Hans fortælling er skudt i smadder - alligevel er han kæmpe vinder

KÆRE LÆSER

Nykredit-topchef Michael Rasmussen måtte i maj trække sig fra den prestigefyldte post som formand for bankernes lobbyorganisation, Finans Danmark, som var truet af opløsning.

Han havde lagt sig ud med store dele af toppen i den finansielle sektor.

Årsag?

Michael Rasmussen har under stort postyr opfordret politikerne til at gribe ind over for bankernes udbredelse af egne boliglån, de såkaldte prioritetslån.

Ifølge Nykredit og Michael Rasmussen er rivalerne i de store børsnoterede banker godt i gang med at underminere det over 200 år gamle danske realkreditsystem, fordi prioritetslånene åbner for differentierede lånevilkår, der favoriserer attraktive kunder på bekostning af de svageste.

På sigt vil det ødelægge hele kongstanken bag realkreditsystemet; ens priser på boliglån i hele landet. Og dermed gå ud over de svageste boligkøbere, lød det alvorstungt fra Nykredit-koncernen og dens mange lobbyister.

Gennem de seneste måneder har vægtige kilder dog sået alvorlig tvivl om fortællingen om, at det unikke danske realkreditsystem skulle være alvorligt truet af nye lånetyper fra Nykredits konkurrenter.

Umiddelbart et problem for troværdigheden for Michael Rasmussen. Skulle man tro.

Men på trods af det - eller måske snarere netop derfor - står 61-årige Michael Rasmussen tilbage som en af forårets store vindere i dansk erhvervsliv, når regnebrættet gøres op her seks måneder inde i 2026.

Det kan lyde som et paradoks. Men det giver faktisk mening.

For selvom Michael Rasmussen og Nykredit går ud af forårets helt store drama i finanssektoren med adskillige sår og skrammer, så er det mest et tegn på, at kampen har været blodig. Ikke at Michael Rasmussen har tabt den.

Nykredit, Michael Rasmussen og ejeren Forenet Kredit har gennem hele året ført en massiv lobbykampagne for at overbevise offentligheden og især politikerne om, at realkreditlånet er truet.

Blandt andet har Forenet Kredit brugt en stærkt tvivlsom analyse fra Peter Mogensens konsulentvirksomhed Kraka Economics til den stort anlagte kampagne om, at bankernes prioritetslån vil øge uligheden og forskellene mellem land og by.

Det lyder jo ikke godt. Og den besnærende fortælling og det alarmerende narrativ har da også fået godt fat på Christiansborg.

Se bare på de her fire udtalelser fra både regeringspartier og oppositionen:

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) i Børsen:

»Det er lidt det samme som med dagpengesystemet. Hvis der er for få medlemmer, bliver det på et tidspunkt økonomisk uholdbart. Det samme gælder realkreditten. Hvis ni ud af ti boliglån bliver prioritetslån, så underminerer det holdbarheden i det danske realkreditsystem.«

Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti på det sociale medie X.

»Hvis finansverdenen ikke selv kan sikre rimelige vilkår for danskerne – uanset hvor de bor – så må Folketinget gribe ind. Et postnummer må aldrig afgøre, om man kan få en fair finansiering af sit hjem.«

Socialdemokratiets land- og byordfører Bjørn Brandenborg i Børsen:

»Helt grundlæggende handler det om, at der ikke skal være så stor ulighed i vores samfund. Vi har noget, der er unikt. Ingen andre lande har noget, som kan måle sig med det, vi har i Danmark.«

Ulrik Knudsen, erhvervsordfører for Danmarksdemokraterne, i Finanswatch.

»Vi har set, at boligpriserne er steget kraftigt i de større byer, mens det nærmest har stået stille andre steder i landet i de senere år. Det er klart, at vi ikke skal have et lånesystem, der forstærker den udvikling. Jeg er ikke afvisende overfor, at der skal ske en form for politisk indgriben, men det kræver fakta og data.«

Og det er skrevet ind i regeringsgrundlaget, at regeringen vil “afdække udbredelsen af bankernes prioritetslån, betydningen for realkreditten og på den baggrund tage de nødvendige tiltag for at fremtidssikre realkreditten og muligheden for boligfinansiering i hele landet.”

Uanset om det bliver en syltekrukke og ikke fører til noget, så er det lykkedes for Nykredit at trænge igennem murene til Christiansborg og få plantet sin politiske agenda på de helt rigtige borde.

Man har via dygtigt og kynisk lobbyarbejde fået overbevist politikerne om, at der er et problem. Belejligt nok for Nykredit, så vil den mulige løsning på problemet være en yderligere styrkelse af realkreditgigantens dominerende markedsposition.

Forløbet er også et mønstereksempel på, at det ikke handler om at have ret. Men om at få ret.

Den rigtige fortælling om udviklingen på markedet for boliglån er nemlig langt mere nuanceret end den, som Nykredit har serveret for offentligheden og Christiansborg.

I sidste uge kunne vi her på Finans fortælle, at det er forkert, at prioritetslån kun langes over disken til rige boligkunder i de dyre områder i landet. Det afkræfter, at der er et problem med fordelingen mellem prioritets- og realkreditlån, vurderede en bankekspert.

I denne uge kunne vores kolleger på Børsen så fortælle, at tal indsamlet af Børsen viser, at der ikke er forskel på den økonomiske styrke hos kunder, der fik prioritetslån eller realkreditlån hos tre storbanker i 2025.

Om det samme gælder Nykredit, vides ikke, da realkreditgiganten selv mørklægger tal for prioritetslån.

Nykredit har ovenikøbet tidligere kritiseret sine bankrivaler for ikke at ville fremlægge konkrete tal, der viser denne udvikling. Nu gør Nykredit sig skyldig i de samme anklager.

Kan man slippe afsted med det i 2026?

Åbenbart, for den slags indsigelser og fakta virker ikke til at forstyrre den politiske debat om sagen.

Derfor må man bare konstatere, at Michael Rasmussen og Nykredit har hevet det første store stik hjem i den politiske kamp om de danske boligkunder.

Med købet af Spar Nord har Nykredit udbygget og befæstet sin position som et bomstærkt finansielt supermarked, der nu har fået så stor kritisk masse, at koncernen reelt har musklerne til at tage konkurrencen op med landets allerstørste banker.

Købet frustrerede da også mange af Nykredits partnere i Totalkredit-samarbejdet, som nu kan se deres egen udbyder af boliglån blive en langt større konkurrent.

Men de har samtidig måttet erkende, at Nykredit gennem Totalkredit er en fuldstændig uomgængelig og nødvendig samarbejdspartner.

Med det politiske gehør for fortællingen om det truede realkreditmarked og den ekstremt stærke markedsposition står Nykredit umiddelbart stærkt rustet, både finansielt og politisk, til det endelige opgør om, hvem der skal definere fremtidens magtbalance i den danske finanssektor.

Så tillykke til Michael Rasmussen, der trods lidt sår og skrammer ligner en af halvårets helt store vindere i dansk erhvervsliv.

Home-kædens topchef, Martin Wiesener, er kommet i modvind. Foto: Stine Bidstrup

Ugens fem vigtigste historier

1. Ejendomsmæglere i Home er endt i opgør med topchef
En stor del af ejendomsmæglerne i Home er så utilfredse med kædens topchef, Martin Wiesener, at de har taget det højst usædvanlige skridt at rette en direkte appel til mæglerkædens ejer, Danske Bank-koncernen.

Claus Iversen og Kristoffer Brahm med historien.

2. Novo-ejer i opråb til EU
Europa risikerer at tabe kampen om fremtidens vækst og jobskabelse til supermagterne USA og Kina. Og det endda inden for en af kontinentets absolutte styrkepositioner, biotek og medicinalindustrien, advarer Novo-ejeren Novo Holdings.

Nick Sturm interviewer Naveed Siddiqi, seniorpartner i Novo Holdings’ ventureafdeling. Læs med her.

3. Nye reformer skal få fart i Europas største økonomi igen
Den tyske regering har præsenteret en længe ventet reformpakke, som skal sætte fut i den tyske økonomi. Det er dog ikke nok til at løse alle udfordringerne i den store økonomi, skriver Alexander Bitsch og Emma Qvirin Holst.

Læs artiklen her.

4. Energihandleres erstatningskrav kan sprænge alle rammer
I sidste uge droppede NSK en straffesag mod en stribe energihandlere. Nu begynder et gigantisk erstatningsopgør, skriver graverchef Jesper Høberg i en analyse.

Læs den her.

5. Carlsberg og Sapporo indgår milliardaftale
Carlsberg har indledt et større partnerskab med det japanske bryggeriselskab Sapporo Breweries. Ifølge topchef Jacob Aarup-Andersen er aftalen begyndelsen på et partnerskab, der løbende skal udvides.

Matilde Krogsgaard har talt med ham.

Læs interviewet her.

Carlsbergs nye joint venture med japanske Sapporo styrker ølforretningen, som ellers risikerer at blive forsømt i satsningen på læskedrik, skriver Niels Lunde i en kommentar.

Podcast

Hvilken topchef kan mærke sædet blive varmt, og hvem kan læne sig tilbage og cruise gennem årets sidste måneder?

I denne uges udgave af Bundlinjen tager panelet chancen og kommer med vores bud på, hvad der bliver efterårets største dramaer i erhvervslivet og verdensøkonomien.

Vi forudsiger blandt andet, hvilke topchefer der kommer under pres, hvordan aktiemarkederne udvikler sig, og hvem der ender med at blive årets person i erhvervslivet.

Ugens panel:

Vært: Rasmus Bendtsen

Podcastredaktør: Kasper Søegaard

Ugens anbefaling

Lukkede kinesere ind i det allerhelligste: Sådan blev TDC en trussel mod statens sikkerhed
Da TDC i foråret 2011 skrev under på kontrakten med Huawei, blev det lanceret som begyndelsen på et strategisk partnerskab.

12 år senere var den blevet noget helt andet: Et nationalt sikkerhedsproblem.

I forrige uge faldt der dom i en retssag anlagt af TDC mod den danske stat.

Dommen pålagde staten at betale TDC 80 mio. kr. i kompensation, fordi TDC i 2023 blev tvunget til at afbryde samarbejdet med Huawei.

Men retssagen blotlagde også det dramatiske og hidtil ukendte forløb. Herunder hvordan Folketinget vedtog en lov, der blev skræddersyet til at ramme netop TDC.

Det her skal du læse.

På baggrund af de nye oplysninger opruller Jesper Kroer Høberg hele det betændte forløb blandt andet baseret på rettens offentliggjorte præmisser samt påstandsdokumenter fra retssagen, som Finans har fået delvis aktindsigt i.

Find artiklen her.

Ugens to citater

»Ingen vil i længden udvikle, drive og vedligeholde en kæmpesucces som Saxo Bank med strafskatter, overregulering, flere strafskatter og tilmed en generel skånselsløs kritik af bankerne.«

Erhvervskommentator Thomas Bernt Henriksen i Berlingske efter Kim Fournais har solgt sine sidste aktier i Saxo Bank.

Samme sted blander økonomisk redaktør Ulrik Bie sig også i debatten med et lidt andet perspektiv:

»Salget af Saxo Bank er en sejr for Europas fremtid,« skriver han.

Tak for at læse med! God fredag og god sommer.

Dette nyhedsbrev går nu på ferie, men er stærkt tilbage fredag den 7. august.

bh

Simon Bendtsen