Nedtælling til en fiasko
Finans' udsendte, klimaredaktør Jakob Martini, tæller ned til slutspillet om en klimaaftale under COP29 i Aserbajdsjan.
KÆRE LÆSER
Med tre dage tilbage, står klimaforhandlere fra hele verden med en nærmest uløselig opgave på klimatopmødet i Aserbajdsjans hovedstad Baku.
Forventningerne til en ambitiøs aftale om de milliarder og atter milliarder, der skal bruges til at fikse klimakrisen, var små før COP29 gik i gang. Og de er ikke vokset undervejs.
Efter en uge i det olieglade værtsland, har jeg ikke mødt en eneste, der for alvor tror på en ambitiøs aftale. Ikke én.
Kort ridset op ser slutspillet således ud:
- De fattige lande i det globale syd vil have de rige lande til at sikre en årlig klimafinansiering på mindst 1.000 mia. dollars fra 2030. Pengene skal gå til både at hjælpe med omstillingen, lave klimatilpasning og til at håndtere de klimakatastrofer, som i bund og grund skyldes de rige landes massive CO2-udledning igennem årtier.
- Danmark og andre rige lande har endnu ikke spillet ud med noget tal, fordi man stadig diskuterer, hvem der overhovedet skal være med til at betale. Særligt ivrige er man for at få Kina og Saudi-Arabien til at spytte i kassen efter de i årevis har optrådt som udviklingslande i FN-systemet.
- Nogle af EU’s forhandlere har lækket, at man måske kan gå med til 200-300 mia. dollars i samlet årlig klimafinansiering til det globale syd. Men så er man altså stadig 700-800 mia. dollars fra at møde hinanden.
- Så sent som i går lød meldingen, at der endnu ikke har været tal på bordet i forhandlingslokalet. Beløbene er noget, der siver rundt på gangene. Forhandlerne bruger stadig tiden på formuleringer og spilleregler, og så overlader man det til politikerne at lægge milliarder på bordet i de afsluttende forhandlinger.
Det er ikke første gang, der er krise før slutspillet på et klimatopmøde. Men denne gang er det anderledes. For det er svært at se, hvem der skal træde ind i rummet og skubbe på.
Normalt ville man tænke på Europa. Det er dem, der tidligere har talt dunder til resten af verdens ledere. Men Europa er lige nu i en forfatning, hvor de færreste tror på, at man vil udskrive den helt store check til at løse klimaproblemer i andre lande.
Så kan man kigge mod USA, hvor klimaskeptikeren Donald Trump lige har vundet præsidentvalget. Eller mod Kina, som slet ikke mener, at de skal tælles med som et af de rige lande.
Jokeren i det hele er den private kapital.
Kan man finde modeller til at tiltrække de store kapitalforvaltere og pensionsfonde, så de ser investeringsmuligheder i de bøvlede og besværlige investeringsmarkeder i Afrika, Asien og Latinamerika?
Måske. Der er i hvert fald blevet lanceret en stribe forskellige initiativer, der trækker i den retning, og Danmark er afsender på to af dem.
Det gælder investeringskoncepterne IFU og IMCA, der under COP’en har vist en retning ved at lade offentlige milliarder tiltrække private. Så skal man bare lige overbevise alle de andre lande om, at det er vejen at gå.
Herunder kan du se et udpluk af de artikler, som jeg har skrevet fra Baku i den seneste uge. Eller du kan få det fulde overblik på Finans’ temaside for COP29.
God læselyst.
Global vind-bonanza kan blæse uden om Danmark: »Det handler om at bevare over 100.000 arbejdspladser«
Selv om verden styrer mod en tredobling af vedvarende energi, risikerer den danske vindindustri at misse festen. Det er meldingen fra flere af vindindustriens topfolk, som Finans har sat i stævne under COP29 i Baku. »Det handler ikke om isbjørnens fremtid. Det handler om metalarbejderne i Midtjylland« siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Pensionsdirektøren brændte fingrene på vindmøller i Asien: Sådan vil han løse klimaets store pengeproblem
Jon Johnsen ved, hvor galt det kan gå, når man investerer i grøn omstilling i verdens fattige lande. Pensionsdirektøren i PKA har nemlig bitter erfaring med, hvordan kommercielle investeringer i vindmøller blev betragtet som gaver i to af de lande, der nød godt af de danske pensionskroner. Til gengæld tror han på, at der er kæmpestore muligheder, hvis man puljer offentlige og private penge.
Klimamål lignede en gave til danske giganter: Nu slår toneangivende økonom alarm
Det går utrolig skidt med at implementere nye teknologier, som kan reducere energiforbruget, fortæller chefen for Det Internationale Energiagentur Fatih Birol til Finans. Det er på trods af, at man sidste år satte ambitiøse globale mål for at få verden til at spare på energien.
»Vi mangler simpelthen en bedre og mere langsigtet regulering,« siger Danfoss-topchef Kim Fausing.
Ugens klimatal
1773
Så mange lobbyister fra olie-, gas- og kulsektoren deltager på COP29 ifølge en analyse af FN’s deltagerliste.
