Finans Impact

KÆRE LÆSER

Hvis du er en af dem, der stadig tror på, at vi kan nå at vinde klimakampen - og som gerne vil bevare dit gode humør - så vil jeg anbefale, at du stopper med at læse her.

I denne uges nyhedsbrev vil jeg nemlig zoome ind på noget, som umiddelbart kan lyde som abstrakt sproggymnastik, men som i virkeligheden siger utrolig meget om status på den grønne omstilling.

Det handler om storbankernes klimaalliance, Net Zero Banking Alliance. Et ambitiøst initiativ, der blev søsat i 2021, efter næsten alle verdens lande under FN’s klimatopmøde i Glasgow havde nikket til at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.

Alliancen fik massiv opbakning. Næsten 150 banker tilsluttede sig, og heriblandt var stort set alle de største både europæiske og amerikanske banker.

Med tilslutningen fulgte en forpligtelse til at få nulstillet CO2-udledningen fra de finansierede aktiviteter senest i 2050 og dermed understøtte, at den globale temperaturstigning kunne holde sig under 1,5 grader.

Det ville selvsagt være enormt effektfuldt, hvis størstedelen af verdens banker på den måde drejede pengene i en klimabevidst retning, men i løbet af de seneste måneder er alliancen begyndt at slå sprækker.

Med valget af den klimafjendske Donald Trump i USA begyndte de største amerikanske banker at trække sig. Således er Bank of America, Goldman Sachs, Wells Fargo, Morgan Stanley, Citigroup og 10 andre allerede ude.

Frygten er, at medlemsflugten vil fortsætte, og derfor forsøger den FN-baserede alliance nu at lempe spillereglerne for at være med. Ifølge Financial Times er der et forslag på vej om, at medlemmer fremover kun behøver at understøtte en temperaturstigning på under 2 grader samt forfølge en bestræbelse på at holde sig på de 1,5 grader.

Det kan måske lyde som en mindre justering i kampen for at fastholde de 131 banker, som stadig er med i alliancen. Men det åbner samtidig op for grøn rygsvømning for svimlende 342.000 mia. kr., som bankerne i alliancen tilsammen har i aktiver.

De konkrete konsekvenser er naturligvis svære at forudsige.

Selv om videnskabsfolk advarer om væsentlig hyppigere vejrekstremer, er det svært at forholde sig til forskellen på 1,5 og 2,0 grader. Men i min optik kan man drage mindst to vigtige konklusioner på baggrund af bankalliancens rygsvømning.

1. Bankerne har mistet troen på, at det politiske system på tværs af kloden kan leve op til deres egne klimaløfter. Det er nemlig alliancens primære argument for at slække på kravene til medlemmerne.

2. Bankernes opbakning til klimakampen rækker tilsyneladende kun til det punkt, hvor de ikke længere bliver et spejl af den generelle samfundsudvikling. De er altså ikke klar til selv at presse samfundet i en grønnere retning, når politikerne svigter.

Begge dele er fuldt forståelige ud fra en finansiel logik. Men ud fra en videnskabelig klimabetragtning er det ikke desto mindre et bekymrende hint om, at hverken politikere eller pengemænd er klar til at gøre det svære arbejde for at begrænse opvarmningen til 1,5 grader.

Illustration: Anders Thykier

Som altid i dette nyhedsbrev har jeg også i dag benyttet lejligheden til at samle op på nogle af Finans’ vigtigste klimahistorier fra den forgangne uge. Du har tre vigtige grønne nedslag her.

Nyheder

Dansk kapitalkæmpe skyder 90 mia. kr. i grøn omstilling
Selv om den grønne industri er udfordret, har den danske kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) rebbet sejlene og lanceret en ny grøn flagskibsfond på knap 90 mia. kr. CIP ser fortsat masser af muligheder for havvind, men dog ikke i USA, hvor Donald Trump vil forsøge at stoppe den grønne energi. Amerikansk havvind er således ikke en del af den nye fond.

Kollaps i grøn industri giver historisk store tab: »Sammenlignelige med finanskrisen«
I Atradius, som forsikrer selskaber mod konkurser, giver den nuværende grønne krise historisk store tab. Beløbene er sammenlignelige med finanskrisen, lyder det fra den danske landedirektør, som forventer flere konkurser. Meldingen kommer efter konkurser fra bl.a. solcelleudvikleren Better Energy, producenten af elektrolyseanlæg Green Hydrogen Systems og Europas store batterihåb, Northvolt.

Arla får kritik: Opfordres til at gøre som Novo, Mærsk og Ørsted
Mange store danske selskaber lover at reducere den samlede udledning af klimagasser på tværs af hele værdikæden, uanset hvor meget deres forretning i øvrigt vokser over de kommende år. Men ikke Arla, der er en af Danmarks mest klimatunge virksomheder. Det får flere eksperter og miljøorganisationer til at kritisere Arlas klimamål.

Ugens klimatal

3

Så mange meter risikerer havvandet at stige i år 2100 ifølge en ny rapport fra danske klimaforskere, der mener, at FN’s Klimapanel undervurderer truslen. Det skriver DR.