Finans Tech

Kære læser

Store droner, der flyver over danske lufthavne med blinkende lygter, er blevet vores nye virkelighed. Og en ny bekymring, vi kan føje til de andre hybridkrigs-trusler. Med en lille indsats kan en fjendtlig aktør – lad os bare arbejde ud fra en tese om, at det er Rusland, der står bag – skabe store forstyrrelser og usikkerhed i vores samfund. For ikke at tale om økonomiske tab, når flyene skal omdirigeres eller aflyses.

Det er en ikke ret subtil måde at sige: ’Se hvad vi kan. I må nok hellere slappe lidt af’.

Og tager man de digitale briller på, er det ikke godt nyt. For en anden oplagt front i en hybridkrig med stigende intensitet er cyberangreb. Og det vil kunne mærkes, også i erhvervslivet, hvis russerne skruer op for varmen her.

Jeg skriver ikke så tit om hacking og cyberangreb, fordi det langt hen ad vejen er blevet hverdag, når en virksomhed bliver lagt ned af hackere. Om det så er for økonomisk vinding med ransomware, diskret spionage eller for at lave ravage.

Hver torsdag giver techjournalist Jesper Kildebogaard dig et indblik i teknologiens verden. Ønsker du at modtage hans nyhedsbrev ganske gratis, så kan du skrive dig op her.

Men lad os lige tage en runde. I Storbritannien er situationen yderst alvorlig for Jaguar Land Rover, den største bilproducent i landet, og en af de få med større produktion på engelsk jord. Selvom Jaguar Land Rover nu er ejet af indiske Tata, er der stadig mange britiske arbejdspladser og underleverandører, som er afhængige af antallet af solgte Land Rovere og Jaguarer.

Men siden 31. august har alle samlebånd stået stille på grund af et hackerangreb. Og seneste melding er, at det først bliver i oktober – om alt går vel, at produktionen af biler igen kan sættes i gang. Altså som minimum en hel måned uden produktion af biler. En bilfabrik kører i dag med en høj grad af automatisering, som styres af software – der altså er blevet smadret af hackerne.

I fredags blev lufthavne over hele Europa ramt af et hackerangreb, der nedlagde et populært it-system til håndtering af check-in og bagage. Weekenden var derfor ret kaotisk, og i Berlins lufthavn blev der onsdag stadig brugt papir og blyant til check-in. Europas travleste lufthavn, Heathrow i London, blev også ramt.

I tirsdags kunne Secret Service i USA fortælle om et potentielt angreb, der var blevet afværget. Secret Service står for beskyttelsen af de mange statsledere, der var samlet i FN’s hovedkvarter i New York i denne uge. Og i ugerne op til statsbesøget blev en operation med samlet 100.000 SIM-kort afsløret og stoppet. Hvert SIM-kort kunne bruges som en telefon på telefonnettet. Og formålet står ikke klart, men de kunne bruges til både spionage på telefonnettet og til at overbelaste mobilmasterne, så telefonnettet ville gå ned.

En del af de opstillinger med samlet 100.000 SIM-kort, som blev afsløret og stoppet i USA. Målet var efter alt at dømme FN-topmødet i New York. Foto: US Secret Service / AFP

Der er mange flere eksempler, store som små. Og nogle er helt klart bare af den ’sædvanlige’ slags. Hvor cyberkriminelle vil afpresse en virksomhed med ransomware og have en solid løsesum. Den trussel har jeg talt med danske Magnus Jelen om, for han er en slags gidselforhandler, der hjælper virksomheder med at håndtere ransomware-trusler. Altså helt konkret – hvad man skal gøre, når hackerne sender beskeder til hele ledelsen, også privat, og truer med bål og brand, hvis man ikke betaler med det samme.

Men hvis hackere af den klassiske slags, der bare vil tjene penge, kan ramme mange virksomheder hårdt, så kan russiske statshackere fra efterretningstjenesten også. Alternativt kan de finde det store dankort frem og købe adgangen fra selvstændige hackere, som har fundet en vej ind hos et dansk mål.

Jeg har tidligere skrevet om en af de gode nyheder fra krigen i Ukraine: At Rusland ikke fik ødelagt ret meget i Ukraine gennem cyberkrig, trods mange forsøg. Men Ukraine har været under beskydning fra russiske cyberkrigere i mange år og har lært på den hårde måde, at der skal sandsække og pigtråd omkring it-systemerne.

Da Mærsk tilbage i 2017 blev lagt ned af et cyberangreb, var det på grund af et russisk angreb rettet imod Ukraine. Målet var et ukrainsk stykke software, som blev brugt af de fleste virksomheder i Ukraine til at indberette skat til myndighederne. Og derfor blev Mærsks kontor i Ukraine også ramt – og balladen spredte sig hurtigt internt i Mærsk. Blandt andet stoppede arbejdet fuldstændigt i 17 af selskabets havneterminaler, og regningen endte i milliardklassen.

Well, alt dette er jo ikke så opmuntrende. Men den gode nyhed fra Magnus Jelen var, at virksomheder generelt i dag tager cybertrusler meget alvorligt. De bedste selskaber øver sig også på, hvad de skal gøre – helt konkret – hvis alle it-systemer bliver inficeret af hackere.

Ligesom med dronerne over dansk luftrum er det dog meget svært at sikre sig 100 pct. imod hackerne. Hvis de er dedikerede nok, og har tid og ressourcer nok, kan de typisk finde en vej ind. På samme måde som at en indbrudstyv kan komme ind i ethvert hus, medmindre man har bygget et decideret fort på villavejen.

Jeg håber selvfølgelig på det bedste. Der bliver arbejdet solidt med it-sikkerhed i dansk erhvervsliv, og NIS2-direktivet indførte fra 1. juli en række ekstra krav om it-sikkerhed i virksomheder, der er kritiske for samfundet. Herunder hele fødevareindustrien.

Men hvis russerne virkelig gerne vil, skal vi altså også forberede os mentalt på en ny situation: At et hackerangreb, der rammer produktionen af leverpostej eller slukker alle trafiklys i en hel by, kan være på menukortet, når Putin skal vælge næste træk. Og at vi kan forberede os så godt, vi overhovedet kan, men at vi næppe kan undgå, at noget smutter igennem.

UGENS NYHEDER

Danske Magnus Jelen forhandler med hackerne, når de store selskaber bliver ramt. Og han har nogle tricks og gode råd – først og fremmest at holde hovedet koldt. For hackerne vil forsøge at presse og stresse og bluffe, for at få dig til at betale en løsesum, når dine data bliver holdt som gidsler. Desværre er hackerne ret gode til det, fortalte han mig.

Skal vi sige farvel til cookie-samtykket? Det blev født ud fra gode intentioner – men EU-reglerne om samtykke til cookies fra 2009 har aldrig været elsket. Det endte i praksis med en dialogboks, hvor vi skal sige ja eller nej, nogle gange med kryptiske omveje, før vi må besøge en webside. Nu ser EU-Kommissionen – med Danmark som spydspids – på hvordan reglerne kan lempes. Et udspil forventes klar i december.

Denne her boks, eller noget der ligner, ser du tit. Faktisk hele tiden. Det vil EU nu lave om på. Foto: Skærmbillede fra Finans.dk

Den amerikanske chipgigant Intel skal reddes for enhver pris. Det konkluderede jeg i en analyse om Intel, den tidligere så mægtige konge indenfor computerchips, som nu er i massiv krise. Og det kan USA som land ikke leve med. En del af redningsplanen blev, at Nvidia – som ellers får produceret sine chips hos Intels nemesis TSMC – investerer milliarder i Intel.

Dronerne over lufthavnen er nærmest umulige at stoppe. Man kan ikke bare lige jamme eller følge en drone på radar, hvis folkene bag dronen ikke ønsker det. Det fortæller to danske producenter af droner, blandt andet til militært brug. Eneste mulighed vil typisk være at skyde dronen ned eller på anden måde stoppe den fysisk.

It-branchen i Danmark er rekordstor. Der er nu 108.302 fuldtidsansatte i den danske it-branche, hvilket er ny rekord, fortæller organisationen IT-Branchen. Men der burde faktisk være flere, for der mangler lige nu 7.000 ansatte, især indenfor softwareudvikling. Omsætningen i branchen slog også rekord med 171 mia. kr. i første halvdel af 2025.

Nvidia investerer 100 mia. dollars i OpenAI, men får de fleste penge retur. Der er brug for ekstreme mængder regnekraft hos OpenAI - som nu har 700 mio. brugere af ChatGPT. Nu går Nvidia, som leverer de helt nødvendige AI-chips, ind med en investering, der kan løbe op i 100 mia. dollars. Men de fleste penge vil så blive brugt hos Nvidia. Der bliver nu også talt om en leasing-aftale af chips, så OpenAI kan betale for dem over fx fem år. Men det er endnu småt med detaljer. (CNBC)

Google kan – igen – blive tvunget til at sælge dele af forretningen fra. Google er blevet dømt skyldig to gange i misbrug af markedssituation. Nu skal en dommer udmåle straffen i den anden sag, der handler om digitale reklamer. Her kan Google potentielt blive dømt til at frasælge den markedsplads, hvor reklamer til selskabets mange kanaler bliver købt og solgt.

X’s omsætning stiger – men er stadig faldet med 40 pct., efter at Elon Musk rykkede ind. Der kom knap 4,5 mia. kr. igennem kasseapparatet hos det sociale medie X i andet kvartal 2025. Det er et fald på to procent i forhold til første kvartal, men sammenligner man med samme kvartal i 2022 er det faktisk et drop på 40 pct. Elon Musk overtog Twitter i oktober 2022. Og målet om at hæve omsætningen gennem abonnementer og en stribe tiltag, herunder en betalingstjeneste, har ikke materialiseret sig. (Bloomberg).

UGENS ANBEFALING

Nu handler dette nyhedsbrev ikke så meget om nye dimser og gadgets – kun når jeg synes, der kommer noget rigtig spændende. I sidste uge nævnte jeg de nye Meta Ray-Ban Display-briller, som byder på en god portion banebrydende nyt. Og ugens anbefaling bliver ikke af brillerne, som jeg ikke har prøvet – men en af de mest populære gadget-anmeldere på Youtube: Marques Brownlee, også kendt som MKBHD.

Her er hans gennemgang og anmeldelse af de nye briller fra Meta (han er ret imponeret). Jeg er især glad for hans ret stille og rolige facon, i en tid hvor youtubere gerne råber højt, også visuelt. Med over én milliard visninger og 20 mio. abonnenter på Youtube er Marques Brownlee også en magtfaktor, og han fik blandt andet – og ikke kun for sjov – æren for, at Fisker Ocean aldrig blev et hit, efter en sønderlemmende kritik af bilen med de danske aner.

Hver torsdag giver techjournalist Jesper Kildebogaard dig et indblik i teknologiens verden. Ønsker du at modtage hans nyhedsbrev ganske gratis, så kan du skrive dig op her.