Finans Impact

KÆRE LÆSER

Så skete det. Donald Trump indtog Det Ovale Kontor, fandt den sorte kuglepen frem og begyndte straks at underskrive en stribe dekreter, der hver især er en kindhest til klimakampen.

Der skal skrues massivt op for udvindingen af fossil energi. Sårbare områder i Arktis bliver frigivet til olieboringer. Nye havvindparker skal stoppes. Planerne for elbiler er skrinlagt. Og så har den nye præsident trukket USA ud af den Paris-aftale, hvor næsten 200 lande har lovet hinanden at bremse den globale opvarmning.

Sidstnævnte var ventet på forhånd. Trump har sagt det længe, og han gjorde det samme under sin sidste præsidentperiode.

Men det er alligevel tankevækkende, at verdens største økonomi og næststørste CO₂-udleder dermed slutter sig til trekløveren Libyen, Yemen og Iran. Det er de eneste øvrige medlemmer af FN-konventionen UNFCCC, der ikke har ratificeret Paris-aftalen.

Det er svært at forudsige, hvad det betyder, at USA har forladt FN’s klimaforhandlinger. Sidste gang lykkedes det ikke Trump at stoppe den globale grønne omstilling, men min egen fornemmelse er, at hans klimaafvisning får langt større betydning denne gang.

For to måneder siden under COP29 i Baku fik vi et tydeligt signal om, at magtbalancen i klimakampen er skiftet. Efter Trumps valgsejr indtog de amerikanske klimaforhandlere en mere neutral rolle, og så kunne oliestaterne pludselig styre showet og trække alle tænder ud af den endelige aftale.

Ser man tilbage på de seneste 10 år, så er de mest markante klimaaftaler kendetegnet ved, at USA og Kina er blevet enige om at tage ansvar. Det gælder aftalerne fra Paris i 2015, Glasgow i 2021 og sådan set også Dubai i 2023.

I de næste fire år er det udelukket, at Kina og USA kan blive enige om noget som helst på klimafronten. Og det tegner ikke lovende for efterårets klimatopmøde i Brasilien, der ellers er udset som det vigtigste siden Paris.

»Tomrum i politik fyldes altid op,« skriver vores egen klimaminister Lars Aagaard optimistisk i et opslag på LinkedIn.

Han lover, at Danmark vil skubbe på for, at Europa vil træde i karakter, men han kommer til at kæmpe med et mere højreorienteret EU.

En anden muligheder er, at Kina, der er førende på stort set alle centrale klimateknologier, vil træde ind og vise lederskab i FN’s forhandlingsrum. Og så er der Brasilien, Japan og andre lande, som muligvis kan komme til at spille en større rolle. Men det er alt sammen usikkert.

Uanset hvilken betydning USA’s exit får for de globale klimaforhandlinger, vil Donald Trumps massive satsning på fossil energi skrue op for CO2-udledningerne og udskyde tidspunktet, hvor forbruget af olie og gas vil toppe.

Det kan muligvis give amerikanerne adgang til billig energi, men med den strategi følger også en regning, som resten af verden kommer til at hænge på.

»Hvert eneste ekstra ton CO₂, der bliver ledt ud, øger omkostningen for verdenssamfundet. Så hvis der var retfærdighed til, så skulle nogen sagsøge Donald Trump for den skade, han påfører verden,« siger Torsten Hasforth, der er cheføkonom i den grønne tænketank Concito.

Konsekvenserne af manglende klimahandling er udpenslet i en ny rapport fra World Economic Forum. Den stiller skarpt på, hvor dyrt det bliver at håndtere fremtidens klimaskader under forskellige temperaturscenarier, og konklusionen er opsigtsvækkende: Prisen for at nøle med den grønne omstilling er fem gange højere, end prisen for at få den op i gear.

Foto: Jim Watson/AFP

Ud over Trump har den seneste uge budt på nyt om Ørsteds amerikanske krise, det danske brintrør og balladen i BioCirc. Få et overblik over FINANS’ vigtige klimahistorier her:

Nyheder

Ørsteds amerikanske mareridt: »Markedet aner ikke, hvad det skal tro«
Aktiestrategen Lars Hytting troede, det var løgn, da Ørsted endnu en gang offentliggjorde amerikanske milliardnedskrivninger. Det var ikke desto mindre tilfældet, da den danske havvindkæmpe mandag aften meddelte en nedskrivning på 12,1 mia. kr. på sine amerikanske havvindprojekter.

Frygter panikløsning for brintrøret: »Det vil skævvride Danmark«
Syv jyske borgmestre slår alarm, fordi de frygter, at regeringen vil give dem en kold skulder i slaget om et dansk brintrør til milliarder af kroner. Industrien foreslår at fokusere på strækningen fra Esbjerg til den tyske grænse, men borgmestrene vil have brintrøret hele vejen til Limfjorden.

Advokater advarede mod BioCircs omstridte milliongaver: Vil være »magtfordrejning«
Et hidtil ukendt advokatnotat kaster nyt lys over den kaosramte biogaskoncern BioCircs løfter om at give flere jyske kommuner adgang til fonde med hundredvis af millioner af kroner. Fondene er af BioCirc selv blevet fremhævet som en af grundene til, at kommuner skulle vælge BioCirc blandt de ansøgere, der vil have tilladelse til at etablere store energiparker. Men to kommuner er blevet advaret om, at milliongaverne kan blive betragtet som »magtfordrejning.«

Ugens klimatal

25

Billioner kroner har klimaforandringerne kostet siden årtusindskiftet på grund af skaderne fra ekstreme vejrhændelser som storme, oversvømmelser, hedebølger, tørke og skovbrande. Det fremgår af en rapport fra World Economic Forum.