Finans Tech

KÆRE LÆSER

En læser skrev forleden til mig, at jeg skulle bage en dummekage til mine kollegaer. Han mente, at jeg havde misforstået det amerikanske ’billion’ og oversat det til en dansk billion. Det havde jeg ikke, men det er nemt at forstå, hvorfor mistanken opstod.

Det var nemlig i en sætning, der involverede Elon Musk. Han havde i løbet af investor-telekonferencen efter Teslas 2024-regnskab sagt, at Optimus-robotten i fremtiden ville udgøre den største del af Teslas omsætning. Faktisk ville det samlet kunne blive en omsætning på over 10 billioner dollars (på engelsk ’trillion’). Altså 10.000 milliarder dollars. Det er mange penge.

Tesla omsatte i 2024 for 97,7 mia. dollars, en stigning på blot én procent. Og når Elon Musk begynder at tale om 10.000 milliarder dollars, er det nok mest et forsøg på at stille aktionærerne noget i udsigt, der kan retfærdiggøre den (stadig) uforklarligt høje aktiekurs. En krukke med guld for enden af regnbuen, nu hvor salget af Teslas biler lider under boykot og stigende konkurrence.

Til sammenligning har Goldman Sachs vurderet markedet for robotter som Optimus til 38 mia. dollars i 2035.

Men selvom Elon Musks fornemmelse for tal og tidsplaner som regel er helt skæve, har han ikke været helt ringe som tekno-spåmand. Han satsede tidligt på internettet, kastede sig så over at gøre raketter og satellitter billigere, og forudså at vi ville køre i elbiler. Og for ti år siden var han medstifter af OpenAI, fordi han forudså den enorme betydning, som kunstig intelligens kunne få for vores samfund.

Nu er spørgsmålet altså om robotter, der ligner mennesker og skal kunne gå til hånde, også vil blive en massiv succes. Indtil videre er det stadig prototyper. Da Elon Musk præsenterede Cybercab-bilerne i oktober, var det med Optimus-robotter som bartendere. De blev bare styret af rigtige mennesker, bag kulissen, og kunne ikke løse opgaven selv.

For dem, der tror, at robotter i menneskeform bliver den næste store revolution, er visionen, at vi får nærmest ubegrænset arbejdskraft. Vi kan bede robotten om at klare alt det fysiske arbejde, som i dag kræver mennesker. På arbejdspladsen, men også derhjemme, hvor vi kan sidde i sofaen, mens robotten tømmer opvaskemaskine, støvsuger eller skifter ble på babyen (det sidste vil jeg dog ikke anbefale).

Optimus er en robot i menneskeform, som med tiden skal kunne løse alverdens opgaver. Det er dog stadig kun en prototype. Foto: Tesla

Jeg skrev i januar om kunstig intelligens og robotter. Fra Universal Robots lød det, at kunstig intelligens vil udvide brugen af robotter markant, fordi en robot vil kunne håndtere opgaver, som tidligere var for svære. For eksempel noget, der for et menneske er simpelt, men svært for en robot: At tage en bestemt dims op af en beholder, hvor der ligger forskellige dimser.

Det er altså små skridt, der bliver taget nu, med brugen af kunstig intelligens. Og da jeg ringede til Esben Østergaard, robotpioner og stifter af Universal Robots, var han ikke ret overbevist om potentialet i de menneskelignende robotter. Det gav slet ikke mening for ham, lød dommen, for det vil være ekstremt svært at udvikle til et brugbart niveau. Og samtidig potentielt farligt, for den kunstige intelligens ville nok heller ikke til den tid være ufejlbarlig eller indkodet med samme etiske standarder som et menneske.

Om vi ender med at have en – måske en hel flok – robotter i hjemmet til at klare alt havearbejdet og husarbejdet, vil tiden vise. Imens er de danske robotselskaber, som ellers var spået en rolle som vækstmotor, i økonomisk modvind.

Det samlede billede var, at 2024 havde været et år, som bare skulle lægges bag os, lød det fra Enrico Krog Iversen, adm. direktør for OnRobot, da jeg talte med ham om temperaturen i branchen.

Og hos de to store, er der kommet tal, som ikke er positive.

Hos Universal Robots og Mobile Industrial Robots, som begge hører under den amerikanske koncern Teradyne, gik omsætningen tilbage i 2024. Målt på hele året blev det et fald på tre procent, men ser man på fjerde kvartal alene, dykkede omsætningen med 24 pct. i forhold til samme kvartal året før.

Hvad værre er – overskud gennem mange år blev i 2023 til et lille underskud, men i 2024 til et større minus på 166 mio. kr. efter skat. Antallet af medarbejdere faldt med 100 styks i løbet af året, hvortil kom en fyringsrunde i januar, hvor 120 ansatte måtte stemple ud.

Forklaringen er især afmatningen i den tyske industri, ikke mindst bilindustrien, og her hjælper Trumps nye tiltag om 25 pct. told på biler importeret til USA overhovedet ikke.

Det går altså noget mere trægt end forventet med at sælge robotarme og andet robotudstyr til industrien og den offentlige sektor. Og imens mener Elon Musk altså, at Tesla er godt på vej med en menneskelignende robot, der kan klare alverdens opgaver.

Den pessimistiske – og alt for tidlige – tolkning kunne være, at vi i Europa igen risikerer at blive kørt over, når eller hvis der kommer store gennembrud for den slags robotter. Når Optimus og de andre får deres ’ChatGPT-øjeblik’.

Men – det kan også bare være Elon Musk, der snakker, uden at det er forbundet ret meget til virkeligheden.

En gruppe Optimus-robotter danser ved et event hos Tesla i oktober. Foto: Tesla

Ugens nyheder

Kunstig intelligens er udråbt til den store redningsplanke for den offentlige sektor, som kommer til at mangle arbejdskraft. Men de virksomheder, der netop sælger den slags løsninger, møder en masse juridiske benspænd. Det, som er fint i én region, kan være forbudt i en anden, fordi reglerne fortolkes helt forskelligt.

USA’s forsvarsminister planlagde et dybt fortroligt angreb mod Yemen – og inviterede en journalist med i chatten. Historien om USA’s topledelse, der bruger Signal-chat, demonstrerer mest en skrigende inkompetence, men der er også en tech-vinkel. Ifølge tech-analytiker Ben Thomson er tjenesten Signal nok den sikreste mulighed af alle, rent teknisk. Problemet ved at bruge en almindelig app til forbrugere er, at telefonen kan være hacket, og at det samtidig bliver nemt ved en fejl at invitere andre med. Også chefredaktøren for The Atlantic. At bruge Signal er nok mest et spørgsmål om at undgå papirspor, lyder analysen, for chatten var sat til at slette sig selv automatisk efter noget tid.

Det får voldsomme konsekvenser, hvis USA begrænser GPS-signalerne. En række våbensystemer, også de nyeste og dem på vej, vil ikke længere virke. Banksektoren vil blive massivt ramt, for her bliver GPS-signaler brugt til at få helt præcise tidskoder. Og al luftfart vil gå i stå. Samtidig er de alternativer, vi havde tidligere, blevet afviklet. Og det europæiske alternativ til GPS, Galileo, kan ikke bare bruges i stedet. Det skriver Ingeniøren.

Jensen Huang indrømmer fejl og trækker kvante-forudsigelser tilbage. I januar sagde Nvidias topchef, at der ville gå mindst 15 år og nok 20 år, før vi kunne bruge kvantecomputere til noget. Den melding savede aktiekursen i en række kvanteselskaber midtover, med fald på op til 70 pct. Nu trækker Jensen Huang i land. Og Nvidia skruer i øvrigt op for sin egen satsning indenfor kvantecomputere med et nyt kvantecenter. (CNBC)

Ny billedgenerator fra OpenAI vækker opsigt. Muligheden for at lave realistiske billeder med kunstig intelligens bliver løbende bedre, og nu tager OpenAI et stort skridt frem med den nye billedgenerator, som er bygget ind i ChatGPT. Den tænker nemlig mere logisk, så det er nemmere at få præcist det, man beder om. Man kan også uploade egne billeder og få dem lavet om, for eksempel i en helt anden stil. Modtagelsen har generelt været meget positiv, og endnu flere illustratorer end før må være nervøse for deres fremtid nu. Du kan prøve selv med ChatGPT, dog højst tre gange om dagen, hvis du ikke betaler for tjenesten.

Et eksempel på, hvad den nye billedgenerator fra OpenAI kan, nemlig skabe helt præcist det, som man beder om. Inklusiv tekst på billedet, her i form af en række skilte med parkeringsregler for hekse. Foto: AI-skabt af OpenAI

Google og de klassiske medier har længe været i krig. I et powermove fra Googles side fjernede man i 2,5 måned hen over nytår alle resultater fra nyhedsmedier hos én procent af brugerne af søgemaskinen i forskellige europæiske lande. Og nu er resultatet af forsøget klar. Ifølge Google har nyhedsmedier præcis nul værdi for Google. Det kontroversielle storskalaforsøg skulle bruges som skyts imod de krav om betaling, som Google de senere år har mødt fra mediebranchen. Her er påstanden, at Google lukrerer på det indhold, som medierne skaber. Både kravene om betaling til medierne og Googles modsvar og undersøgelse har mødt massiv kritik.

Ugens anbefaling

Jeg har lige herover linket til en historie hos Ingeniøren, og her kan jeg så gribe anledningen til at anbefale hele mediet, herunder også Version2 og Radar. Full disclosure: Jeg har selv arbejdet på Ingeniøren i seks år, for ti år siden. Men især i disse dage, hvor Trump-regeringen åbenbart kan finde på hvad som helst, synes jeg at Ingeniøren har nogle gode tekniske vinkler, der kaster lys over de mulige, tekniske trusler. Kan USA faktisk holde vores nye F-35-fly på jorden? Er det muligt for det offentlige Danmark at droppe amerikanske it-leverandører? De fleste historier kræver dog abonnement, eller at du er medlem hos IDA.