Derfor har Danmarks grønne frontløbere meget at tabe på søndag

KÆRE LÆSER

Det handler overhovedet ikke om dansk havvind. Eller om jyske brintfabrikker. Eller om grønne danske eksporteventyr i det hele taget.

Men når tyskerne på søndag går i stemmeboksene, vil valget af den kommende kansler ikke desto mindre få fuldstændig afgørende betydning for Danmarks grønne omstilling og de mange selskaber, der ser gyldne forretningsmuligheder inden for især havvind og grøn brint.

Tyskland er nemlig landet, der skal aftage de grønne elektroner og molekyler fra Danmark.

Hvis ikke de vil have dem, er det svært at se, hvordan økonomien skal hænge sammen i de store og dyre klimaprojekter.

Det er meldingen fra mange af de erhvervsfolk, jeg har talt med over de seneste måneder. Og det var også vurderingen fra klimaminister Lars Aagaard (M), da han for nylig afblæste de danske 2030-mål for vedvarende energi og brint.

Helt afgørende er det, om en kommende tysk regering vil sætte fart på elektrificeringen af industrien, og om den er klar til at betale for den omfattende brintinfrastruktur, der ifølge de gældende planer skal få Tyskland fri af fossil energi.

Hos de nuværende regeringspartier SPD og De Grønne er der ingen slinger i valsen.

SPD med kansler Olaf Scholz i spidsen vil ifølge Tænketanken Europa etablere en fond på 100 mia. euro, der bl.a. skal finansiere brintrør og elinfrastruktur. De Grønne har lignende planer uden at sætte beløb på. Men for at finde penge til omstillingen er begge partier villige til at omgå en lovbestemt gældsbremse, der begrænser de tyske politikere til at optage gæld på maksimalt 0,35 procent af BNP årligt.

Hvis det sker, er vejen banet for danske brintfabrikker og havvindparker. For nylig landede en politisk aftale om et brintrør til Tyskland, som kan gøre det muligt for danske fabrikker at levere grøn brint til Tyskland fra 2030, og det vil igen sikre efterspørgslen på store mængder havvindmøllestrøm, der skal bruges til at producere brinten.

Men ifølge meningsmålingerne er det et usandsynligt scenarie.

Lige nu ligner det en sejr til den konservative union CDU/CSU med kanslerfavorit Friedrich Merz i spidsen, og så er udsigterne pludselig langt mere usikre på klimafronten.

Ikke fordi Friedrich Merz vil følge i Donald Trumps fodspor og droppe klimakampen. De konservative partier bakker fortsat op om, at Tyskland skal være CO₂-neutral i 2045, men tilgangen er en anden.

F.eks. vil de udskyde den planlagte udfasning af fossile biler i 2035. De vil også droppe nogle omstridte krav til vedvarende energi i bygninger, skriver klimamediet Carbon Brief. Og så er de ikke meget for massiv offentlig finansiering af omstillingen.

Hidtil har CDU/CSU ikke været klar til at omgå gældsbremsen, og hvis ikke partiet ændrer den tilgang, bliver det svært at fastholde landets grønne ambitioner.

»Hvis man skal nå i mål med de klimaambitioner, man har i Tyskland, kræver det yderligere investeringer fra det offentlige«, siger Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker i Tænketanken Europa, til Politiken.

Ved siden af de traditionelle store tyske partier huserer valgets helt store joker, højrefløjspartiet AfD (Alternative für Deutschland) med kanslerkandidat Alice Weidel i spidsen.

Det er partiet, som ingen andre vil samarbejde med, men Alice Weidel har massiv opbakning i befolkningen. Lige nu ser AfD ud til at blive Tysklands næststørste parti, og hvis AfD ender med at få reel indflydelse, er der ingen tvivl om, hvilken vej det går for den grønne omstilling.

Stik imod klimavidenskaben sår partiet tvivl om, hvorvidt klimaforandringerne overhovedet er menneskeskabte. Står det til AfD skal Tyskland derfor følge USA ud af Paris-aftalen og sætte en stopper for den grønne omstilling.

AfDs kanslerkandidat Alice Weidel. Foto: Kay Nietfeld

Således er fronterne trukket op før søndagens tyske valg. Indtil da kan du dykke ned i nogle af ugens andre klimahistorier fra Finans. Du har et overblik her.

Nyheder

Topchefers tålmodighed med grønne investeringer er blevet mindre
Afkastet af virksomhedernes klimainvesteringer skal komme hurtigere, og investeringerne skal være rentable. Det viser en ny rundspørge, som konsulenthuset PwC har foretaget blandt topchefer i nogle af Danmarks største virksomheder.

Danske pensionsselskaber lurer på nye investeringer i atomkraft
Investeringscheferne i danske pensionskasser leder efter alternativer til sol- og vindenergi, og flere af dem lurer på investeringer i fremtidens atomkraftværker. Det vil dog kræve, at politikerne gør noget ved rammevilkårene, lyder det fra selskaberne.

Danske pensionsselskaber går med i massivt investorpres mod oliegigant
Den britiske oliegigant BP skal stå skoleret over for en stor kreds af rige investorer – herunder flere danske pensionsselskaber. I et åbent brev til BP-ledelsen gør de stenrige aktionærer det klart, at de vil have en forklaring på, hvorfor selskabet bakker væk fra sine tidligere ambitiøse planer om at skifte væk fra fossile brændstoffer og over mod vedvarende energikilder.

Ugens klimatal

94,5

Så mange gigawatt kulkraft begyndte Kina at opføre i 2024, oplyser Carbon Brief. Det er den største kapacitetsudvidelse af kinesisk kulkraft i 10 år.