Finans Tech

KÆRE LÆSER

Så er vi i gang igen – nogle af os i hvert fald – og klar til alt det spændende, som kommer til at ske på tech-fronten i 2025. Et godt tidspunkt at dykke ned i noget, der i lang tid var temmelig futuristisk: Selvkørende biler.

Det er noget, vi er blevet lovet i mange år, men som sædvanligt viste det sig, at de sidste 20 pct. af opgaven også var den klart sværeste. Deadlines om, at vi ville se helt selvkørende biler i 2020 eller 2021, blev løbende trukket tilbage eller udskudt. Og Elon Musk, der jo lever så meget i fremtiden, at man aldrig kan regne med hans tidsregning, har lovet selvkørende biler »næste år« i mange år.

Men nu er de her. Bare ikke i Danmark, eller i Europa. I San Francisco og snart i fire andre amerikanske millionbyer kører taxaer fra Waymo rundt uden chauffør og flytter passagerer. En oplevelse, som bliver beskrevet som virkelig mærkelig – de første få minutter. Så bliver det næsten lidt kedeligt eller føles i hvert fald helt normalt. Og at tage en ”normal” taxa med chauffør bagefter, som måske snakker meget eller kører ret aggressivt og i ryk, er pludselig ikke længere det samme.

Waymos teknologi kommer dog med to begrænsninger: Den virker kun i områder, som i forvejen er kortlagt i detaljer, og som bilerne har øvet sig på, og den kræver stadigvæk en usynlig hjælper, hvis noget går galt. Der sidder derfor operatører i et centralt kommandocenter, som kan gå ind og overtage styringen.

Tesla har samtidig udviklet videre på de selvkørende funktioner, så det nu er tæt på, at man kan lade bilen styre det hele selv. Her er problemet omvendt, at der altid skal være en vaks chauffør klar til at gribe ind med kort varsel, hvis automatikken fejler og laver en farlig manøvre. Og jo sjældnere, det sker, jo sværere er det for et menneske at holde sig klar hele tiden.

Læs meget mere om udviklingen i min feature her – den kom ud den 1. januar kl. 9, så der var du undskyldt, hvis du ikke sad klar til at tjekke, hvad der blev publiceret på Finans.dk.

En anden lidt futuristisk ting er at gå hen til sin dør og så bare gå ind uden at skulle låse op. Ringeklokken vil nemlig genkende dig og give dig adgang, hvis du er på listen over godkendte ansigter.

Den slags skal man virkelig stole på, så en tyv ikke bare kan tage et billede af dig med og vise til dørklokken og blive lukket ind. Men måske vil det blive udbredt de kommende år, for Apple er nemlig på vej med sådan et produkt, med lanceringen i sidste del af 2025. Det skrev Bloomberg ud fra kilder hos Apple lige før jul, uden at det er officielt bekræftet af Apple, der altid forsøger at holde den slags hemmeligt helt op til lancering.

Dørklokken vil bruge samme FaceID-teknologi som din telefon – som altså både bruger billede og en slags 3D-scanning af dit ansigt – og dermed har Apple flere fordele i forhold til konkurrenter: En gennemprøvet teknologi, som alle iPhone-brugerne kender og stoler på i forvejen. Og en generel tillid som et selskab, man godt tør overlade kontrollen med sit hjem til.

Hjemmet er nemlig et følsomt område, og selv et videokamera, der filmer udenfor, som en dørklokke gør, kan føre til en masse etiske dilemmaer hos producenten. Bare spørg Amazon, der har solgt mange Ring-videodørklokker, men som også har fået voldsom kritik til tider. For et år siden måtte Amazon for eksempel droppe et samarbejde med politiet om adgang til videoklip.

Jeg har selv en videodørklokke fra et selskab med kinesiske ejere, og selvom det er en version, der kun gemmer lokalt på en hjemmeserver, har jeg kun producentens ord for, at der ikke kan slippe video ud. Apple har gennem mange år positioneret sig på markedet som det tech-selskab, der virkelig går op i at beskytte brugernes privatliv, og den tillid kan Apple nu udnytte til at sælge udstyr til hjemmet. Apple forventes også at lancere flere andre produkter, inkl. andre former for overvågningskameraer, og indendørs videokameraer er selvfølgelig endnu mere sensitivt. Det åbner også potentielt for mange dilemmaer for Apple, som er kendt for nu at kryptere indholdet på iPhones så effektivt, at det er næsten umuligt for politiet at få adgang.

Den nye satsning er en ud af mange gennem årene på at finde alternative indtægtskilder, udover de sikre hits som iPhones og Mac-computere. I 10 år postede Apple hvert år milliarder i at udvikle en bil, men måtte lægge hele projektet i graven for et år siden. Satsningen på virtual reality og augmented reality gik bedre, med lanceringen af Vision Pro-brillerne i starten af 2024. Men her er salget begrænset, og ifølge det normalt meget velunderrettede medie The Information er produktionen stoppet nu, efter at mellem 500.000 og 600.000 eksemplarer er løbet af samlebåndene.

Ugens nyheder

Vi skal skabe en ny Terma – med digitale våben. Når der fremover vil rulle flere mia. kr. ekstra ind i forsvaret for at beskytte Danmark, skal det også bruges til digitalt forsvar, mener videnscentret Security Tech Space i Aarhus, som bakkes op af ingeniørforeningen IDA. Mens vi køber næsten al militær hardware i udlandet, skal vi satse på dansk succes indenfor digitalt forsvar. Det vil give mening at afsætte milliarder til at skyde et dansk iværksættermiljø på området i gang, lyder budskabet. Målet er at skabe en digital pendant til Terma, der har skabt en god forretning på at fremstille militært isenkram.

OpenAI skal bruge endnu mere kapital. Efter en kapitalrunde i oktober, hvor der blev samlet 47 mia. kr. ind, skal der nu igen hentes friske penge hos OpenAI, melder selskabet ud. Det koster flere penge end forventet at holde fremdriften hos OpenAI, der bruger enorme summer på at købe adgang til computerkraft. Selskabet forventer et underskud på cirka 36 mia. kr. i 2024 og en omsætning på 26,4 mia. kr.

Imens fik Elon Musk hentet 43 mia. kr. fra investorer til xAI. Det er Elon Musks svar på OpenAI, og her er der tilsvarende et behov for store investeringer i hardware og computerkraft. Ved den nylig kapitalrunde blev xAI’s værdi sat til mellem 250 og 286 mia. kr., en solid stigning fra 171 mia. kr. i sidste runde for under et år siden. Grok – en chatbot knyttet til X – er xAI’s svar på ChatGPT, men uden samme udbredelse eller brand. I Elon Musks mange selskaber flyder det dog tit lidt sammen, hvem der arbejder for hvem, og xAI er tæt knyttet til Teslas arbejde med kunstig intelligens.

Google går ind i kritisk fase i sit liv. Selskabets fantastiske cashcow – søgemaskinen – risikerer fremover at blive truet nu, hvor chatbots og kunstig intelligens kan vende op og ned på vores måde at bruge internettet på.

»Jeg tror, at 2025 bliver et afgørende år,« sagde Googles topchef, Sundar Pichai, lige før jul på et internt fællesmøde, ifølge CNBC. Google skal kunne »rykke hurtigere«, lød peptalken til medarbejderne.

Lige siden ChatGPT blev lanceret i slutningen af 2022, har Google forsøgt at komme tilbage og markere sig som en AI-sværvægter, der kan være med helt i front. Det gik i starten ret skidt, og senest har Googles forsøg på at give brugerne af søgemaskinen et svar ved hjælp af kunstig intelligens ikke været en stor succes. Omvendt har Google lige lanceret den nok bedste AI-videogenerator på markedet, Veo 2.

Ugens anbefaling

Seks timer og 22 minutters snak om ét selskab lyder måske lidt langtrukkent. Men når det bygger på virkelig solid research og interviews med nøglepersoner, og det bliver suppleret med analyse af de to værter med venturekapital-baggrund, er der vitaminer hele vejen igennem de lange podcasts fra Acquired. Det er en af verdens mest populære podcasts i business-kategorien, så det er ikke ligefrem et sjældent fund, jeg har taget med i dag. Men det er næsten pensum, hvis du vil helt i dybden med de store tech-selskaber. Med faste udgivelser siden slutningen af 2017 har mange af verdens største selskaber været under behandling, og man kan sagtens høre en af de gamle i dag, for det meste handler om historien bag selskabets succes. Jeg fik hørt de over seks timer om Meta og Mark Zuckerberg i juleferien, og der er også et enkelt dansk firma med, nemlig Novo Nordisk, der blev dissekeret for et år siden. Det afsnit varer ”kun” 3 timer og 42 minutter.