Fortsæt til indhold

Finans Tech

Troede du også, at 3D-print kun var til prototyper? Det var dengang

3D-print er i dag noget helt andet, end da det sidst var på 'hype-cyclen'. Her er det Anna Danielak fra firmaet Perfi, som bruger en ny teknologi, som omdanner væske til et færdigt produkt på sekunder. Foto: Thomas Lekfeldt
Finans Tech

KÆRE LÆSER

Nogle gange dukker en ’gammel’ teknologi op igen, efter nogle år lidt uden for rampelyset. Men i mellemtiden er der sket en masse – som når du med års mellemrum møder et ungt medlem af familien, som i mellemtiden er gået fra at være barn til voksen.

Sådan havde jeg det lidt, da jeg i sidste uge kiggede nærmere på 3D-print og talte med en række virksomheder, der har succes med at bruge 3D-printere på hver deres måde.

3D-print var oppe i tiden for otte-ti år siden, og i 2015 kørte Finans et tema om det – blandt andet med en historie om, at 37 pct. af den globale skibsfragt kunne blive påvirket af 3D-print. Vi ville jo snart begynde at producere en masse lokalt med en 3D-printer, lød argumentet. Men så meget skete der trods alt ikke, hvis vi ser tilbage på den globale volumen skibsfragt, som kun er steget.

Der var også en historie om, hvordan Ecco kunne 3D-printe skodesigns lynhurtigt. Et godt eksempel på, at det dengang generelt handlede om netop at lave prototyper eller afprøve designs, før noget blev sat i produktion.

I dag – ni år senere – er det anderledes.

Den lille virksomhed KC Denmark 3D-printer selv plastdele til produktionen af selskabets højt specialiserede udstyr til marinbiologer. Advansor i Brabrand laver avancerede metaldele med 3D-print, som gør deres kølesystemer mere effektive. For delene kan designes på en anden og mere strømlinet måde, når de bliver 3D-printet. Samme oplevelse havde KK Wind Solutions, som i første hug opdagede, at en metaldel kunne gøres 96 pct. lettere med 3D-print. Og i en helt anden boldgade har startup’en Perfi udviklet en maskine, som på under et minut kan skabe den skræddersyede øreprop-del til et høreapparat. Det sker helt sci-fi-agtigt ved at tegne et slags hologram med UV-lys i en flydende væske.

Sådan ser det ud, når UV-lys ’printer’ et hologram i en væske og skaber en fast form. Foto: Thomas Lekfeldt

Med andre ord – der er sket en hel del, i forhold til det, jeg vidste om 3D-print i forvejen.

Jeg havde den klassiske plast-printer på nethinden, må jeg blankt indrømme. Den som tålmodigt påfører lag på lag af plast, og hvor resultatet ligner noget, der kunne trænge til en slibning, og ikke et færdigt produkt.

I dag er 3D-print noget, som rigtig mange danske fremstillingsvirksomheder bruger – en tredjedel, ifølge organisationen AM Hub. Fordelene er bare så tydelige hos de fleste, at mange flere skal afprøve teknologien, lyder målet for AM Hub. En organisation, som med Industriens Fond er sat i verden for netop at udbrede 3D-print og de beslægtede teknologier – tilsammen døbt Additive Manufacturing, altså AM.

Hvis du – som jeg – ikke var helt opdateret på, hvad 3D-print er vokset op og blevet til i dag, så er det spændende at dykke ned i. Du kan starte med den historie, jeg skrev om det.

Ugens nyheder

Onsdag landede en ny politisk aftale, der skal styrke beredskabet og Danmarks cyberforsvar. Og for de it-folk og direktører, der lige nu sidder og klør sig i håret over de kommende NIS2-krav, var der lidt godt nyt. Der bliver afsat 100 mio. kr. om året i tre år til at hjælpe med vejledning og lignende, men også mere generel hjælp indenfor cybersikkerhed.

De mange nye muligheder med kunstig intelligens har fyldt ekstremt meget de sidste to år. Men ifølge en ny rapport fra Boston Consulting Group er fordelene slet ikke slået igennem hos de menige medarbejdere i danske virksomheder. Sammenlignet med andre europæiske lande står det faktisk helt skidt til i Danmark med brugen af AI-værktøjer, og vi risikerer dermed at miste vores forspring i produktivitet, lyder konklusionen. Det har jeg skrevet om her – og det taler jeg om i podcasten her.

Det er nok ikke muligt i øjeblikket at få et nyhedsbrev afsted, uden at Elon Musk sniger sig med. Nu bliver han – ifølge Bloomberg – nemlig overvejet som fremtidens ejer af Tiktok, den uhyre populære videotjeneste, som USA har tvunget op i et hjørne. Inden den 19. januar skal Tiktok enten sælges til amerikanske ejere – det har Tiktoks kinesiske ejere hos Bytedance afvist – eller også bliver tjenesten forbudt. Om der er hold i teorien om Elon Musk som ny ejer er svært at sige. Alt er muligt, for Donald Trump, som bliver indsat som præsident på mandag, er siden sit forsøg på et forbud, vendt på en tallerken og vil nu gerne hjælpe Tiktok.

I gamle dage var det USA og Sovjet, der havde gang i et rumkapløb af episke dimensioner. Den runde vandt USA som bekendt. Nu er det USA og Kina, der kæmper om at indtage månen igen. Den historie folder min altid veloplagte kollega Thomas Høy Davidsen ud her.

Der skal ryddes op blandt medarbejderne i Meta-koncernen, kendt for Facebook og Instagram, så de dårligste ansatte skal ud. Det var meldingen fra Mark Zuckerberg i et internt memo, som også forklarede, at Meta står over for et ’intenst’ år. Fem procent, altså cirka 3.600 medarbejdere, skal snart aflevere deres computer og nøglekort. Og ligesom Mark Zuckerbergs nye stil med at skære meget af indholdsmoderationen væk – og dermed spare mange milliarder – er det isoleret set godt nyt for aktionærerne. Tidligere har det i hvert fald ikke påvirket indtægterne, når der er blevet fyret en stor del af de ansatte.

Og mere om Zuck: Som en del af hans store kampagne for at blive venner med Donald Trump, kommer Mark Zuckerberg til at sidde prominent placeret til Trumps indsættelse som præsident (Washington Post, abonnement). Her får han i øvrigt selskab af Jeff Bezos, som har store interesser inden for rumfart og dermed kontrakter fra NASA og staten generelt. Elon Musk er selvfølgelig også med.

Ugens anbefaling

Jeg har i denne uge – for første gang i mit liv – købt en ny bil. Og det har selvfølgelig været en god anledning til at nørde helt igennem på de forskellige muligheder. Omend selve teknikken i dag i elbiler stort set er reduceret til to tal – reel ladetid og reel rækkevidde.

Jeg må dog også indrømme, at jeg har varmet op til nørderierne i flere år, og det har jeg gjort i selskab med podcasten Bilradio, som bliver udgivet af Finans’ gode venner hos Jyllands-Posten. Her styrer bilredaktør Christian Schacht og analytiker Jan Lang dig sikkert igennem bilnyheder og tendenser hver fredag. Et lunt, jysk makkerpar, der lyder som om, at de har været gift i mange år. Og det er positivt ment.