Finans Impact

KÆRE LÆSER

Han har ikke engang fået nøglerne endnu.

Men USA’s kommende klimafornægtende præsident, Donald Trump, er allerede lykkedes med at skræmme alle de største amerikanske finansgiganter væk fra deres grønne løfter. Konsekvensen er, at billioner af dollars - altså flere tusinde milliarder dollars - kan skifte kurs mod langt mere klimaskadelige aktiviteter.

I torsdags var det verdens største kapitalforvalter, Blackrock, der trak sig fra FN-initiativet Net Zero Asset Managers (NZAM), hvor investorer forpligter sig til at understøtte klodens behov for CO₂-neutralitet i 2050.

Altså Blackrock, der ellers selv trak klimakrisen ind i toppen af finanssektoren, da topchefen, Larry Fink, i januar 2020 udsendte et brev til alverdens topchefer med budskabet: »Klimarisiko er det samme som investeringsrisiko.«

»Det har været ekstremt altomfattende,« lød det senere fra den danske Blackrock-direktør Christian Hyldahl, da han skulle forklare, hvordan Larry Finks udmelding fundamentalt forvandlede hele organisationens klimakurs.

Men nu er det tilsyneladende slut med det altomfattende klimafokus.

Blackrock ønsker i hvert fald ikke længere at være en del af det forpligtende fællesskab sammen med andre kapitalforvaltere, som har indset, at konsekvenserne ved at ignorere klimaforandringerne er uoverskuelige - både menneskeligt og økonomisk.

Og samme uvending har man inden for de seneste uger foretaget i de seks største amerikanske banker, der har meldt sig ud af et tilsvarende FN-initiativ for banker kaldet Net Zero Banking Alliance (NZBA). Det gælder Goldman Sachs, Citigroup, Wells Fargo, Bank of America, Morgan Stanley og JP Morgan Chase.

Ingen af finanskæmperne har nævnt Trump. Men alle ved, at det er den kommende præsidents klimaafvisning, der er forklaringen.

Det er i hvert fald usandsynligt, at Blackrock pludselig skulle have analyseret sig frem til, at klimarisikoen er minimeret på et tidspunkt, hvor verden har kurs mod temperaturstigninger på over 2,5 grader og meteorologerne varsler eskalerende klimakatastrofer.

Blackrock forklarer da også selv, at det i hvert fald delvist handler om juridiske tvister ifølge et brev til kunderne, som Financial Times har set.

Det er velkendt, at Blackrock og andre finansielle virksomheder i de senere år er blevet sagsøgt af republikanske stater for at fremme grønne projekter og afvise nye fossile investeringer.

Den slags juridiske angreb kan der komme mange flere af, når Trump indtager Det Hvide Hus, og det kan i sig selv være forklaringen på, at finanskæmperne trækker sig fra klimakampen. En anden kan være, at bankerne og kapitalforvalterne blot har set muligheden for at styrke indtjeningen ved at skyde penge i de fossile aktiviteter, som Donald Trump har planer om at skrue massivt op for.

I Europa er det Tysklands Olaf Scholz, der går baglæns i klimakampen med et forslag om at udskyde vigtige klimakrav til virksomhederne. Til gengæld er der opstået en fornyet tro på et dansk brinteventyr.

Få FINANS’ vigtigste klimahistorier fra den forgangne uge lige her:

Nyheder

Optimismen spirer: Staten kan genstarte brinteventyr for en enkelt milliard
Drømmen om et grønt dansk brinteventyr har fået nyt liv. Finans erfarer fra en række kilder, at der internt i regeringen er opstået fornyet interesse for at etablere et brintrør til Tyskland. Og ifølge en af de mest fremtrædende kommercielle spillere, MorGen Energy, skal politikerne blot finde omkring 1 mia. kr. for at sikre første del af brintrøret.

Lang næse til klimadukse: Dramatisk kovending kan omstøde vidtrækkende krav til erhvervslivet
Tunge kræfter i EU lægger an til en kovending i forhold til nye omfattende krav, der skal tvinge virksomhederne til at rapportere om deres negative aftryk på klima, miljø og sociale forhold. Det vil være en kæmpe håndsrækning til virksomheder, der er efternølere i klimakampen.

Trump vil droppe vindmøllerne: Men én ustoppelig megatrend giver håb for Danmarks grønne giganter
Trump varsler, at han vil lave en politik, der stopper opstillingen af vindmøller i USA. Det er bekymrende for de danske vindgiganter, men Green Power Denmarks adm. direktør, Kristian Jensen, tror på, at det enorme energibehov til brugen af kunstig intelligens vil få Trump på andre tanker.

Ugens klimatal

422,1

Det er den rekordhøje koncentration af CO₂ i atmosfæren - opgjort som parts per million (ppm) - der er målt i 2024. Også koncentrationen af drivhusgassen metan var højere end nogensinde, skriver DR.