Finans Tech

KÆRE LÆSER

Så er vi i gang med våd og blæsende hverdag - og jeg har i denne uges nyhedsbrev fundet tre nedslag i det brølende tech-nyhedshav, jeg synes fortjener opmærksomhed.

Kunstig intelligens rykkede - fra den ene yderlighed til den anden

Der kom pludselig en sky af pessimisme i november omkring udviklingen af kunstig intelligens. Forventningen om at vi løbende ville få endnu bedre og hurtigere AI-modeller, i en eksponentiel udvikling, stod pludselig for fald. For det viste sig, at det ikke var muligt bare at gøre de enorme sprogmodeller dobbelt så store – med endnu mere regnekraft og endnu flere data – og så få et dobbelt så godt resultat.

En måned senere blev pessimismen blæst væk af et sandt fyrværkeri af nye AI-lanceringer. For eksempel kørte OpenAI en hel julekalender med 12 forskellige events i december. Og selskabets nye AI-model, som er døbt o3, blev fremvist kort før jul med meget overbevisende resultater.

Faktisk så overbevisende, at der pludselig blev talt om AGI – altså at den kunstige intelligens er så god, at den kan overgå mennesket på næsten alle områder. Den udvikling har jeg skrevet om her. For jagten på AGI er virkelig spændende – først og fremmest fordi en kunstig intelligens, der kan udmanøvrere mennesker intellektuelt, selvfølgelig vil vende op og ned på vores samfund. Vil der være job til os? Og kan vi overhovedet styre en kunstig intelligens, der begynder selv at forbedre sine svage sider, og bliver bedre og bedre, men er blottet for empati?

Sam Altman kan nu skimte AGI i horisonten - altså det endelige mål for kunstig intelligens, hvor computeren er bedre end mennesket til næsten alle opgaver. Foto: Joel Saget/AFP

Zuckerberg rykker Meta tættere på Trump

Det store show om Donald Trumps kærlighed til Grønland er i fuld gang, og det bliver nu spændende, om grønlænderne kaster sig i armene på USA. Men det spørgsmål er allerede afgjort hos Meta. Jeg skrev tidligere i en analyse om, hvordan tech-giganterne siden Trumps valgsejr har haft travlt i en konkurrence om at være den største fedterøv. Og Mark Zuckerberg lå allerede godt i feltet, efter at han donerede til Trumps indsættelsesfond og spiste middag med ham.

Nu har fedterøvs-konkurrencen udmøntet sig i meget konkrete ændringer hos Meta. Den nye direktør for public affairs er en solid konservativ, Joel Kaplan, som er tæt på en række nøglepersoner i Trump-miljøet. Han har været hos Meta siden 2011, men får nu rollen som Metas primære kontakt til politikerne. Samtidig får den tro Trump-støtte og tidligere wrestlingdirektør Dana White plads i Metas bestyrelse. En bestyrelsespost betyder dog ikke så meget i praksis lige hos Meta, for det er Mark Zuckerberg, der bestemmer alt.

Til gengæld kan de seneste ændringer af, hvordan indhold bliver modereret på Facebook og Instagram, betyde meget i praksis. For her dropper Zuckerberg en lang tradition med at forsøge at begrænse hadefuld tale og giver på mange områder nærmest frit løb. Til gengæld vil der ikke længere være de samme problemer med ’falske positiver’, altså hvor et uskyldigt opslag på Facebook kan sende dig i karantæne. Du kan se Metas og Mark Zuckerbergs egen forklaring her.

Robotter, der ikke helt er autonome endnu

Kombinationen af robotter og kunstig intelligens bliver et virkeligt spændende felt i de kommende år. For en ting er at have en AI-agent, der kan sende e-mails og reservere bord på en restaurant eller købe flybilletter på dine vegne. Den dag vi får autonome robotter, styret af kunstig intelligens, der agerer i den fysiske verden, skal vi forholde os til en hel masse nye dilemmaer. For eksempel, hvordan man undgår at en robot kan skade mennesker fysisk.

Indtil da er trædestenen at have mennesker af kød og blod til at styre en robot, på afstand. Det trick brugte Elon Musk, da han havde robotter til at servere drikkevarer ved Cybercab-præsentationen i oktober – uden at fortælle, at robotterne var fjernstyrede. Men i en overskuelig fremtid kan vi se husholdningsrobotter i vores hjem, styret på afstand, for eksempel fra Filippinerne. Det er i hvert fald vurderingen i en artikel hos magasinet MIT Technology Review fra det kendte universitet i Boston. En slags high-tech aupair-ordning, bare uden den menneskelige kontakt.

Ugens nyheder

Nvidia har stadig fuld damp på kedlerne – ikke mindst i denne uge, hvor Jensen Huang indtog scenen til den store teknologimesse CES iført ikke bare læderjakke, men krokodilleskindsjakke. Nvidia-topchefen fremviste blandt andet første konkrete eksempel på chips til almindelige computere, i form af en lille boks til kontoret til 21.500 kr. Den er tiltænkt AI-udviklere, men med tiden forventes Nvidia at kunne give chips fra Intel, Qualcomm og Apple seriøs konkurrence. Aktiekursen nåede ny rekord lige før CES-præsentationen, over 153 dollars, men Jensen Huangs optræden ved CES sendte kursen ned med knap ni procent.

Endnu værre gik det for aktier i fire amerikanske selskaber, der udvikler kvantecomputere - altså en helt anden type computer, som endnu ikke er klar til brug, men til gengæld vil være helt vanvittig hurtig, når den dag oprinder. Alle fire selskaber tabte mindst 40 pct. - samlet forsvandt en markedsværdi på over 58 mia. kr. - men det kom også efter et år med flerdobling af kurserne hos de fire selskaber, blandt andet D-Wave og IonQ. Forklaringen? At Jensen Huang vurderede, at det ville tage mellem 15 og 30 år, før kvantecomputerne er klar. Omvendt har Nvidia heller ingen interesse i at tale kvantecomputere op, for der er ikke Nvidia-chips i sådan et apparat.

Hvis der var tvivl om, at Nvidia nok skulle få solgt en masse chips i 2025 også, så blev den i hvert fald udraderet af Microsoft. I et strategipapir fra selskabet fremgik det, at der i regnskabsåret 2024/2025 vil blive brugt 575 mia. kr. på at udvide datacenterkapaciteten. En del af de penge går til jord, bygninger, kølesystemer og den slags, men en betragtelig del vil blive sendt direkte til Nvidia i bytte for chips.

For at det hele ikke skal handle om Nvidia, så får du også en positiv nyhed fra Europa - nemlig at der findes en europæisk bilproducent, der ikke er i økonomisk modvind. Det er Rolls-Royce, som BMW ejer, som godt nok solgte lidt færre biler, under 6.000 styk i 2024, men til gengæld tjener mere på hver af dem. Nu skal fabrikken udvides for 2,7 mia. kr.

Ugens anbefalinger

Vi taler i Danmark meget om hybridkrig i øjeblikket, med skumle skibe, der lader ankeret slæbe over havbunden, lige der hvor de undersøiske kabler løber. I USA opdagede man for nyligt en endnu voldsommere trussel: Kinesiske hackere havde gennem fem år fået adgang til en meget lang liste af kritisk infrastruktur – fra vandværker, elforsyning og olie-gas-selskaber til lufthavne og teleselskaber. Systemet til politiets telefonaflytning var også hacket, så kineserne kunne lytte med på Donald Trump og andre toppolitikeres samtaler.

Wall Street Journal (kræver abonnement) har en lang og grundig fortælling om sagen. Og imens du læser, kan du overveje, om kineserne også har hacket sig vej ind i danske systemer. Her er Zetlands fortælling om Operation Pellegrino fra i sommers i høj grad også værd at læse, hvis du ikke har gjort det allerede (kræver også abonnement). Her bliver sagen om Huaweis industrispionage mod TDC foldet ud.

Og så får du lige en historie fra Finans med på falderebet, nemlig den klassiske fortælling om danske tech-iværksættere, der rejser til det forjættede land for at få succes. Min kollega Iben Smith var i november i USA og talte med Andreas Cleve, der står i spidsen for Corti, et af de mest lovende danske AI-selskaber. Han vil hellere spille i Premier League end i Superligaen, fortæller han, som begrundelse for flytningen til USA.