Dramatisk slutspurt landede ny klimaaftale
Der er sat punktum for COP28, og verdens lande fik med hiv og sving landet en ny aftale.
KÆRE LÆSER
Så landede verdens nationer langt om længe en aftale i Dubai. Dermed er der sat punktum for COP28, som vil blive husket som et tilløbsstykke og for at lande en historisk aftale, der nævner fossile brændsler - dog vil nogle mene i lidt for slappe vendinger.
Vi giver et overblik over den spritnye klimaaftale.
Og fik du ikke det hele med fra COP28, kan du læse vores dækning fra Dubai her.
I en noget anden boldgade har toppen af konsulentvirksomheden Deloitte nu sagt farvel til endnu en partner. Deloitte er blevet udsat for heftig kritik af ledelsen og kulturen i konsulentvirksomheden. Det kommer i kølvandet på historien om, at den nu tidligere partner Camilla Kruse for nylig sagde farvel efter et kontroversielt interview med Finans.
Du kan læse meget mere om klima og miljø, socialt ansvar og ledelse på Finans Impact.
God læselyst!
Foto: REUTERS/Amr Alfiky
Verdens lande har vedtaget ny klimaaftale
Onsdag blev der skrevet historie, da 198 lande blev enige om en COP-aftale, der nævner fossile brændsler, som Danmark, EU og små østater har kæmpet hårdt for at få med. Det glæder minister for global klimapolitik Dan Jørgensen (S). »For første gang nogensinde har vi ikke bare nævnt fossile brændsler, men nu har vi som globalt samfund aftalt at bevæge os væk fra dem,« siger han.
Overblik: Her er 5 aha-oplevelser fra ny global klimaaftale
Den nye klimaaftale mellem verdens lande landede med et døgns forsinkelse i Dubai. Aftalen kom i hus efter et dramatisk slutspil, hvor EU var ved at forlade forhandlingerne i frustration over aftalens slappe formuleringer om fossil energi. I løbet af det sidste døgn blev formuleringerne skærpet. Den lander dog langt fra der, hvor bl.a. EU og USA havde ønsket. Du får her et overblik over aftalen.
Deloitte fyrer partner efter shitstorm og »ny viden«
Der er gang i toppen af den danske afdeling af den globale konsulentvirksomhed Deloitte. Den seneste uge har Deloitte været udsat for heftig kritik på Instagram - bl.a. efter, at Finans kunne berette om, at tidligere talentchef og partner Camilla Kruse er fortid hos revisionsgiganten. På baggrund af ”ny viden” har konsulentvirksomheden nu fyret en unavngiven ejerpartner, skriver Børsen og Frihedsbrevet.
Slagsmål om frygtede boligkrav afgjort
Det er blevet kaldt en potentiel bombe under boligmarkedet, og finanssektoren og eksperter har frygtet, at danskerne ville ende med usælgelige boliger. Nu ser bomben ud til at blive afmonteret. Slagsmålet om renoveringskrav til europæernes boliger er afgjort med en aftale mellem medlemslandene og Europa-Parlamentet, hvor førstnævnte har fået pillet specifikke boligkrav ud.
Jagter grønt tipping point: Dansk problemknuser har 500 milliarder dollars i ryggen
Bestyrelsesformand i Urban Partners, Mikkel Bülow-Lehnsby, har samlet en gruppe af tunge internationale investorer, som er med på hans vision om at gøre ejendomme og byer grønne. »Hvis vi lykkes med det her, så tror jeg, at det er det, jeg personligt vil være allermest stolt af,« siger han i et interview med FInans Impact.
Podcast
Kan advokaterne holde sig på en 48 timers arbejdsuge?
I denne uges podcast tager vi de nye EU-krav om arbejdstider op og taler om, hvorvidt brancher med tradition for lange arbejdsdage kan holde sig inden for reglerne. Mange advokater svarer i en nylig undersøgelse fra Djøf Advokater, at de arbejder mere end 50 timer om ugen i snit. Dermed er de i karambolage med de regler, der implementeres til næste sommer.
Derudover gør vi lytterne klogere på, hvorfor to pensionsdirektører nu opfordrer politikerne til at yde statsstøtte til Danmarks store havvindprojekter. Det hænger bl.a. sammen med stigende omkostninger forbundet med de store projekter. Markedet er udfordret, lyder det fra adm. direktør Jon Johnsen i PKA. »Siden man tog beslutningen om de danske havvindudbud, er der sket rigtig meget i verden, som man er nødt til at overveje,« lyder det.
Ugens inspiration
Foto: Jens Dresling
Klimadebat fra A til Z
Det britiske erhvervsmedie Financial Times har lavet denne informative liste over ord brugt i klimadebatten.
Debat
Dyrt quick fix i klimakampen stormer frem
Bekvem løsning vinder frem på bekostning af besværlig reduktion i udledningerne. Investorerne har opdaget det og sætter penge i CO2-fangst. Finans’ virksomhedsredaktør Søren Linding spørger i en kommentar: Har vi teknologierne til at udføre CO2-fangst og lagring i stor skala? Og er det økonomisk set den bedste måde at få størst fortrængning for pengene?

