Bendtsens Bundlinje
Et brag af en historie - et ordentligt nyrestød til advokatrapport
KÆRE LÆSER
Mandag morgen udkom Berlingske med et brag af en historie om hvidvasksagen i Danske Bank.
De tre journalister Emil Bo Rask, Julie Søltoft og Michael Lund kunne afdække, hvordan hidtil fortrolige dokumenter kaster nyt lys over især tidligere Danske Bank-topchef Thomas Borgens rolle i skandalen.
Det er på alle måder opsigtsvækkende. Både afsløringerne i sig selv, men også det faktum, at der stadig kan graves nyt frem om sagen, der kulminerede ved et pressemøde på Tivoli Hotel for mere end syv år siden.
På pressemødet i september 2018, hvor Thomas Borgen annoncerede sin afgang, præsenterede advokat Ole Spiermann fra Bruun & Hjejle en sønderlemmende kritik af Danske Banks massive svigt i København og i den nu lukkede estiske afdeling.
Rapporten konkluderede blandt andet, at 1.500 mistænkelige milliarder var strøget gennem filialen i Estland mellem 2007 og 2015, hvor hvidvaskkontrollen nærmest var kollapset.
Men samtidig blev det også - mere interessant i denne sammenhæng - konkluderet, at topchef Thomas Borgen, der direkte havde ansvaret for den estiske filial fra 2009 til 2012, ikke havde begået »retlige fejl«. Bruun & Hjejle slog fast, at »i denne periode blev der ikke videregivet advarselssignaler til Thomas Borgen«.
De nye oplysninger, som Berlingske har gravet frem, rokker fuldstændig ved den forklaring. De viser nemlig blandt andet:
- At direktionen i Danske Bank tidligere end hidtil kendt var orienteret om den mangelfulde kontrol i Baltikum, og at ledelsen især var nervøs ved den estiske filial, der blev sagens omdrejningspunkt.
- At Thomas Borgen allerede tidligt i 2014 direkte modtog oplysninger om, at bankens egen vagthund, den interne revision, havde fejlet totalt i flere år.
- Og at Thomas Borgen i foråret 2017 ifølge to chefkolleger personligt forhindrede, at banken foretog en grundig undersøgelse af kunder og transaktioner i den estiske filial.
Med andre ord:
Den offentlige frikendelse af Thomas Borgen fra Bruun & Hjejle dengang i september 2018 var både tvivlsom og mudret. For i det bagvedliggende materiale var der langt mere kompromitterende oplysninger om den tidligere topchefs ageren.
Overfor Berlingske påpeger både Thomas Borgens advokat, Danske Bank og advokatfirmaet Bruun & Hjejle, at de for offentligheden nye oplysninger har været delt med myndighederne, herunder Finanstilsynet, politiet og anklagemyndigheden, der har efterforsket sagen uden at rejse tiltale mod den tidligere ledelse.
Vi må derfor formode, at disse oplysninger ikke ændrer ved beslutningen om ikke at rejse tiltaler. At oplysningerne kan få afgørende betydning i striben af civile erstatningssager, der er anlagt af investorer mod banken, er til gengæld mere sandsynligt.
Uanset hvad giver bankens forklaring ikke svar på vigtige spørgsmål:
Hvorfor var det brændende nødvendigt at feje disse helt afgørende oplysninger ind under gulvtæppet? Og hvem besluttede det?
I en interessant ny historie fra torsdag morgen afslører Berlingske videre, hvordan advokaterne fra Bruun & Hjejle valgte at udlægge et helt centralt møde på Kokkedal Slot til Thomas Borgens fordel i modstrid med forklaringerne fra andre højtstående chefer.
Thomas Borgens rolle - og hvidvasksagens efterhånden lange efterspil - er naturligvis interessant, da spørgsmålet om ledelsens, navnlig Borgens, juridiske og retlige ansvar for svigtene i Danske Bank har været genstand for offentlig polemik.
Jeg var selv med til at afdække hvidvasksagen sammen med mine gode kolleger Eva Jung og Michael Lund, så jeg har derfor naturligvis både et særligt kendskab men også en særlig interesse i sagen. Men modsat flere andre, der gerne udtaler sig skråsikkert om denne sag, så spiller jeg gerne med åbne kort, så tag ikke mine ord for mere end de er værd:
De nye afsløringer er eksplosive. De viser, at sidste kapitel i nyere tids største erhvervsskandale ikke er skrevet endnu. De viser, at troværdigheden af Bruun & Hjejles offentlige advokatrapport er meget lille. Husk det nu: Advokatundersøgelser er partsindlæg ofte betalt af dem, der bliver kritiseret.
Derfor er de nye afsløringer først og fremmest et nyrestød til Ole Spiermann og Bruun & Hjejle. Dernæst til Thomas Borgen, hvis forklaringer om manglende advarsler - om muligt - fremstår endnu mere tyndslidte.
Samtidig viser afsløringerne med al tydelighed, at man ikke længere på nogen måde kan forventes at blive tage alvorligt i den offentlige debat med opdigtede fortællinger om det store justitsmord på Thomas Borgen eller Danske Bank.
Men vigtigst af alt, så er det jo endnu et trist skår i troværdigheden for Danske Bank, der ser ud til at have medvirket til at manipulere offentlighedens opfattelse af ansvaret for skandalen.
Vi lægger alt åbent frem, lød det. Tydeligvis ikke.
Ugens fem vigtigste historier
1. Sådan vil Brian Mikkelsen gøre Europe Great Again
Mens diskussionen om Europas svage konkurrenceevne er på sit højeste, præsenterer Dansk Erhverv nu et nyt værktøj og en plan for, hvordan man kan rette op på udviklingen i Europa.
»Hvis der ikke sker noget, ser det ret katastrofalt ud for Europa,« siger Brian Mikkelsen, der er adm. direktør i erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv har derfor lavet et nyt konkurrenceevnebarometer, der sammenligner vækstvilkår på tværs af OECD-landene. Barometeret skal klarlægge Danmarks styrkepositioner og udfordringer og ledsages af en række anbefalinger fra Dansk Erhverv til EU og politikerne herhjemme.
Kresten Andersen og Alexander Bitsch interviewer. Thomas Lekfeldt står for foto.
Foto: Thomas Lekfeldt
2. Rødvin og privatfly: Hemmeligholdte bilag bag fyring af topchef i BioCirc
En hemmeligholdt sag om BioCirc-direktør Bertel Maigaards omgang med firmaets penge spillede en central rolle i en spektakulær magtkamp i den storsatsende biogasvirksomhed, kunne graverchef Jesper Høberg og undersøgende journalist Tobias Hansen Bødker afsløre i denne uge.
Udgiftsbilagene rejste så store spørgsmål internt i bestyrelsen, at fem af syv medlemmer ville have en uvildig undersøgelse for at få vurderet udgifterne sammen med flere andre forhold.
Det var en medarbejder i BioCirc, der samlede bilagene sammen og afleverede dem til bestyrelsesformand Michael Haaning, og de omfattede ifølge Finans’ oplysninger bl.a. regninger for middage, herunder med politiske kontakter, dyr rødvin, helikopterleje, flybilletter, skatterådgivning og leje af privatfly i forbindelse med et eller flere investormøder.
3. Danske storhandler styrker troen på fedmeboom til milliarder
Milliardinvesteringer i potentielt nye slankemidler kommer til at fortsætte, vurderer industrikendere over for vores medicinalreporter her på Finans, Nick Sturm.
Onsdag landede det danske biotekselskab Zealand Pharma en historisk aftale med 11,3 mia. kr. i kontantbetalinger fra den schweiziske medicinalgigant Roche.
Handlen førte til en kursstigning på 38 pct. for Zealand-aktien, den største daglige stigning nogensinde for et selskab i det danske C25-indeks.
Kapital strømmer i disse år og måneder ned i spirende biotekselskaber. Investeringerne i potentiel ny fedmemedicin bliver foretaget gennem tidlige ventureinvesteringer, partnerskaber, opkøb og børsnoteringer.
I januar hentede det britiske biotekselskab Verdiva Bio 2,8 mia. kr. hos en række ventureinvestorer, og i sidste uge lukkede det danske biotekselskab Gubra en aftale med et potentielt slankemiddel til 2,4 mia. kr. i engangsbetaling.
»Jeg kan ikke finde et eneste argument for, at udviklingen på dette marked skulle stoppe i morgen,« siger den erfarne branchemand Jørgen Søberg, der er partner hos milliardforvalteren Novo Holdings.
4. Eksperter går i flæsket på Arlas klimatal: Mejerikæmpen praler af misvisende resultater
I dag har alle landmænd et samfundsansvar, der rækker langt ud over gården, siger hovedpersonen i Arlas seneste reklamefilm, mens han kigger ud på børnene, der barfodet leger på græsset i aftensolen.
Men mejerikæmpens klimaindsats er langt mere sløret, end der lægges op til i reklamefilmen, som er instrueret af den Oscar-nominerede filminstruktør Nikolaj Arcel.
Arla beskyldes nemlig for at prale af misvisende klimatal, der får deres drivhusgasreduktion til at se større ud, end den reelt er.
»De må simpelthen ikke regne, som de gør,« siger Ole Høy Jakobsen, der er ekspert i virksomheders klimaplaner i konsulentvirksomheden Nordic Sustainability.
Klimaredaktør Jakob Martini og journalist Simone Scheuer Hansen står bag afdækningen af de misvisende klimatal. Læs deres historie her.
5. Northvolt-kollaps sender dystert signal
Konkursen i det svenske batteriselskab Northvolt er et dystert signal om, hvor svært Europa har ved at klare sig i konkurrencen om fremtidens nøgleteknologier, skriver klimaredaktør Jakob Martini i analyse.
Ugens podcast - Bundlinjen Ekstra
Alexander Lacik har genrejst smykkegiganten Pandora. Aktiekursen er braget op, siden han tiltrådte, og virksomheden er rykket ind på listen over verdens 100 mest værdifulde og kendte brands.
I denne særudgave af Bundlinjen direkte fra Pandoras generalforsamling kan du høre Pandoras svenske topchef Alexander Lacik fortælle, hvad han konkret gjorde, da han igangsatte en stor turnaround-plan tilbage i 2019.
I udsendelsen kan du også høre, hvordan han ser på Pandoras fremtid, samt hans syn på den usikkerhed, som Donald Trump og hans handelskrige har kastet over verdensøkonomien.
Deltagere:
- Alexander Lacik, topchef i Pandora.
- Søren Linding, erhvervskommentator på Finans.
Vært: Rasmus Bendtsen, nyhedsredaktør på Finans.
Produceret af: Kasper Søegaard, podcastredaktør på Finans.
Ugens Watch-anbefaling
Hvilke fremtidsmuligheder er der for shippingbranchen i og omkring Det Sorte Hav?
Det er journalist Liv Almer fra Shippingwatch taget til den ukrainske havneby Odesa for at undersøge.
Her vil hun besøge rederier, afskibere, logistikselskaber og beslutningstagere for at blive klogere på forretningsmæssige muligheder og forhindringer i en tid med snak om våbenhvile og mineralaftale.
Læs blandt andet hendes interessante interview med Shota Khajishvili, stifter af selskabet Risoil.
Ugens serie - blockbuster-forbandelsen
Novo Nordisk befinder sig i en historisk vækstperiode med lanceringen af sine såkaldte glp-1-midler mod diabetes og fedme.
Selskabet har skabt den ultimative vækstmulighed, men med succesen følger mange svære valg, og Novo Nordisk er nu under pres fra alle sider.
I en ny serie her på Finans - Novos blockbuster-forbandelse - afdækker journalisterne Nick Sturm og Iben Schmidt, hvordan Novo Nordisk kapitaliserer på sit forspring på det voksende marked for fedmemedicin og klarer sig i den stadig mere intense konkurrence.
Læs blandt andet deres historie om, hvordan Novo Nordisk spås som taber i nyt milliardsats om slankepiller.
I denne uge kunne erhvervsmediet Bloomberg også fortælle, hvordan medicinalgiganten Roche har stjålet en højtplaceret Novo Nordisk-medarbejder. Læs historien af Sara Sjølin og Naomi Kresge lige her.
Tak for at læse med! God fredag og god weekend.
bh
Simon Bendtsen
