Bendtsens Bundlinje
Pinligt Flügger - jeres bortforklaring lugter langt væk
KÆRE LÆSER
Den danske malerkoncern Flügger er under efterforskning af politiet for brud på sanktionerne mod Rusland.
Det annoncerede selskabet selv i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag i kølvandet på, at DR har afsløret, at sanktionsbelagt maling fra den danske koncern er blevet solgt i Rusland.
Flügger har nu stoppet samarbejdet med distributører i Kasakhstan, Estland, Aserbajdsjan og Kirgisistan, som ifølge den børsnoterede malingkoncern har stået bag salget i Rusland.
Det er stærk journalistik af DR, der også har afsløret, at Flügger blev advaret af en whistleblower om salget.
Det er en grim og pinlig sag for Flügger. Her oplyser administrerende direktør Sune Schnack, at virksomhedens produkter er blevet solgt i Rusland »efter sanktionsreglernes indførelse«, og siger, at det har vist sig, at Flügger er blevet »ført bag lyset«.
Der er ingen grund til at tvivle på forklaringen om, at Flügger kan være blevet snydt af en tidligere samarbejdspartner.
Men det lugter mere af en belejlig bortforklaring.
Har du fået denne tekst tilsendt eller fundet den andre steder end i din indbakke, så kan du tilmelde dig her. Så lander nyhedsbrevet i din indbakke hver torsdag.
Det har været velkendt siden Rusland overfaldt Ukraine, at sanktionerne mod Rusland er blevet forsøgt omgået gennem import via nabolande. Det er derfor, at ansvarlige virksomheder har holdt øje med uforklarlige stigninger i eksporten til nabolande til Rusland.
At man ikke har opdaget den trafik hos Flügger eller markedsføringen af selskabets produkter i Rusland, lugter enten af virkelig dårlig kontrol- og overvågningssystemer eller af, at man har vendt det blinde øje til.
Jeg ved næsten ikke, hvad der er værst.
Udadtil har Flügger ellers klart signaleret, at man var ude af Rusland.
I maj 2021 købte Flügger størstedelen af konkurrenten Eskaro Group, der sad på en stor del af det russiske marked, for 200 millioner kroner. Kort efter den russiske invasion af Ukraine i begyndelsen af 2022 besluttede Flügger sig for at skille sig af med Eskaro igen for 1 euro.
»Vi har siden krigens begyndelse sagt, at Rusland og Belarus ikke længere er strategiske markeder for Flügger. Processen har været vanskelig, og vi er nu glade for at se fremad og fokusere på vores kernemarkeder og fremtidige strategi,« sagde administrerende direktør Sune Schnack i en pressemeddelelse dengang.
Samme melding lød i april 2025 overfor Dagbladet Børsen:
»I forlængelse af Ruslands invasion af Ukraine traf vi hurtigt en beslutning om, at Rusland ikke længere er et strategisk marked for os. Vi har lagt det bag os. Vi ser ikke et realistisk scenarie foran os, hvor det igen bliver attraktivt for Flügger at investere i det russiske marked,« skrev kommunikationschef Casper Paggio Hansson Felt i en mail.
Derfor ser de nye afsløringer alt andet end godt ud.
Desværre - som det jo ofte er tilfældet i sådanne sager her - så har Flügger afvist at stille op til interview med DR.
»Vi beklager det dybt, da det går imod alt det, vi står for som virksomhed,« siger Sune Schnack i et skriftligt svar til DR.
»Selvom det har vist sig, at vi er blevet ført bag lyset, så ville vi på alle måder ønske, at vi havde fået mistanken tidligere,« siger han videre.
Til det er bare at sige: Ja, I burde faktisk have fået mistanken tidligere. Det bør man med rette kunne forvente af en stor og ansvarlig virksomhed.
På det nuværende grundlag ligner det mest af alt en halvsløj bortforklaring fra et problem og muligt lovbrud, som man for længst burde have opdaget og stoppet hos Flügger.
Og derfor er det godt, at politiet nu efterforsker sagen.
Ugens fem vigtigste historier
1. Skippers exit udstiller krise
Nogen gange opstår der uventede veje ud af en dum situation.
Sådan må man betegne Pernille Skippers kommende exit fra den kastrerede rolle som formand for Coop amba.
Onsdag annoncerede Pernille Skipper, at hun sammen med familien flytter til USA, da hendes mand Oliver Routhe Skou har fået ”sit helt store drømmejob” som kommunikationschef på den danske ambassade i Washington.
»Uden at forklejne drømmejobbet i USA viser familien Skippers beslutning, at topposten i Coop amba ikke har vist sig så attraktiv, som den oprindeligt tog sig ud. Det giver sig selv, at tabet af kontrollen over Coop har gjort jobbet mindre magtfuldt. Coop amba kan kun med den nye hovedaktionær, OK, sætte en ny kurs. Samtidig er forening og forretning skilt ad i en mere effektiv governance-struktur for at redde Coop og dernæst skabe en bæredygtig og sund økonomi. Den direkte indflydelse er minimal,« skriver erhvervskommentator Søren Linding i en kommentar her på Finans.
Læs også journalist Jesper Olesens artikel om Pernille Skippers exit og hvad det betyder for Coops planer.
2. Ærkerival vil blæse Novo af banen i nyt fedmepille-kapløb
Eli Lilly har forberedt produktionen af sin hypede, potentielt kommende vægttabspille i syv år forud for den ventede lancering næste år, fortæller koncerndirektør Patrick Jonsson fra den amerikanske Novo-rival.
Nick Sturm interviewer ham.
3. Banker køber politisk kapital med Dankort-aftale
Der er bred opbakning til en ny aftale om Dankort, der vil gøre kortet mere moderne og tidssvarende på linje med de internationale betalingskort. Fra bankernes side er man dog primært med i aftalen, da man gerne vil bakke op om et projekt, der er politisk vigtigt og dermed få noget politisk kapital på Christiansborg, skriver finansredaktør Claus Iversen i en analyse.
4. Nordea gav milliardlån til oliekæmpe i strid med egne spilleregler
Da storbanken Nordea i november sidste år var med til at låne 32 mia. kr. til oliekæmpen Equinor, var det et brud på bankens udmeldte retningslinjer.
Nordea ville nemlig ikke finansiere olieselskaber, som i betydeligt omfang bruger nogle særligt miljøskadelige metoder til at udvinde olie og gas. Det fremgik af bankens daværende retningslinjer for udlån til fossile selskaber. Men selv om Equinor har stor aktivitet inden for disse produktionsformer, stod Nordea alligevel klar med et milliardbeløb.
Klimaredaktør Jakob Martini med historien.
5. Minister får kritik for at hemmeligholde detaljer om TDC-salg - bliver kaldt i nyt samråd
Enhedslisten vil have erhvervsminister Morten Bødskov (S) i endnu et samråd, efter at partiets erhvervsordfører Rosa Lund torsdag forgæves forsøgte at udfritte ministeren om regeringens syn på det varslede salg af TDC.
TDC har siden 2018 været ejet af pensionskasserne ATP, PFA og PKA samt kapitalfonden Macquarie, men i maj i år annoncerede ejerkredsen en aftale om, at Macquarie overtager 100 procent af selskabet.
Flere oppositionspartier er foruroligede over at sende kritisk infrastruktur i hænderne på en australsk kapitalfond, mens regeringen har forholdt sig tavs, og det blev der ikke ændret meget på, da Bødskov var kaldt i åbent samråd om sagen torsdag eftermiddag.
Jesper Høberg og Tobias Hansen Bødker skriver om sagen.
Podcast - premiere!
Heidi Birgitte Nielsen, økonomisk redaktør her på Finans, er ny vært på vores podcast ”Det, der tæller”.
Det er vores faste økonomipodcast på Finans, der kort og skarpt fortæller dig alt, du skal vide om de vigtigste begivenheder i verdensøkonomien. Den udkommer fast hver mandag.
Lyt til denne uges udgave lige her, eller hvor du nu ellers finder dine podcasts.
I studiet: Mikael Olai Milhøj, chefstrateg og partner i Sterna Capital Partners.
Vært: Heidi Birgitte Nielsen, økonomisk redaktør på Finans.
Podcastredaktør: Kasper Søegaard
Ugens røvhul - sådan tester du om din chef er et
I en række artikler har dagbladet Børsen via anonyme kilder bragt en række historier om DSV-topchef Jens Lund, der kritiseres for at være brutal og have en hård ledelsesstil.
DSV’s Jens Lund har efter historierne om hans ledelsesstil anerkendt, at det af nogle kan »opleves som ubehageligt«, at han er »meget direkte« i sin kommunikation til ledere på de øverste niveauer. Det tager han til sig, lød det for nylig i en kommentar.
Hvis man kan tage de anonyme beskrivelser af Jens Lunds adfærd for gode varer, så er der ingen tvivl om, at det er en uacceptabel ledelsesstil. Men hvor går grænsen for en kontant og ambitiøs ledelsesstil?
Det spørger Louise Orbesen, vores faste ledelsesskribent på Finans, om i en tankevækkende kommentar:
»Vi ved alle, at dygtige, ambitiøse og handlekraftige mennesker er nogen, man kan slå sig på. De er fokuserede på at nå det, de har sat sig for, og på vej mod målet er der ikke tid til at sætte sig ned og drikke jordbærte i en cirkel, hvor man taler ud om tingene.
Tag Steve Jobs, Margaret Thatcher og Elon Musk som eksempler. De er alle berygtede for deres kompromisløse ledelsesstil grænsende til det perfide – og de er alle berømte for de store og betydningsfulde forandringer, de har skabt i verden.
Det er ikke i samfundets interesse at ”kastrere” den slags mennesker i et forsøg på at gøre dem spiselige for alle i en tid, hvor wokeisme har fået godt fat, og hvor der bliver slået ned på usunde kulturer, blind bias og MeToo-sager.«
Men hvor går grænsen så? Hvornår skal vi acceptere en leders kontante adfærd? Og hvornår skal vi sætte foden ned, spørger Louise Orbesen.
Hun henviser til en test udviklet af Robert Sutton, professor ved Stanford University og forfatter til bogen ”Nul røvhuller-reglen” (Gyldendal 2008), hvor du med to simple spørgsmål kan afklare om din chef er et røvhul.
Læs mere i hendes kommentar på Finans.
Ugens citat
“If you can rent Venice for your wedding you can pay more tax”.
I Venedig protesterer lokale mod Amazon-stifter Jeff Bezos ekstravagante bryllup, hvor han angiveligt har booket store dele af byen til en tre-dages fejring. Financial Times skriver om balladen.
Tak for at læse med! God fredag og god weekend.
bh
Simon Bendtsen
