Finans Tech

KÆRE LÆSER

Du kommer til at høre en hel masse om toldkrig i dag – og jeg vil også skrive om krig, nemlig om cyberkrig og hybridkrig. Du kan eventuelt detoxe med Stig Møllers ’Sikke’n dejlig dag det er i dag’ bagefter, hvis det hele bliver for tungt.

Der var allerede tidligere et højt niveau af cyberangreb fra det, vi kan kalde simple kriminelle, nemlig dem, som forsøger at tjene penge på afpresning. Ransomware, som krypterer dine filer, og kun bliver låst op, hvis du betaler en løsesum, for eksempel.

Siden Rusland angreb Ukraine i fuld skala for tre år siden, og Danmark valgte at støtte Ukraine militært, økonomisk og moralsk, har vi også været i de statsstøttede russiske cyberkrigeres sigtekorn. Danmark skulle mærke, at det har konsekvenser at hjælpe Ruslands fjende.

I de år har Center for Cybersikkerhed hævet trusselsvurderingen tre gange. Det er ikke normalt, forklarede fungerende vicedirektør i Styrelsen for Samfundssikkerhed Mark Fiedel på en cybersikkerhedskonference på Christiansborg i sidste uge.

Minister for samfundets sikkerhed, Torsten Schack Pedersen (V), tilføjede, at truslen er virkelig og kan have fysiske konsekvenser.

Min kollega Peter Thomsen er i en stribe artikler dykket ned i konsekvenserne for danske virksomheder. Vi har ikke set de helt store, slemme eksempler, men der er meget, der rumsterer derude. For eksempel en besøgsgruppe fra Kina, der gerne ville vises rundt hos Crossbridge Energy, et enormt raffinaderi i Fredericia med vital betydning for Danmark. Besøget blev dog aflyst, da virksomheden begyndte at stille for mange spørgsmål om deltagernes formål.

Et berømt eksempel på, at hackere med ondt i sinde kan gøre reel skade, kom frem i januar. Kort før jul blev det lille vandværk i Tureby-Alkestrup, syd for Køge, nemlig hacket af en russisk gruppe, som først slukkede, og siden skruede for meget op for pumperne. Det fik vandrør til at sprænge tre steder i den lille by. Men moralen her var også, at cybersikkerheden var næsten lig nul. Det har formanden, der er pensionist, selv indrømmet, og han har siden arbejdet på at advare andre små vandværker.

Der er heldigvis også to gode nyheder – selvom baggrunden er lidt dyster.

For det første har EU for år tilbage indset, at de digitale forsvarsværker skal forbedres overalt hos virksomheder, der spiller en vigtig rolle for samfundet. Det blev til lovpakken NIS2, som godt nok blev forsinket, men som nu træder i kraft den 1. juni i Danmark. Det betyder blandt andet, at selv små vandværker uden it-afdeling nu skal leve op til helt konkrete sikkerhedskrav. At have koden ’1234’ på hele systemet er ikke godt nok, og dermed kan det udløse bøder.

Den anden gode nyhed er, at russisk cyberkrig måske ikke er så farlig og destruktiv, som vi havde frygtet. I hvert fald hvis man ser på erfaringerne i Ukraine, som siden februar 2022 har været udsat for konstante russiske forsøg på at smadre it-systemer og digital infrastruktur. Effekterne har været ret begrænsede, konkluderer major og militæranalytiker Mikkel Storm Jensen. Det skrev jeg om her – hvor majoren også advarer imod at tro, at vi så bare kan slappe af i Danmark. Vi skal tværtimod forsøge at lære at være ligeså dygtige som Ukraine til at forsvare os.

Mikkel Storm Jensen er ekspert i cyberkrig. Foto: FAK

Han forklarede også, at det ikke kun handler om selve ødelæggelserne. Det vil være svært at ramme så mange danske vandværker, at vi i Danmark står i en alvorlig krise med vandmangel. Men ved bare at ramme nogle få, som vi journalister så skriver om, spreder man utryghed i befolkningen. Og i sidste ende er det russiske mål at få vendt folkestemningen. Vi skal blive bange for de mulige konsekvenser, Rusland kan sende i vores retning med cyberkrig, hvis vi fortsætter med at støtte Ukraine.

Med andre ord: Den vigtige del af den russiske cyberkrigstrussel foregår i vores hoveder. Og den kan vi i høj grad styre, ved at vælge, hvordan vi reagerer. Hvis vi alle har sørget for at have 500 kr. i små sedler og mønter liggende i vores prepperkasse, gør det ikke så meget, hvis digitale betalingssystemer er nede en dag.

Og så må vi huske at glæde os over en dejlig dag. Ellers bliver det hele for trist.

Ugens nyheder

Toldkrig går uden om det digitale – lige nu. Trumps toldkrig går fra regionale træfninger til global ødelæggelse, men fokus er på fysiske varer. For mens USA har handelsunderskud på fysiske varer i forhold til EU og Danmark, ser det helt anderledes ud, hvis man medregner de digitale – vores Netflix-abonnement, Google-annoncer, Office 365-betalinger, iCloud, computerspil osv. Hvis EU’s modsvar tilsvarende kun bliver på fysiske varer, rammer det prisen på din iPhone og chips fra Nvidia. Men hvad hvis told-kanonen også bliver rettet imod digitale varer? Det kan potentielt give sved på panden hos virksomheder, der i forvejen kæmper med prisstigninger hos Microsoft, Amazon Web Services og de andre. De fleste af disse selskaber har dog en afdeling i Irland, der formelt står som sælger, så måske er den finte nok til, at de går fri.

Elon Musk fusionerer X med xAI og løser en hovedpine. Købet af Twitter for over 300 mia. kr. viste sig at være en dårlig forretning for Elon Musk. Værdien af X, som det blev omdøbt til, var i perioder nede på en fjerdedel af købsprisen, og investorerne alvorligt ’under water’. Men det fik Elon Musk lige løst ved at smække X ind i xAI, det unge og fremadstormende AI-selskab, han også står bag. Det forløb kan du læse min analyse af her.

OpenAI henter 276 friske milliarder. I en ny funding-runde rejser OpenAI 276 mia. kr., med japanske Softbank som hovedinvestor. Værdien af OpenAI bliver i den forbindelse sat til over 2.000 mia. kr. – til sammenligning er Novo Nordisk 1.600 mia. kr. værd. Over halvdelen af de nye penge skal gå til at bygge egne datacentre, et træk der skal gøre OpenAI mere uafhængig end i dag, hvor Microsoft lægger datacentre til.

Er du interesseret i, hvad der skete bag kulisserne, da Sam Altman meget dramatisk blev fyret og ansat igen, tilbage i november 2023, har Wall Street Journal i øvrigt en meget fin gennemgang.

Apple lancerer snart lægehjælp med kunstig intelligens. Efter mange års arbejde, og en del blindgyder, er Apple nu klar til en større lancering på sundhedsområdet, nemlig en AI-chatbot, der kan give sundhedstips og lægefaglig hjælp. Svarene bliver individuelle, med udgangspunkt i de data, som kan samles op via din iPhone, Apple Watch og AirPods, hvis man ønsker det. (Bloomberg)

TikTok rammer deadline for forbud på lørdag – Trump siger han har en plan klar. Forbuddet imod TikTok i USA, som Biden satte i gang, blev udskudt af Donald Trump i januar, med deadline lørdag den 5. april. Det skulle give tid til at finde en løsning, hvor amerikanske ejere overtog TikTok fra kinesiske Bytedance – som har afvist at sælge. Nu bliver en række mulige købere nævnt – herunder Amazon, Oracle og stifteren af OnlyFans – og en model hvor Tiktok under amerikanske ejere ikke må købe algoritmen med, men skal lease den af kinesiske Bytedance. Det vil være lidt som at være at købe en bil, hvor man så skal lease motoren bagefter. Men intet er afgjort endnu. Og det hele afhænger af, hvad Trump synes og beslutter – siger han selv.

AI-video tager stort skridt fremad. En ny version af videogeneratoren fra AI-selskabet Runway ML gør det muligt at lave film med gennemgående figurer. Dermed kan man nu lave meget realistiske kortfilm kun med AI-skabt video. I en præsentation viser Runway ML, hvordan man nemt bruger billeder, man selv har taget, som udgangspunkt for en video, som man undervejs også kan ændre i, hvis for eksempel baggrunden skal laves om. I sidste uge nævnte jeg de nye billedmuligheder i ChatGPT – og nu har AI-video også fået en solid opgradering. Det går stærkt.

Ugens anbefaling

Video af din skærm, på en nem måde. Skal du vise dine kollegaer, hvordan man opretter ferie i det nye system, eller hjælpe dine ikke-så-tekniske familiemedlemmer med at skrue op for privatlivet på Facebook og Instagram? Så er det svært at forklare, men nemt at vise med en video. Jeg har ikke selv brugt screen capture så meget, fordi det engang var ret omstændigt, og jeg hang lidt fast i den forestilling. Men nu er det blevet virkelig nemt, for eksempel med Supercut. Imens kan du tegne og fortælle, og optræde nede i hjørnet af skærmen. Klippet bliver gemt i skyen, så du skal bare sende et link til dem, der skal se med.