Bendtsens Bundlinje
Det lyder som en sygdom eller et hemmeligt politi - men opgøret med CSRD kan være afgørende
KÆRE LÆSER
Man dør jo en lille smule indeni, hver gang man er nødt til at skrive den rædselsfulde forkortelse CSRD, der lyder som en farlig sygdom eller et hemmeligt politi i et fjernt land.
Men så kan man jo blive genoplivet af, at opgøret med Corporate Sustainability Reporting Directive, som forkortelsen kommer af, kan vise sig som et tiltrængt opgør med bureaukrati og overregulering i EU.
Betydningen af CSRD og konsekvenserne for dansk erhvervsliv kan ikke overvurderes. Derfor har Finans som virksomhedernes erhvervsmedie - naturligvis - været førende i dækningen.
Allerede i sidste uge kunne vores klimaredaktør, Jakob Martini, afsløre, at den danske regering nu også – i lighed med Tyskland og Frankrig – vil arbejde for at udskyde næste fase af implementeringen af CSRD.
Og senere kunne Jakob Martini sammen med økonomisk journalist Emma Q. Holst fortælle, at klimakravene bliver fjernet for flere end 2.000 danske virksomheder.
Opgøret med CSRD, som trods gode hensigter om standardiseret grøn rapportering havde udviklet sig til et gigantisk bureaukratisk monster, er kun en del af de mange nye initiativer, som strømmer ud fra Bruxelles i disse uger.
Men betydningen og symbolikken i opgøret rækker langt ud over CSRD’s betydning i sig selv.
I denne uge lancerede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, den store Clean Industrial Deal, der skal genrejse den europæiske konkurrenceevne. De grønne ambitioner fra det andet storstilede projekt, EU’s Green Deal, skal sammentænkes med industripolitikken.
Det er med andre ord grøn vækst og væsentlig lavere energipriser, der skal redde os i konkurrencen mod USA og Kina. Her har EU’s energikommissær, Dan Jørgensen i et interview med Finans i øvrigt klargjort, at han vil bruge erfaringerne med trepart-forhandlinger i Danmark til at samle energikunder, strømproducenter og politikere.
På siden af det kommer så det såkaldte Omnibus-forslag, som handler om blandt andet CSRD. Dansk Industri har lavet et fint overblik over forslaget her.
Det hele hænger naturligvis sammen og er grundlæggende helt nødvendige svar på, at de økonomiske og sikkerhedspolitiske rammer for Europa ændrer sig med uset hast. Og en reaktion på Draghi-rapportens dumpekarakter til europæisk konkurrenceevne.
Derfor er det rettidig omhu at rulle dele af den grønne rapportering tilbage.
»Jeg er overbevist om, at rapportering kan være med til at drive udviklingen mod mere bæredygtighed, men EU’s krav er blevet alt for fastlåste og bureaukratiske,« som Jeudan-topchef Per Hallgren sagde til Finans i den forgangne uge.
Det kommer især små og mellemstore virksomheder til gode, og selvom dele af reguleringen rulles tilbage, så kan det jo stadig være en konkurrencefordel at benytte sig af rapporteringen.
Det er den store danske ingeniørrådgiver Cowi et eksempel på. Her er man allerede på vej med CSRD-rapportering et år før tid, fordi man gerne vil gå forrest og ikke ønsker at gøre brug af kommissionens lempelse.
»Det giver muligvis god mening at kigge på byrderne for mindre virksomheder, men man skal også huske, at hele formålet med CSRD var at skabe transparens på en standardiseret måde, så man kan accelerere investeringerne i den grønne omstilling,« påpegede Cowis koncernfinansdirektør, Natalie Shaverdian Riise-Knudsen.
Grøn vækst, grøn omstilling og grøn rapportering er stadig afgørende for europæisk erhvervsliv og for klimaet.
Men overreguleringen i EU og de mange byrder på europæisk erhvervsliv har taget overhånd - godt hjulpet af de mange konsulenter, bureaukrater og særinteresser, der alle presser på med hver deres mærkesager.
Derfor er det nødvendigt, at politikere og erhvervsfolk løfter blikket og søger de store svar på de store problemer i vor tid. Netop derfor er CSRD-opgøret så afgørende, da det rummer en erkendelse af, at vi i Europa har et problem med overregulering og kvælende bureaukrati.
Det har europæiske virksomheder og erhvervsorganisationer længe advaret om. Nu lytter man endelig, og det er ikke et øjeblik for tidligt. Netop derfor rækker opgøret med CSRD længere end de grønne rapporteringskrav i sig selv, da man ser virksomhederne og erhvervslivet som en del af løsningen på vores problemer snarere end et problem.
Naturligvis mangler der ikke hændervridende kritikere, der advarer om, at det går ud over klimaet. Dem behøver man ikke lytte så meget på. Den grønne omstilling og klimaet klarer sig nok uden, at vi tvinger alle virksomheder til at udfylde kilometerlange skemaer.
Men det er klart, at der pålægger virksomhederne et stort ansvar for at bevise, at de kan mestre begge dele, vinde frem uden, at det bliver på bekostning af klimaet. Og det rummer jo pointen i sig selv, hovedansvaret bør netop ligge hos frie og ansvarlige virksomheder.
Indtil videre er det hele naturligvis bare ord - mange og store ord - og det afgørende vil være udmøntningen af de mange nye initiativer om en grøn industripolitik. Men fokus og retning er opløftende.
Ugens fem vigtigste historier
1. Mens konkurrenterne har tilbagegang: Danske Bank bryder trenden og går frem
En gennemgang af årsregnskaberne for 2024 viser, at Danske Bank er gået solo blandt de største danske banker og kan som den eneste mønstre fremgang.
Danske Banks bundlinje voksede 11 pct. Det sikrede banken en forrentning af egenkapitalen på 13,4 pct. En fremgang fra 12,7 pct. i 2023.
Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank tabte alle pusten i 2024 med en faldende bundlinje, som samtidig fik deres egenkapitalforrentninger til at falde. Nykredit Banks bundlinje voksede, men alligevel faldt egenkapitalforrentningen.
»Danske Bank har med Carsten Egeriis i spidsen fået rigtig godt styr på biksen. Det går godt på stort set alle områder i banken, og 2024 blev året, hvor den for første gang ikke mest af alt skulle kæmpe med dårlige sager,« siger Nicholas Rohde, adm. direktør og indehaver af analyseselskabet Bank Research.
Finansredaktør Claus Iversen og finansjournalisterne Cecilie Als Bryder og Kristoffer Brahm skriver. Læs deres historie her.
2. Landets banker har fået færre kvinder i topledelsen
Vi bliver i finans-verdenen og med de samme tre skribenter.
De har nemlig kigget nærmere på andelen af kvinder i bankernes direktionslokaler. Konklusionen er entydig: Der er færre kvinder i topledelsen i landets banker end for tre år siden, selvom der i årevis har været et stort fokus på at sikre en bedre kønsbalance.
Kvinder udgør 7,4 pct. af direktionsmedlemmerne i landets pengeinstitutter. En tilbagegang fra 10,4 pct. i 2022.
Den manglende sikring af en bedre kønsbalance er den største opgave, som Lars Mikkelgaard-Jensen ikke er lykkedes med i den tid, han har siddet i Sydbanks bestyrelse. Det mener han selv.
»Der er ingen dårlige undskyldninger. Det er bare ikke godt nok. Det flytter sig for langsomt, og det skal ganske enkelt accelereres,« siger Lars Mikkelgaard-Jensen, der har været formand i Sydbank siden 2019 og går af på den kommende generalforsamling.
Og bankerne skal kunne forklare, hvorfor det halter med at få flere kvinder ind i direktionen. Ellers bliver ledelserne utroværdige, lyder det fra de to eksperter Winni Johansen, professor på Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet, og Marie Louise Mors, professor i strategi og international ledelse ved CBS.
3. Nye rygter om Ørsteds ejerskab
En meget lav børskurs, en for stor gæld og en usikker langsigtet strategi appellerer kraftigt til kapitalstærke bejlere, der ser deres snit til at købe op på bunden. Den statskontrollerede grønne energikoncern Ørsted er igen genstand for heftige salgsspekulationer, men et udsalg lige nu vil være tåbeligt, mener erhvervskommentator Søren Linding.
4. Boozt rykker til København med 500 medarbejdere
Den nordiske onlinekoncern Boozt, der afsætter modetøj og boligudstyr til forbrugere i 14 lande, flytter op mod 500 arbejdspladser fra sydsvenske Malmø til København. Det sker for at styrke selskabet i kampen mod internationale konkurrenter.
Journalist Jesper Olesen skriver. Læs hans historie her.
5. Dansk-amerikansk kvante-startup rejser 1,2 mia. kr. fra investorer
Quantum Machines, som er skabt ved at fusionere danske Qdevil med det internationale Quantum Machines, har sikret sig halvdelen af verdensmarkedet for kvantestyresystemer. Nu skal 1,2 mia. kr. fra investorer sætte ekstra fut i udviklingen på et tidspunkt, hvor kvantebranchen tager syvmileskridt.
Techjournalist Jesper Kildebogaard med historien. Læs mere her.
Ugens podcast »Så tal da sammen, for helvede!«
Meget ledelsesarbejde bliver besværliggjort og endda ødelagt af mangel på kommunikation lederne imellem. Og det er der kun en kur imod. Tal sammen, lyder det fra Lone Aggernæs Thornberg, forfatter og psykolog.
Hun er ugens gæst i vores podcast ”Ledelse med Louise Orbesen.”
Ugens job
Vi søger en økonomisk redaktør til Finans. En absolut nøglerolle hos os og et drømmejob for den rette kandidat.
Vores kommende økonomiske redaktør skal være med til at positionere Finans endnu tydeligere som virksomhedernes erhvervsmedie.
Ambitionen for Finans er klar: Vi skal være Danmarks stærkeste medie om og for landets virksomheder, og de dagsordener, der betyder noget for dansk erhvervsliv. Vi er netop nu i gang med en ambitiøs vækstplan, hvor vi er ved at skabe fremtidens Finans, og hvor man som kommende økonomisk redaktør får lov til at være med i den udviklingsproces.
Læs mere om stillingen her. Eller hiv fat i mig eller min kollega, erhvervsredaktør Morten Bundgaard.
Ugens skøre forkortelser
»Opgøret med CSRD, som er vokset ud af NFRD, vil ramme CSDDD/CS3D samt SFDR. Justeringen af CSRD vil medføre en revision af ESRS, som er fastsat af EFRAG, måske i konsultation med GRI, omend DMA sikkert overlever revisionen. Hele ESG-indsatsen inden for rammen af SDGerne er dermed i spil, herunder konkret i forhold til VSME samt LSME og dermed alle SMEer. Omnibus kan påvirke indfasningen af hele taxonomien.«
Veloplagt kommentar i Berlingske af erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen om udskydelsen af bæredygtighedsrapporteringen CSRD.
Ugens watch
Hver uge linker jeg her i mit nyhedsbrev til en af de bedste historier fra vores gode kolleger på Watch Medier. I denne uge er det fra Cleantechwatch.
Her beskriver journalisterne Regitze Walther Jensen og Frederik Timm Bentsen, hvordan en række kreditorer - med Nordea og Odsherred Kommune i spidsen – kommer til at lide et større tab som følge af den helt ubegribelige sag om det konkurstruede kommunale Odsherred Forsyning.
”Nu får vi lavet et budget, som er bæredygtigt. Men det ændrer ikke på, at kreditorerne kommer til at tabe et rigtig, rigtig stort trecifret millionbeløb,” lyder det til CleantechWatch fra rekonstruktør og Kromann Reumert-advokat Christian Jul Madsen.
Ugens afpresning
»Du er nødt til at skrive under her, Mette Frederiksen. Ellers vil ingen kunne åbne deres Excel-regneark i Danmark fra i morgen.«
Hypotetisk? Måske. Men hvad der før bare var en potentiel risiko er nu blevet til virkelighed, da Trump-regeringen i de højspændte forhandlinger med Ukraine direkte truede med at slukke for Starlink-signalet over Ukraine.
At amerikanske techfirmaer nu bliver brugt som våben af Trump-regeringen har vidtrækkende konsekvenser, pointerer journalist Jesper Kildebogaard i en meget læsværdig analyse. Læs den her.
Og hør Jesper Kildebogaard folde perspektiverne på lyd i denne lynanalyse fra Finans, hvor han bliver interviewet af vært Mads Ring.
Ugens citat
”The US is now the enemy of the west.”
Således skriver Martin Wolf, en af verdens absolut førende økonomiske kommentatorer i Financial Times.
Han fortsætter:
”In response, Europe will either rise to the occasion or disintegrate. Europeans will need to create far stronger co-operation embedded in a robust framework of liberal and democratic norms. If they do not, they will be picked to pieces by the world’s great powers. They must start by saving Ukraine from Putin’s malevolence.”
Således opmuntret. Tak for at læse med! God fredag og god weekend.
bh
Simon Bendtsen
