Finans Impact

KÆRE LÆSER

Efter et år med den ene grønne nedtur efter den anden, er det tid til at se fremad.

Den nærliggende analyse er, at klimakrisen fortsætter med flere kuldsejlede projekter og konkurstruede grønne virksomheder. Økonomien på de store anlægsprojekter er stadig udfordret, klimateknologierne er svære at opskalere, og politikerne tøver med at understøtte efterspørgslen på de løsninger, der skal begrænse den globale opvarmning.

Men der er også håb i horisonten, og det skal være omdrejningspunktet for mit første klimanyhedsbrev i det nye år. Derfor har jeg udpeget fem klimahåb for 2025:

1. Et brasiliansk klimaeventyr

Efter sidste års flop af et klimatopmøde i Aserbajdsjans hovedstad Baku har FN-systemet brug for en slagkraftig modreaktion under COP30 i Brasilien.

Det har længe været udset, som et af årtiets vigtigste klimatopmøder, fordi det er i Brasilien, at landene skal aflevere nye nationale klimahandlingsplaner. Det er med andre ord sandhedens time, hvor det vil stå klart, om der stadig er hold i Parisaftalens målsætninger om at holde temperaturen et godt stykke under 2,0 grader og helst på 1,5 grader.

De manglende resultater fra Baku har ikke gjort det lettere. Det har den geopolitiske uro og Trumps valgsejr i USA bestemt heller ikke.

Men håbet er, at regeringsledere får presset hinanden til at hæve indsatsen, når først tallene kommer på bordet. For hvem har lyst til at stå tilbage som hele verdens klimaskurk?

2. Virksomhedernes beskidte vasketøj

2025 bliver et skelsættende år for virksomhedernes klimaindsats - i hvert fald i Europa. For første gang skal de store europæiske virksomheder nemlig hænge deres beskidte vasketøj frem og oplyse, hvor de gør mest skade på klimaet og miljøet.

Klimarapporteringen skal ske sammen med virksomhedernes årsrapporter. Det er en del af EU’s såkaldte CSRD-krav, som over de kommende år vil komme til at omfatte ca. 50.000 virksomheder.

Virksomhederne har fortsat frit spil til at udlede lige så meget CO₂, som de har lyst til. Men håbet er, at direktører og bestyrelsesformænd vil sætte gang i de vigtige klimatiltag, når klimabelastningen skal vises frem for alle.

3. Skibsfartens kurs mod en global CO2-skat

Shipping-industrien har i mange år kørt på frihjul i forhold til klimareguleringen, men lige nu spirer der et håb om, at den kan komme til at vise vejen for en global CO₂-skat.

Selv om skibene står for ca. 3 pct. af den globale CO₂-udledning, tæller de ikke med i landenes klimaregnskaber. I stedet bliver industrien reguleret af FN-organisationen IMO, og kilder tæt på processen fortæller, at der efter flere års forhandlinger er ved at være opbakning til en global beskatning af skibenes CO₂-udledning - også fra lande, som normalt ikke hylder den slags.

I foråret venter vigtige IMO-forhandlinger, og sidst på året er det planen, at man skal have landet en færdig aftale. Det kan potentielt blive en game-changer for shipping-industrien og en vejviser for mange andre sektorer.

4. Nye vitaminer til den danske havvind-satsning

På de hjemlige breddegrader vil balladen om den kuldsejlede danske havvindsatsning fortsætte ind i 2025. I april skal anden runde af det igangværende udbud afgøres, og det vil være en overraskelse, hvis ikke regeringen endnu engang får en kold skulder fra industrien.

Men allerede inden det forventede flop, vil myndighederne og politikere have forberedt sig på, hvordan man kommer videre. Klimaminister Lars Aagaard (M) har sat gang i en fortrolig dialog med markedsaktørerne for at finde ud af, hvorfor ingen vil bygge dansk havvind under de nuværende betingelser.

Håbet fra industrien og klimaentusiaster er, at man i den proces vil finde de nye vitaminer, der skal genskabe appetitten på at bygge havvindparker i Danmark. Det kan både fremtidssikre Danmarks grønne industri og hjælpe et trængt Europa med billig grøn strøm.

5. Grøn trepart som vejviser

Sidste års mest opsigtsvækkende grønne politiske aftale var uden tvivl trepartsaftalen, der skal forandre dansk landbrug.

Aftalen betyder, at Danmark som det første land i verden indfører en CO₂-afgift på landbruget, og samtidig skal hver syvende mark omlægges til natur. Men måske er det allermest opsigtsvækkende, at man har landet aftalen med opbakning fra både landbrugslobbyister og miljøaktivister.

Netop viljen til kompromis og samarbejde skal stå sin prøve i 2025. Og hvis det lykkes at sætte retningen med en blanding af politisk pres og frivillige aftaler, giver det i allerhøjeste grad håb for den grønne omstilling.

Således opmuntrede kom vi ind i 2025, hvor vi på FINANS lover at holde et skarpt fokus på, om virksomheder og politikere finder en vej ud den grønne krise.

Rigtig godt nytår.

Nyheder

Kæmpe prisskilt på Danmarks grønne omstilling: »Det svarer til 50 metrocityringe«
Det er et historisk stort checkhæfte, der skal findes frem, hvis Danmark skal lykkes med at indfri politikernes grønne løfter og målsætninger. Frem mod 2050 vil det kræve investeringer i det danske energisystem for mindst 1.600 mia. kr., konkluderer konsulenthuset KPMG i en ny analyse. Mere end en tredjedel skal investeres i havvindparker og energiøer.

Grøn krise har fået oliekæmper til at skifte kurs: »Det handler om kroner og øre«
Flere oliegiganter har drejet væk fra den grønne sti, de slog ind på for bare få år siden. Blandt andet er appetitten på nye havvindprojekter dalet i takt med, at økonomien er blevet mere usikker, og det har bl.a. fået BP og Shell til satse mere på olie og gas, der har nydt godt af Ruslands krig med Ukraine.

Dansk vindkæmpe i heftig slutspurt
Vindindustrien i Danmark og Europa er presset til det yderste efter et turbulent 2024. Men danske Vestas sluttede alligevel året af med seks nye kontrakter i USA, Danmark, Guatemala, Frankrig og Sydamerika. De nye kontrakter er samlet på 456 megawatt (MW). Dermed runder Vestas en ordreindgang for hele 2024 på 15.544 MW.

Ugens klimatal

5

Det er antallet af nye kulkraftværker, som der er forslag om at bygge blandt OECD’s 38 medlemslande, viser ny opgørelse. Det er en kraftig reduktion i forhold til 2015, hvor 142 nye kulkraftværker var på tegnebrættet.