Finans Tech

Tilmeld dig nyhedsbrevet her, og få det i indbakken hver torsdag.

KÆRE LÆSER

Det er ikke så tit, vi ser Apple fumle. Men lige nu klør kloge analytikere sig i håret og spørger sig selv, hvad der foregår? Og hvad Steve Jobs mon ville have sagt?

Apple har nemlig måtte udskyde lanceringen af en ny Siri og de mere avancerede funktioner i Apple Intelligence, som blev præsenteret med stor fanfare i juni sidste år.

Mens hele verden i nu over to år har talt om kunstig intelligens morgen, middag og aften, har Apple forsøgt at komme med på den vogn. Men altså uden at have noget klar. Sidste år lovede de lancering i år – men nu er det skudt til næste år.

Engang, da verden var enklere og medarbejdere mere loyale, kunne Apple holde sit udviklingsarbejde hemmeligt. Måske fordi Steve Jobs dengang kørte et ’tight ship’ – og i hvert fald var kendt for et temperament, som nok skulle få de fleste ansatte til at holde mund, når de forlod hovedkvarteret i Cupertino.

Siden Steve Jobs forlod denne verden i 2011, er det blevet sværere at holde på hemmeligheder. Hele verden kunne følge med i Apples storsatsning på at udvikle en bil – Project Titan – som efter 10 år og mindst 10 milliarder dollars blev lukket ned i 2024.

Lanceringen af Apple Vision Pro var til at begynde med en succes, men salget skuffede, og produktionen blev stoppet ved udgangen af 2024.

Og nu slås Apple altså med overhovedet at kunne lancere noget brugbart på AI-fronten. Hvilket kunne have foregået bag lukkede døre – måske med rygter og læk – men i stedet nu sker i fuld offentlighed. Apple faldt nemlig for fristelsen til at love en masse tilbage i juni 2024, som så ikke er klar til tiden.

OpenAI’s lancering af ChatGPT tog alle på sengen, og tilbage i 2023 så vi også nogle panikreaktioner hos Google, der skyndte sig at komme på banen. Kunstig intelligens er i Googles selvforståelse et område, som Google bør dominere. Men i stedet blev det lidt kikset, når Google sendte noget på gaden, eller bare fortalte om noget, der var på vej, og det så ikke var helt gennemtestet.

Apple ventede, og verden ventede på Apple, og til sidst følte topchef Tim Cook måske, at det var nødvendigt at vise, at man altså var helt med på den vogn. Men så meget mere smertefuldt er det så, når Apples første lancering er ret begrænset, og de mere avancerede ting først er klar i 2026 - om alt går vel.

Hvad er så problemet bag Apples AI-fumlen?

Ifølge tech-analytiker Ben Thomson har Apple forsøgt at lægge snittet der, hvor for eksempel OpenAI ikke kan komme ind – ved at Apple har adgang til dine data og generelt har opbygget et stærkt ry for at passe på dem. Men at udvikle AI-værktøjer, som skal håndtere dine personlige data og skal kunne agere på dine vegne, er sikkerhedsmæssigt rent kviksand.

Samtidig kan Apple ikke tillade sig samme ’går den så går den’-tilgang som Elon Musk med Grok. Det skal virke, og der må under ingen omstændigheder være tilfælde, hvor brugerne oplever, at deres personlige data flyder ud. Uanset om det sker eller ej.

En anden teori er, at 64-årige Tim Cook og resten af Apples ledelse simpelthen er for gamle og ikke gode nok til at forstå, hvordan de skal gribe kunstig intelligens an. Det er for eksempel den kendte danske it-iværksætter David Heinemeier Hanssons udlægning. Selv sloganet ”AI for os andre” udstråler boomer-energi i tykke doser, lyder hans dom. Mangeårig Apple-kommentator John Gruber har også et grundigt dyk ned i Apples problemer.

Indtil videre klarer iPhone-brugerne sig fint uden avancerede AI-funktioner indbygget i telefonen, eller en Siri som er på teknisk omdrejningshøjde. Men hvis Google og Samsung og hele Android-miljøet begynder at trække fra med smarte og effektive AI-værktøjer, kan Apple potentielt stå med et stort problem.

Ugens nyheder

X blev mandag ramt af et stort overbelastningsangreb, som lagde tjenesten ned i flere timer. Sådan et angreb er normalt daglig kost og burde kunne håndteres, men ifølge Elon Musk var det her så omfattende, at der måtte være en nation eller meget stor organisation bag. Han fik også nævnt ’Ukraine-området’ som en mulig afsender, måske for at diskreditere landet op til fredsforhandlingerne. Om det har nogen sandhed i sig, er umuligt at sige udefra. Omvendt var der også mange bud på, at X ikke kunne håndtere angrebet, fordi Elon Musk havde fyret så mange ansatte, inklusive nogle af sikkerhedsfolkene.

Intel får ny topchef midt i gigantisk krise. Den amerikanske chipgigant var engang den ubestridte chipkonge, men nu er Intel blevet kørt midt over af TSMC og Nvidia. Intel missede nemlig både skiftet til mobilchips, som kom med iPhone, og behovet for særlige AI-chips, som Nvidia havde styr på. Pat Gelsinger trådte tilbage som topchef i december, og nu er afløseren, Lip-Bu Tan, fundet. Aktiekursen er blevet halveret det seneste år, men stiger nu 9 pct. i eftermarkedet på nyheden om ny topchef. (Bloomberg)

Teslas kurs stiger også lidt, efter nogle brutale dage. Onsdag gik den op med 7,6 pct., men er stadig næsten halveret efter toppen midt i december. Donald Trump, som ellers tidligere har erklæret, at elbiler skal rådne i helvede, forsøgte at hjælpe sin nye bedste ven og lavede et salgsfremstød for Tesla foran Det Hvide Hus. Det er dog ikke sikkert, at det hjælper Tesla – måske tværtimod – fordi det store problem for Tesla lige nu netop er Elon Musks tætte politiske forbindelse til Trump.

DeepSeek er blevet et kæmpe hit i Kina og Hong Kong. Et generelt forbud imod de amerikanske AI-løsninger fra for eksempel OpenAI i Kina har skabt et vakuum, som kinesiske DeepSeek nu på rekordtid udfylder. Den slanke men effektive AI-chatbot går nu sin sejrsgang overalt i Kina og Hong Kong, hvor virksomheder over en bred kam nu bygger deres egne AI-løsninger med DeepSeek. Det er blevet nemt, fordi DeepSeeks AI-model kan hentes gratis som open source, og fordi den er nem at drive, modsat de amerikanske konkurrenter. (Wired)

Ugens anbefaling

Jeg nævnte David Heinemeier Hansson tidligere, og hans nyhedsbrev bliver også ugens anbefaling. Han mener en hel masse, han forstår at argumentere for det, og han er som regel på tværs af de gængse meninger. Lige nu bor han i Danmark, fordi hans hus i Los Angeles lå lidt for tæt på områderne, der brændte ned i januar, og han er for eksempel tilhænger af Donald Trump og hans politik lige nu.

Men DHH, som han kaldes, er også i høj grad imod hele tankegangen i Silicon Valley, hvor det handler om at vokse enormt hurtigt og hive store beløb ind fra investorer. Hans eget selskab, Basecamp, har kun taget penge ind én gang, et mindre beløb fra Amazons Jeff Bezos, og er med vilje aldrig blevet større end højst 100 ansatte. Alligevel har det gjort ham og hans makker rige nok til ikke at skulle tænke på penge. Jeg har interviewet ham nogle gange gennem årene, senest før præsidentvalget, hvor han fortalte om sit opgør med woke-bølgen i sin virksomhed. Med Trump-regeringens voldsomme opgør med woke synes jeg, det er interessant at genlæse for at forstå perspektivet set fra USA.