Bendtsens Bundlinje

KÆRE LÆSER

Den danske transportgigant DSV, der startede i et parcelhus i Skuldelev i 1976 og med overtagelsen af DB Schenker nu bliver verdens største logistikfirma, er en helt unik succeshistorie i dansk erhvervsliv.

Men formand Thomas Plenborg har med en klodset fyring af tidligere topchef Jens Bjørn Andersen og den efterfølgende håndtering skadet selskabet. Det bør han tage konsekvensen af og forlade posten.

Historien om DSV er efterhånden fortalt mange gange, men det bliver den jo ikke dårligere af.

Det var på et møde på Lindenborg Kro ved Roskilde, at ni sjællandske vognmænd og Leif Tullberg blev enige om at slå sig sammen i virksomheden De Sammensluttende Vognmænd af 13-7 1976 A/S.

Den nyetablerede virksomhed fik kontor i Tullbergs og hustruen Dots parcelhus i Skuldelev, og den iltre direktør fik senere et tæt parløb med Kurt Larsen. De var - og er - begge kulturbærere for den helt særlige kontante DSV-kultur, som utvivlsomt har været en del af forklaringen på det enorme vokseværk, som blev kronet med købet af tyske DB Schenker.

Læs eller genlæs i øvrigt graverchef Jesper Høbergs store fortælling om DSV’s helt særlige historie fra efteråret 2024.

Fra 2008 og frem til sin fyring i efteråret 2023 stod Jens Bjørn Andersen i spidsen for selskabet i et tæt parløb med Jens Lund, der nu har overtaget posten som topchef.

Og det var i det - lidt kiksede - generationsskifte i 2023, at de nuværende problemer for DSV har rod.

Allerede dengang var det tydeligt, at udskiftningen på posten som topchef ikke var gnidningsfri. Først skulle Jens Bjørn Andersen fortsætte som topchef i et helt år, men så stoppede han allerede få måneder senere i februar 2024.

Kort før jul 2024 sendte DSV så en bemærkelsesværdig meddelelse til fondsbørsen, som de færreste opdagede på det tidspunkt.

Her fremgik det, at efter et »ekstraordinært« bestyrelsesmøde havde et »flertal« i bestyrelsen besluttet at anbefale aktionærerne at udskifte to medlemmer af bestyrelsen, Malou Aamund og Niels Smedegaard, på den kommende årlige generalforsamling i marts. Et tredje medlem, Helle Østergaard-Nielsen havde meddelt, at hun ikke søger genvalg.

Det fangede vores erhvervskommentator her på Finans, Søren Linding, og skrev en klumme om sagen i januar.

Siden dengang har dramaet kun vokset sig større.

I januar kunne Børsen på baggrund af anonyme kilder fortælle, at beslutningen om fyringen af Jens Bjørn Andersen også kom bag på dele af bestyrelsen, der ikke var blevet tilstrækkeligt orienteret om beslutningen.

Siden har Berlingske kunnet fortælle, at der også har været kritik af, at nomineringskomiteen ikke blev tilstrækkeligt inddraget i processen vedrørende direktørskiftet, ligesom mediet via indsigt i bestyrelsesreferater og en ekstern evaluering udarbejdet af Deloitte har beskrevet, at direktørskiftet blev vedtaget enstemmigt, men efterlod bestyrelsen splittet og præget af mistillid.

Ifølge Berlingskes oplysninger blev bestyrelsesuroen midlertidigt lagt ned af en plan om, at der skulle findes en afløser for både Thomas Plenborg og næstformand Jørgen Møller. Men den plan er DSV-formandsskabet angiveligt løbet fra.

I en større artikel i Finans opruller journalist Kresten Andersen hele dramaet, som rejser alvorlige spørgsmålstegn ved formand Thomas Plenborg håndtering af den tillid, som selskabets aktionærer har vist ham.

Han har siddet i bestyrelsen siden 2011 og dermed længere end reglerne for god selskabsledelse tilsiger. Samtidig er han tilsyneladende blevet så magtfuldkommen, at han agerer udenom resten af bestyrelsen.

Det skader alvorligt tilliden til selskabet. Det handler jo i sidste ende om, at aktionærerne er forsikret om, at bestyrelsen kan foretage et professionelt, uafhængigt og kompetent opsyn med den daglige ledelse på et kritisk tidspunkt i selskabets historie med det største opkøb nogensinde.

Det er svært at have tillid til. Og det hjælper ikke, at Thomas Plenborg har valgt tavshedens strategi og afvist alle forespørgsler om interview.

Lige om lidt er der generalforsamling i DSV, hvor Plenborg blandt andet har en 33 procent lønforhøjelse til sig selv på dagsordenen.

Det burde være noget andet, der var på dagsordenen: En ny formand for DSV.

Ugens fem vigtigste historier

1. Farvel til 400 års post

Torsdag var en historisk - og lidt trist - dag. Efter mere end 400 år stopper PostNord nu med at levere breve i Danmark, hvilket betyder massefyring i den kriseramte virksomhed.

Det er desværre ikke nogen større overraskelse i den langvarige nedtur, som PostNord har været igennem.

Journalist Kresten Andersen skriver om nyheden på Finans. Læs med her.

Regeringen står klar med en trecifret millionkompensation for at hjælpe PostNord Danmark med at få lukket sin postforretning. Læs den historie her.

Og konkurrenten DAO ser store muligheder nu. Læs den historie her.

2. Når nu vi taler om at skabe et konkurrencedygtigt Europa

EU’s vanvittige dokumentationskrav er dybt godnat.

Sådan lyder budskabet fra Marianne Lyngby Pedersen. Hun er administrerende direktør i Retail Indeks A/S, som er et indkøbsselskab for blandt andet Bog & Idé.

»Du kan slet ikke forestille dig, hvilke dokumentationskrav man pådutter alle virksomheder i Danmark. Det her er meget voldsomt,« siger Marianne Lyngby Pedersen til Finans.

Hun langer ud efter EU’s såkaldte EUDR-forordning, der har til formål at minimere skovrydning og skovforringelse.

Journalist William Springer taler med hende. Læs historien her.

3. Her er vinderen i kommunal uduelighed

Det burde sådan set ikke kunne lade sig gøre. Men det skete alligevel og må være et vidnesbyrd om kommunal inkompetence på et helt nyt og hovedrystende niveau.

Jeg taler om den helt igennem skandaløse situation i konkurstruede Odsherred Forsyning.

I denne uge kunne journalist Peter Thomsen på Finans fortælle, at Nordea tager et større trecifret milliontab på Odsherred Forsyning.

»Selskabet har ikke været drevet ordentligt og ansvarligt, hvilket har skabt denne helt exceptionelle og triste situation,« siger Helene Bløcher, bankdirektør med ansvar for erhvervskunde i kølvandet på massive prisstigninger i forsyningsvirksomheden.

Som min gode kollega, erhvervskommentator Søren Linding skrev tilbage i december:

»Det er bemærkelsesværdigt så lidt opmærksomhed, den igangværende finansielle rekonstruktion af Odsherred Forsyning får. Det er lykkedes for et kommunalt forsyningsselskab med en politisk udpeget bestyrelse at køre selskabet i sænk. Det burde for et monopolselskab i en så reguleret industri være umuligt. Ejeren, Odsherred kommune har jo reelt uendeligt dybe lommer.«

Det er meget præcist formuleret. Skandalen får ikke kun betydning for kunderne hos forsyningsselskabet i Odsherred, men helt generelt for kommunale forsyningsselskabers kreditværdighed.

Læs mere om Nordeas tab og seneste udvikling i sagen lige her.

4. Nu blinker advarselslampen i USA

Allerede inden de første skarpe skud i en potentiel toldkrig blev affyret fra Det Hvide Hus i denne uge, begyndte en advarselslampe i verdens største økonomi at blinke.

Advarselslampen er det amerikanske obligationsmarked, som har sendt et recessionssignal. Og signalet kommer fra det, der er blevet kaldt den amerikanske centralbanks foretrukne recessionsindikator.

Spørgsmålet er nu, om indikatoren er valid, eller om den har mistet sin evne til at forudsige recessioner.

Det er der delte meninger om, skriver økonomisk journalist Alexander Bitsch. Læs med her og bliv klogere.

5. Salling Group køber stort op: Anders Haghs milliardplan foldes ud

Med onsdagens køb af en baltisk dagligvarekæde lægger danske Salling Group 15 mia. kr. oven i omsætningen. Dermed kommer koncernchef Anders Hagh hurtigt tæt på målet om at nå de 100 mia. kr., som er ambitionen i 2028, skriver journalist Jesper Olesen.

Milliardhandlen med en baltisk supermarkedskæde er et billede på, at Salling Group er stukket af fra ærkerivalen, Coop, lyder vurderingen fra eksperter efter onsdagens milliardhandel. William Springer skriver.

Ugens tåbeligste

Et nyt udkast til et lovforslag, som Erhvervsstyrelsen har sendt i høring, vil begrænse offentlighedens adgang til oplysninger om virksomheders reelle ejere i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Det skriver journalist Frederik Strøm Kristensen om hos Ejendomswatch.

Lovforslaget har været noget tid undervejs og sker som en konsekvens af en EU-dom i 2022. Den fastslog, at retten til respekt for privatlivet og beskyttelse af persondata vejer tungere end hensynet til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, skriver advokat og partner Jens Steen Jensen fra Kromann Reumert

Det er på mange måder et rigtig dårligt forslag. Det skaber langt mindre gennemsigtighed i dansk erhvervsliv og er en gave til alle svindlere.

Lovforslaget fremmer det præcis modsatte af et gennemsigtigt, frit og ansvarligt erhvervsliv, og gør det sværere at bekæmpe økonomisk kriminalitet. Det kan ingen være tjent med.

Ifølge lovforslaget vil der komme undtagelser for journalistik, som stadig kan have en legitim interesse i at få oplysninger om de reelle ejere. Det afgørende bliver, hvordan det bliver udmøntet, så vi som medier stadig kan bedrive kritisk, fair og faktuel undersøgende erhvervsjournalistik.

Uanset hvad: Forslaget er tåbeligt og svækker offentlighedens adgang til vigtige oplysninger om ejere af virksomheder.

Ugens podcast - Karriereklubben

Der tikker en mail ind. Den er fra din chef. Selvom klokken siger kvart i elleve, så svarer du. Eller hvad?

Det diskuterer panelet i denne uges udgave af vores podcast Karriereklubben.

Udover det kommer panelet omkring Emilie, der har meget svært ved at arbejde sammen med sin kollega, og Frederik, der er blevet degraderet som leder. Her får panelet også introduceret - måske faktisk opfundet - et nyt begreb. Nemlig: McDonald’s-princippet. Hør mere om det i episoden.

Ugens panel er Louise Theilade Thomsen, Beskæftigelses - og Integrationsborgmester i København, Mathias Hermansen, medstifter af Gamerpay og Rasmus Thingholm, Vice President hos Djøf.

Veloplagt vært: Caroline Rossmeisl

Ugens rugbrød

Vi bliver i samme univers.

For Caroline Rossmeisl, der udgør en tredjedel af den entreprenante trio bag Karriereklubben, debuterede i lørdags som klummeskribent hos os på Finans.

”Arbejdslivet kan ikke kun være metaforiske kardemommesnurrer – skal Gen Z lære at elske rugbrødet,” spørger hun i klummen. Den er værd at læse. Find den her.

Podcasten Karriereklubben, hvor iværksættere og erhvervsfolk giver deres perspektiv på lytternes dilemmaer, er stiftet af Caroline Rossmeisl (foto), Nima Tisdall og André Thormann.

Ugens kovending

Den finder vi i Berlingske.

I mere end et år har Danske Banks chefstrateg, Frank Øland, hævdet, at Donald Trump ville være en gevinst for amerikanske aktier, og så sent som i sidste uge blev det gentaget. Men nu er tonerne pludselig anderledes. Chefstrategen afviser dog at have fejlvurderet præsidentens »aktievenlighed«..

Journalist Signe Terp står bag historien. Find den her.

Ugens citat

”Meldingen om, at PostNord fra årets udgang helt stopper med at omdele breve, er det endelige punktum for en langstrakt, dyr og på alle måder langsommelig nekrolog over et selskab, der – med tryk på ”engang” – var afgørende for udvikling og sammenhæng i Danmark.”

Lederskribent Morten Nystrup i Jyllands-Posten.

Tak for at læse med! God fredag og god weekend.

bh

Simon Bendtsen