Finans Impact

KÆRE LÆSER

Året 2024 har budt på den ene nedtur efter den anden. I hvert fald, hvis man holder med klimaet.

På mange måder har det været surrealistisk at opleve. Et totalt kursskifte i forhold til den grønne vinderstemning, jeg så ofte har oplevet.

Toneangivende erhvervsfolk stod tidligere i kø for at dele deres grønne optimisme. De skød milliarder i store klimaprojekter og satte ambitiøse frivillige klimamål i samfundets tjeneste.

Men i 2024 har det været vragede projekter, milliardtab og kollapsede planer, der er løbet med overskrifterne.

Den grønne nedtur er derfor også temaet for mit sidste nyhedsbrev i år. Det er tid til at stoppe op og se på, hvad det var, der væltede. Her er derfor mit bud på årets fem største klimaskuffelser:

5. Brintrøret udskudt:

Det kom som et chok, da Klimaministeriet i oktober meddelte, at planerne om at etablere et brintrør til Tyskland var udskudt med mindst tre år til 2031.

Dermed misser de danske brintproducenter en unik mulighed for at komme først med grøn brint til den tunge tyske industri. Udskydelsen sår bl.a. tvivl om en kæmpe brintfabrik i Esbjerg, hvor H2 Energy Europe var klar til at investere milliarder i brintproduktionen.

Det udskudte brintrør blev samtidig et billede på, at den danske regering ikke er meget for at skyde skattekroner i omstillingen til de nye grønne brændstoffer. Og så pustede forsinkelsen til usikkerheden omkring Danmarkshistoriens største havvindudbud.

4. Trumps sejr:

Man kan frygte, at den globale klimakamp led sit største nederlag i mange år, da Donald Trump vandt det amerikanske valg i november.

Han har kaldt vindmøller »skrækkelige« og truet med at forlade FN-landenes Parisaftale. Og få uger eftervalgsejren satte hans fossilvenlige linje allerede sit aftryk på klimatopmødet i Baku, hvor 1.773 olielobbyister løb med sejren, mens EU-landene stod isoleret og viftede med klimafanen.

Men skaden er trods alt ikke sket endnu. Håbet er, at Trump måske ikke har helt så travlt med at afblæse alle klimatiltagene, som han gav udtryk for i valgkampen. Derfor nøjes han med en fjerdeplads på denne liste.

3. Ørsteds mavepuster til de grønne brændstoffer:

Nedturen for Danmarks grønne flagskib begyndte i august. Her trak Ørsted stikket til et storstilet svensk brændstofprojekt, der skulle producere grøn metanol til f.eks. skibe og plastic.

Det blev begyndelsen på en stribe af kuldsejlede projekter, der ellers var udset til at gøre Ørsted til verdens første green major, der både kunne levere grønne elektroner og flydende brændstoffer som et klimavenligt alternativ til de store oil majors.

Foreløbig har Ørsted vraget 6 ud af 11 grønne brændstofprojekter, mens resten svæver i vinden. Og visionen om at være et globalt grønt fyrtårn er pakket væk - nu handler det om afkast til aktionærerne.

2. Batterieventyret, der brast:

I de Nordsvenske skove tæt ved polarcirklen led Europa et grønt knæk, som de færreste havde set komme. Batterivirksomheden Northvolt løb tør for penge og endte med at søge om konkursbeskyttelse i USA.

Det lignede ellers den største grønne succeshistorie i mange år. Man havde rejst 100 mia. kr. i privat kapital, og der blev talt om, at det var opskriften til at gøre Europa selvforsynende på strategisk vigtige klimateknologier.

Nu er den vision blæst væk. Og det samme er milliarder af danske pensionskroner, som ATP, PFA og Danica Pension havde skudt i den svenske batterikæmpe, som stadig forsøger at lave en rekonstruktion af selskabet.

1. Havvind-kollaps i Nordsøen:

Danmarkshistoriens største havvindudbud endte i begyndelsen af december i et totalt kollaps. Ikke et eneste af de store havvindselskaber, turde binde an med at bygge havvind i den ellers så attraktive danske del af Nordsøen.

Afvisningen kan ikke ses som andet end et smældende nederlag for statsminister Mette Frederiksen (S) og klimaminister Lars Aagaard (M). De har promoveret Danmark som en af Europas spydspidser for havvind og talt om Nordsøen som et grønt kraftcenter i kampen mod Putins gas.

Alligevel overhørte regeringen advarslerne om ugunstige udbudsvilkår og sendte Danmark ud i det største grønne flop i flere år.

Ja. jeg beklager. Det er ikke den mest opløftende liste midt i julehyggen, men jeg lover at komme stærkt tilbage i næste uge med fem klimahåb for 2025.

Rigtig god jul og godt nytår.

Nyheder

Topchefer fra Danske Bank og PFA: To begivenheder viser, hvorfor Danmarks grønne omstilling er i krise
Danmark må lære af England og Tyskland og sætte flere skattekroner på højkant, hvis vi skal tilbage i kapløbet om de grønne teknologier. Sådan lyder det fra Danske Banks topchef, Carsten Egeriis, og PFA’s topchef, Ole Krogh Petersen, i et eksklusivt interview med Finans.

Eksperter advarer: Historisk aftale kan sende virksomheders klimakamp på afveje
En ny historisk aftale risikerer at sende store virksomheders grønne omstilling i en helt gal retning. Sådan lyder advarslen fra både eksperter og virksomheder, efter man i FN er blevet enige om at etablere et fælles globalt marked for handel med de stærkt omdiskuterede klimakreditter.

Derfor er solcellekomet den grønne krises første danske offer
Havvind, grønne brændstoffer og batterier har været i krise i den seneste tid, og nu er turen kommet til solcellerne. Danmarks fremmeste udvikler af solcelleparker, Better Energy, er gået i rekonstruktion, og i denne analyse forklarer Finans’ journalist Victor Emil Kristensen hvorfor.

Ugens klimatal

897,4

Så mange millimeter regn er der faldet i Danmark i år, og hvis prognoserne for resten af måneden holder, bliver 2024 det næstvådeste år nogensinde, skriver DR.