Vi er nødt til at forholde os til det utænkelige
Krisen om Grønland viser, at vi er nødt til at forholde os til det helt utænkelige, også dansk erhvervsliv. Det er en brutal start på 2026.
KÆRE LÆSER
Som barn boede jeg i Grønland.
I et par år boede jeg med min familie i henholdsvis Uummannaq og Paamiut, to mindre byer i det vestlige Grønland.
Så jeg har et forhold til Grønland. Og sådan tror jeg, at det er for mange danskere og grønlændere, selvom man måske ikke nødvendigvis har boet eller besøgt det ene eller andet land.
Vi er to lande og to folk, der er forbundet gennem historie, familier og mange fællesskaber. Men vores fælles forhold og fortid er også kompliceret, konfliktfyldt og uafklaret, hvilket vi i Danmark bærer en stor del af ansvaret for.
Men nu står vi i en situation, hvor Grønland er blevet en brik i et stormagtsspil, hvor danske virksomheder risikerer at blive collateral damage. Og dermed bliver krisen om Grønland også et symbol på, at det globale erhvervslivs spilleregler er fundamentalt forandret med Trump og det nye USA.
Det er pinefuldt og oprørende at følge den amerikanske retorik, når Grønland og grønlænderne omtales som noget, man bare kan købe, overtage eller invadere, og hvor fakta om Grønland, Danmark og Nato ikke virker til at have nogen større betydning.
Vi er en del af hinanden sammen med Færøerne i Rigsfællesskabet, og derfor er den nuværende situation smertefuld og kan sløre klarsynet.
Men uanset udfaldet, så står det allerede nu klart, at krisen rækker langt ud over de følelsesmæssige, sikkerhedspolitiske og praktiske problemer i det fremtidige forhold mellem Grønland og Danmark.
Klik her og modtag chefredaktørens nyhedsbrev ”Bendtsens Bundlinje” helt gratis direkte i indbakken hver fredag. Så får du det skarpeste overblik over ugen.
Hvis man har været lidt sløv i optrækket, og det har de fleste af os jo nok været, så er krisen en påmindelse til os alle om, at det utænkelige nu er blevet muligt. Det gælder ikke kun i forhold til Grønland, det gælder i forhold til det meste, herunder i særlig grad danske virksomheder.
USA har med sin nye sikkerhedspolitiske strategi, populært kaldet Donroe-Doktrinen, klart signaleret – og allerede effektueret i Venezuela – at USA vil sikre sin dominans over hele den vestlige halvkugle. Og allerede vist, at man er klar til at gå langt i både ord og handling.
Og det rummer en vigtig lektie til alle, herunder også dansk erhvervsliv.
De normer, standarder og ideer, som vi hidtil har opfattet som givne og lovfæstede, kan vi ikke længere som udgangspunkt regne med. Den tætte sikkerhedspolitiske og økonomiske alliance mellem USA og Europa de sidste 80 år er under opløsning, hvis det da ikke allerede er sket. Herunder de rammer, som virksomheder opererer indenfor.
De lineære fremskrivninger, som mange internationale danske virksomheder tidligere har benyttet sig af, er blevet aldeles værdiløse i 2026. Virksomheder har førhen planlagt ud fra best case og worst case inden for normale rammer. Nu skal de planlægge ud fra, at systemiske sammenbrud er foruroligende realistiske.
Se bare på Ørsted. Det er uklart, om angrebene på Ørsted handler om opgør med havvind, eller om det bliver brugt som pression i forhold til Grønland. Eller noget helt andet Men alene det, at vi stiller spørgsmålet og siger det højt, illustrerer jo pointen perfekt.
På alle leder og kanter er vi nødt til at forholde os til scenarier, vi ikke havde opfattet som mulige for kort tid siden.
Ørsteds dilemma i USA viser jo netop, at erhvervslivet ikke længere kan operere i et neutralt kommercielt rum. Virksomheders forsyningskæder, adgang til det amerikanske marked og grønne ambitioner kan nu blive direkte koblet til Danmarks udenrigspolitiske ageren i Arktis.
Det er et scenarie, som andre danske virksomheder med forretninger i USA også bliver nødt til at forholde sig til. Novo Nordisk har måttet gøre det samme. Det samme kan ske i Kina eksempelvis, hvis situationen om Taiwan eksploderer.
Den nye - og til tider surreelle - verdensorden og magtbalance øger også på dramatisk vis behovet for, at danske virksomheder får nye kompetencer ind i ledelsen og i særdeleshed bestyrelseslokalerne.
Der vil være et naturligt behov for, at bestyrelserne skifter fokus fra almindelig drift og en mere snæver ESG-dagsorden til fokus på geopolitisk efterretning og risikovurdering. Bestyrelser bør gå fra almindelige lineære prognoser til scenarieplanlægning af den mest vanvittige slags.
Der er også grund til og brug for tro på fremtiden. I Europa er vi stærke i fællesskab, og vi kan overkomme meget. Handelskrigen viste os også, at der er meget teatertorden, og at Trump kan bøje af efter de første bombastiske udmeldinger.
Men krisen om Grønland viser, at vi er nødt til at forholde os til det helt utænkelige. Det er en brutal start på 2026.
Ugens fem vigtigste historier
1. Kollapset i Shape
2026 er startet med en ægte børsskandale. Og det er ikke kun et problem for selskabet og dets investorer.
Tirsdag blev Shape Robotics erklæret konkurs.
Det sker ovenpå en særdeles tumultarisk måned for selskabet og i kølvandet på en stribe opsigtsvækkende afsløringer i Finans.
Det er en sag, som alle taber på, skrev jeg i kommentar i går. Læs den her.
2. Ny direktør skal finde vejen frem for B&O
Bang & Olufsen har lige holdt et stort 100-års jubilæum, men nu har Struer-virksomheden igen dårligt nyt. Omsætningen daler, og bestyrelsen udskifter topchefen – og spørgsmålet er, om der er råd til at skifte strategi nu.
Analyse af Jesper Kildebogaard ovenpå direktørfyringen i B&O i denne uge.
Fire B&O-topchefer på 17 år - hvem bliver den femte? Anna Sofia Laue undersøger det.
3. Fejlslagen investeringsstrategi koster Danica-kunder dyrt
I 2025 klarede Danske Banks pensionsselskab sig suverænt dårligst af alle de kommercielle pensionsselskaber, afslører selskabernes helt friske afkasttal.
Claus Iversen og Kristoffer Brahm med historien.
4. Ørsteds nye søgsmål: Så mange milliarder er der på spil
Et bekosteligt timeglas blev sat i gang, da Trump-administrationen stoppede Ørsteds havvindprojekter i USA. Det viser nye retsdokumenter i Ørsteds to søgsmål mod de amerikanske myndigheder.
Victor Emil Kristensen skriver. Læs hans artikel her.
5. Novo-aktien i vild start på året
Novo Nordisks aggressive lancering af den nye Wegovy-pille har fået aktiekursen til at spire, men investorerne kræver fortsat klare beviser på, at medicinalgiganten kan genvinde førertrøjen.
Daniel Skinbjerg skriver. Læs med her.
Mandag skød Novo Nordisk en massiv salgskampagne i gang for fedmepillen Wegovy.
Ugens podcast-anbefaling
Trods mange års fokus på ligestilling i topledelse halter Danmark fortsat bagefter virksomhederne i både Sverige og Norge.
Vi har fået masser af kvinder ind i bestyrelserne i C25-selskaberne, men det ser sløjt ud stort set alle andre steder.
Samtidig ser vi internationalt et markant tilbageslag mod virksomhedernes diversitetsindsats, som nu også har ramt danske virksomheder.
I den nyeste episode af Finans-podcasten Tænketanken med Joachim Sperling går vi bag de dystre tal og spørger, hvorfor det går så langsomt, og om kampen for ligestilling i erhvervslivets top er ved at miste momentum.
I studiet kan du møde Gine Maltha Kampmann, der er direktør i Tænketanken Equalis, som bl.a. står bag Diversitetsbarometeret, og høre hendes bud på, hvad der realistisk skal til for at rykke udviklingen.
Vært Joachim Sperling ringer også til Nina Smith, en af Danmarks mest erfarne økonomer, der har sine meningers mod om kvinders eget ansvar og om, hvorfor kvoter måske ikke er den rigtige idé.
Ugens anden podcast-anbefaling
Jeg er nødt til lige at anbefale endnu en af vores faste podcasts fra Finans, som er utrolig aktuel.
Skal topledere selv rejse ud til verdens geopolitiske brændpunkter for at kunne lede ansvarligt? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i denne episode af vores podcast »Ledelse med Louise Orbesen.«
I studiet har vært Louise Orbesen inviteret Jakob Stengel, stifter af Board Network og CEO i Case Rose. Han har de seneste år sat sig for at udfordre den måde, danske topledere og bestyrelsesmedlemmer forstår geopolitik på.
Sammen med blandt andre Jeppe Kofoed har han arrangeret studieture til nogle af de steder i verden, hvor de geopolitiske spændinger er mest intense: Kina, Ukraine og Bruxelles, Grønland og Washington.
Udgangspunktet for samtalen er, at geopolitik ikke længere er et abstrakt bagtæppe, men en konkret ledelsesdisciplin.
Når topledere og bestyrelsesmedlemmer selv rejser ud og møder diplomater, politikere, embedsmænd og militære beslutningstagere, opstår en anden form for erkendelse.
En kropslig og erfaringsbaseret forståelse af magtforhold, interesser og usikkerhed – og af hvad der reelt er på spil. Samtalen kredser derfor om, hvad denne viden betyder for ledelsesansvar, dømmekraft og beslutningsevne i en mere uforudsigelig verden.
Det er værd at lytte til. Find podcasten her.
Ugens citat
»Greenland belongs to its people. It is for Denmark and Greenland, and them only, to decide on matters concerning Denmark and Greenland.«
Sådan lød det tirsdag i en fælles udtalelse fra syv Nato-lande, herunder Danmark.
Udtalelsen er underskrevet af statsminister Mette Frederiksen (S), Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, Polens premierminister, Donald Tusk, samt Spaniens premierminister, Pedro Sanchez.
Tak for at læse med! God fredag og god weekend.
bh
Simon Bendtsen
