer utvivlsomt til at dominere den offentlige debat, og på Finans lover vi at gøre vores bedste for at hjælpe dig med at navigere i det vigtigste.

Med sin nytårstale gik statsminister Mette Frederiksen (S) direkte ind i det, som tegner til at blive en af de mest afgørende debatter i 2025 for dansk erhvervsliv: EU’s elendige konkurrenceevne.

I kølvandet på Draghi-rapportens nedslående diagnose af Europas vej mod at blive et moderne industrimuseum har det mest brugte - og slidte - citat været, at »USA innoverer. Kina kopierer. Og EU regulerer.«

Det citat brugte Mette Frederiksen også i sin glimrende nytårstale, og det er jo svært at være uenig i, at det skal ændres. Men hvordan?

»Statsstøtte er tilbage og er nødvendigt. Og vi må gentænke hele den europæiske økonomi. Det gælder også i Danmark,« sagde Mette Frederiksen blandt andet.

Hendes udmelding om statsstøtte kommer i kølvandet på en ændret retorik fra erhvervslivet, der efter Draghi-rapporten også har ændret fokus fra rammevilkår til mere direkte støtte og en mere politisk styret industripolitik.

I rapporten hudflettede den tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi Europas konkurrenceevne på en lang række områder, og tegner et dystert billede af et Europa, der er ved at tabe kampen mod USA og Kina.

Det er sådan set kun fint at kigge fordomsfrit på, om statsstøtte til udvalgte industrier kan være med til at sikre, at Europa ikke bliver kørt totalt agterud.

Men det er også tvivlsomt, om støtten med den hale af krav og regulering, som utvivlsomt vil følge, er svaret på Europas problemer. Og om det ikke i langt højere grad risikerer at forvride konkurrencen og skabe dovne og tilbagelænede statsfinansierede virksomheder. Vel det sidste, Europa har brug for.

Måske det i langt højere grad handler om at skabe de bedste betingelser for at starte, udvikle og drive virksomheder? At fjerne byrder, bureaukrati, idioti, skatter og problemer for erhvervslivet? Så vi kan få frigivet innovationskraft og kapital til fremtidens virksomheder, så det ikke længere skal være sådan, at succesfulde iværksættere er nødt til at drage til USA.

Indtil videre har nogle af Mette Frederiksens bedrifter overfor erhvervslivet ellers været at fastholde selskabsskatten på et højere niveau end gennemsnittet i EU, at få både brintrøret og udbuddet af havvind til at gå helt galt, at give bankerne en dummebøde i form af en strafskat og til at skabe tvivl om pensionsalderen gradvist skal stige.

Ikke en overbevisende historik, når det handler om at skabe de bedste betingelser for at drive virksomheder.

Statsministerens diagnose er rigtig. Der skal ske noget i Danmark og Europa, hvis vi ikke skal ende som et eksotisk frilandsmuseum. Men indtil videre er det bare ord og en formulering af et problem uden en løsning.

Der skal reel handling til. Det er oplagt at starte allerede nu. Og sætte fart på, når Danmark overtager EU-formandsskabet 1. juli.

Ugens fem vigtigste historier

1. »Det svarer til 50 metrocityringe«
Det er et historisk stort checkhæfte, der skal findes frem, hvis Danmark skal lykkes med at indfri politikernes grønne løfter og målsætninger. Frem mod 2050 vil det kræve investeringer i det danske energisystem for mindst 1.600 mia. kr. - det svarer til 50 metrocityringe. Klimaredaktør Jakob Martini skriver på baggrund af en ny analyse fra KPMG. Læs med her.

2. Genrejsningen af Pandora
Alexander Lacik har gennem fem år stået i spidsen for Pandora, der regnes som verdens største smykkekoncern. De seneste års turnaround i det børsnoterede selskab er nu kronet med en rekordhøj aktiekurs og plads på en global eliteliste.

»Der er tid og sted for os alle. Jeg kommer ikke med magi. Ærligt talt kunne jeg ikke have gjort, hvad forgængerne gjorde. Men med min erfaring har jeg sammen med de mennesker, som er bragt om bord, kunnet bringe selskabet til næste niveau,« siger han i et interview med Jesper Olesen her på Finans. Det er værd at læse. Læs mere her.

3. Sygefraværs-alarm
Siden 2019 er sygefraværet i den offentlige sektor steget dobbelt så meget som i det private. 14,1 sygedage om året i gennemsnit i det offentlige mod 8,2 dage i det private.

»Vi har et kæmpe problem, især i den offentlige sektor,« siger Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen til journalist Kalle Kehlet fra Berlingske, der skriver om problematikken.

Det har Brian Mikkelsen ret i . Og i stedet for hændervridende bortforklaringer, så bør man gøre noget ved problemet.

4. Krypto-dissidenterne
I en læseværdig artikel taler Mads Staghøj fra Weekendavisen med danske kryptomillionærer ovenpå valget af Donald Trump til amerikansk præsident. Og her er optimismen over Donald Trump og Elon Musk i spidsen for USA stor.

»Trump og Musk repræsenterer et nybrud – muligheden for at skabe optimisme,« som Lasse Birk Olesen blandt andet siger i artiklen. Find den her.

5. Disse topchefer kommer i ilden i 2025
Tykke bøger om kriseledelse er blevet obligatorisk aftenlæsning. Dygtig tilpasningsevne, strategisk snilde og ledelsesmæssig musikalitet i en foranderlig verden er blevet et must. Robusthed skal gennemsyre virksomhedskulturen. Men der er nogen, der kommer til at tiltrække sig mere opmærksomhed end andre.

Erhvervskommentator Søren Linding udpeger i en kommentar de danske topchefer, som du skal holde øje med i 2025.

Ugens gakgak-drama

Først skulle direktøren fyres, så skulle bestyrelsesformanden i stedet afsættes, så fastholdt bestyrelsen fyringen af topchefen, og nu skal uenige bestyrelsesmedlemmer afsættes på generalforsamlingen. Forvirret? Helt forståeligt.

Henover nytåret har der udfoldet sig et spektakulært drama i biogaskometen Biocirc, der siden stiftelsen i 2021 er vokset til et milliardforetagende.

Selskabet har ikke kun placeret sig som et toneangivende selskab inden for biogas. Også inden for den fremadstormende teknologi for CO₂-fangst er selskabet på kort tid blevet en nøgleaktør.

Følg med i sagen hos Finans. Jesper Høberg, Tobias Hansen Bødker og Victor Emil Kristensen skriver om gakgak-dramaet. Læs med her.

Ugens anbefaling - en skamløs præsident

Donald Trump er fuldstændig skamløs. Så langt kan de fleste formentlig være enige om USA’s kommende præsident. I et tankevækkende essay i Weekendavisen skriver udlandsredaktør Anna Libak om skamløsheden:

»De fleste synes at gå ud fra, at han blev valgt på trods af den – og ikke på grund af den. Men meget muligt var det faktisk lige præcis dén, der gjorde udslaget,« skriver hun. Det essay er værd at læse, inden vi for alvor kaster os ud i 2025.

Ugens dårligste forslag

Vi skal forbi Berlingske for at finde et noget uigennemtænkt forslag.

I et debatindlæg i avisen argumenterer journalisten Iben Maria Zeuthen samt kommunikationsrådgiverne Anna Ebbesen og Astrid Haug (også kendt for skarpe indlæg her på Finans) for, at den nye DR-bestyrelse skal blande sig i indholdet:

»Vi håber, at bestyrelsen også får et mere varigt og strategisk fokus: Hvordan DR’s store maskineri får greb om klimakrisen,« skriver de tre og tilføjer noget selvmodsigende:

»Vi er med på, at bestyrelsen hverken kan eller skal diktere dækningen.«

De tre skribenter burde sådan set have stoppet sig selv der.

Hvis den nye DR-bestyrelse skal til at blande sig i indholdet, så åbner det jo for en ladeport af særinteresser og politiske ideer om, hvad og hvordan DR skal dække klima, krig i Ukraine, skattepolitik, Trump, familiepolitik og så videre.

Når DR er bedst, så bliver der skabt journalistik og underholdning, som udfordrer og oplyser. Når DR er værst, er det når den store magt over den offentlige samtale misbruges til at være missionerende, bedrevidende og aktivistisk. Det sidste er den direkte vej til at blive helt irrelevant for de almindelige danskere, der er tvunget til at betale til DR.

Derfor må vi håbe, at den nye DR-bestyrelse med Lars Gert Lose overhører diverse aktivisters og særinteressers krav til indholdet og ansætter en ny generaldirektør, der kan være med til at nytænke public service og balancere DR bedre i forhold til private medier.

Ugens podcast

Det er umuligt at skabe stabilitet i noget, der ikke er stabilt. Men bestyrelser skal være bevidste om de risici, der løbes, og gøre klar til at tackle dem, de ikke kender. Det siger bestyrelsesleder Anne Louise Eberhard i syvende afsnit af Finans-podcasten Bestyrelsestoppen.

Lyt til sidste afsnit af den første sæson af Søren Lindings podcast, hvor han undersøger arbejdet i de lukkede bestyrelseslokaler.

I første sæson har han talt med Lars Rasmussen, Steen Thomsen, Sanna Suvanto, Carsten Dilling, Lene Skole, Jens Due Olsen og altså Anne Louise Eberhard.

Sæson 2 af Bestyrelsestoppen kommer i 2025.

Ugens citat - ”Floppet” vindudbud er godt for Danmark

Klimaminister Lars Aagaard (M), der har fået hård kritik for havvind-fadæsen, hvor ingen vil bygge havvind i Nordsøen, får nu støtte fra den liberale tænketank Cepos.

Her mener analysechef Otto Brøns Petersen, at floppet var godt for Danmark.

»I virkeligheden er de manglende bud et vigtigt signal om, at tiden ikke er inde til at bygge mere havvind, fordi der ikke er udsigt til nogen samfundsøkonomisk gevinst. Det er kun i en forskruet planøkonomisk tankegang, at udbuddet floppede. Derfor var det heldigt, at statskassen ikke stod åben for tilskud,« skriver han i et debatindlæg her på Finans.

Jeg er nu uenig og synes stadig, at udbuddet en af de største politiske skandaler i 2024. Men diskussionen om rammerne og vilkårene for den grønne omstilling og vores energisystem bliver blandt de mest afgørende debatter i 2025. Den lægger vi på Finans meget gerne hus til.

Tak for at læse med! God fredag og god weekend.

bh

Simon Bendtsen