Impact briefing

KÆRE LÆSER

Han virker utrolig klimabevidst, ham landmanden i Arlas seneste reklamefilm.

Jeg studser især over den del, hvor han sidder på en bænk og kigger på de legende børn i bare fødder og siger, at alle landmænd i dag har et ansvar, der rækker langt ud over gården.

Der er da heller ingen tvivl om, at Arla har søsat mange opsigtsvækkende klimainitiativer de senere år, men når mejerigiganten praler af, at de er lykkedes med at reducere 13 pct. af udledningerne fra andelshavernes gårde, gælder det om at være på vagt.

Arla har nemlig rod i regnemaskinen.

Det er den klokkeklare konklusion fra to eksperter, der beskæftiger sig indgående med virksomheders klimarapportering.

»De må simpelthen ikke regne, som de gør,« siger Ole Høy Jakobsen, der er klimachef hos konsulentvirksomheden Nordic Sustainability.

Reduktionen på de 13 pct. er ifølge Arla sket siden 2015 per liter mælk og valle. Problemet ved den påstand er, at tallene fra 2015 er hentet som gennemsnitsværdier fra nationale statistikker i forskellige lande, mens tallene fra 2024 er hentet specifikt fra Arlas egne landmænd.

Derfor får Arla hug for at gå for langt, når selskabet i pressemeddelelse og årsregnskab fremhæver reduktionen på de 13 pct.

»Det virker misledende,« siger Anders Bjørn, der forsker i virksomheders klimarapportering på DTU.

Når man dykker ned i Arlas tal, falder det i øjnene, at mejeriet leverer en markant reduktion af drivhusgasser i 2016, hvor selskabet for første gang begynder at anvende tal for egne gårde. Det tyder på, at en stor del af fremskridtet skyldes det nye datagrundlag frem for reel klimahandling.

Arla afviser den konklusion af forskellige tekniske årsager, men det ændrer ikke ved, at mejeriet holder fast i at sammenligne to usammenlignelige datasæt fra 2015 og 2024. Og det er næppe vejen frem for et selskab, der har en formuleret strategi om at være førende i den grønne omstilling.

Sagen er opsigtsvækkende af flere grunde.

Dels fordi den prikker til Arlas fremstilling af sig selv som en virksomhed, der allerede er godt i gang med at løse udfordringerne med landbrugets klimabelastning.

Og dels fordi den siger noget om, hvor vigtigt det er at have styr på regnemaskinen, når man læner sig ud og lover at tage samfundsansvar. For selv om Arla de senere år har sat gang i mange spændende initiativer, bliver der nu sået tvivl om, hvorvidt det overhovedet virker.

Hvad skulle Arla have gjort? Ja, selskabet fortæller selv, at man i 2020 havde styr på indsamlingen af data fra over 90 pct. af andelshaverne, så på det tidspunkt skulle man have trukket en streg i sandet og lavet nye klimamål med 2020 som basisår.

Det ville med et pennestrøg have fjernet en reduktion på 6-7 pct. Måske kunne Arla ikke få sig selv til at fjerne det, der på papiret lignede et markant klimafremskridt. I hvert fald valgte man at holde fast i en reduktion, der ikke nødvendigvis er udløst af mere klimavenlig drift.

I mine øjne ligner det et selvmål. Med den komplekse og udfordrende omstilling, som Arla og mange andre virksomheder står over for, er troværdighed ganske enkelt vigtigere end klimatal, der ser flotte ud på papiret.

Som altid er dette nyhedsbrev også en kærkommen lejlighed til at se tilbage på ugens vigtigste klimahistorier på Finans. Og det er en nyhedsdækning, der giver grund til bekymring. Få overblikket her.

Nyheder

Grønt fyrtårn falder: Batteriselskabet Northvolt har anmodet om konkurs
Det svenske selskab Northvolt havde store ambitioner for den grønne omstilling, men nu ser planen om bæredygtige europæiske batterier ud til være endelig kuldsejlet. Onsdag morgen har selskabets bestyrelse sendt Northvolt i konkurs, fordi det ikke har været muligt at rejse ny kapital. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Mens Europa skriger på grøn strøm: Statens selskab indrømmer massive forsinkelser på elnettet
Sidste år udskød Energinet i alt 98 af 174 planlagte udvidelser af elnettet og forsinkede dermed en lang række nye sol- og vindprojekter. Det løftede Energinet sløret for i et interview med Finans fredag i sidste uge, hvor driftsdirektør Søren Dupont Kristensen indrømmede, at Energinet er blevet en flaskehals i den grønne omstilling. Mandag kom det så frem i mediet Zetland, at forsinkelserne har været kendt af Energinet og Klimaministeriet siden sidste sommer, hvor man droppede at udsende en planlagt pressemeddelelse.

Dansk brintkomet ansøger om rekonstruktion
Det er ikke kun den svenske batterikæmpe, der er sendt til tælling af den grønne krise. Søndag aften meddelte den danske brintkomet Green Hydrogen Systems, at selskabet vil påbegynde en proces om rekonstruktion. Det sker, efter at selskabet forgæves har forsøgt at rejse ny kapital siden november.

Ugens klimatal

10

gange så stor sandsynlighed. Det er ifølge New York Times konsekvensen af de menneskeskabte klimaforandringer, når man måler på sandsynligheden for den hedebølge, der netop har ramt Sydsudan.