Finans Impact

KÆRE LÆSER

Mærsk-topchefen Vincent Clerc var i fremragende humør, da han havde sat sin underskrift på en ganske usædvanlig erklæring under klimatopmødet i Dubai for halvandet år siden.

Sammen med fire af sine globale konkurrenter på shippingmarkedet påpegede Vincent Clerc behovet for, at politikerne indfører en stram regulering, der reducerer det store prisgab mellem fossile og grønne skibsbrændstoffer.

Mærsks ønske om en global CO₂-afgift var ikke nyt. Men det var opsigtsvækkende, at fem konkurrenter sammen bad politikerne om at blive pisket med effektiv grøn regulering.

»Vi fik virkelig sat noget i gang, da vi i 2021 tog beslutningen om at investere i det første skib, der skulle sejle på grønt brændstof,« sagde Vincent Clerc, da jeg mødte ham efter udmeldingen i Dubai.

Konkurrenterne var ligesom Mærsk begyndt at købe masser af grønne skibe, og shippingindustrien øjnede muligheden for at blive en vejviser for grøn omstilling. Men allerede dengang gav rentestigninger og geopolitisk uro panderynker.

»Lige nu er min største bekymring, om der er tilstrækkelig opbakning til at sikre omstillingen, når det bliver svært,« sagde Vincent Clerc dengang.

Svært er det blevet. I Europa er grønne brændstofprojekter væltet på stribe, og i USA er Donald Trump ved at få lukket det, som blev skudt igang under Biden-administrationen.

Og meget tyder på, at det, der indtil for få uger siden lignede en solid politisk opbakning til en global CO₂-skat på skibsfarten, i disse dage er tæt ved at falde fra hinanden.

Som min kollega Kresten Andersen skrev tidligere på ugen, forhandles der de facto ikke længere om en global afgift på CO₂-udledninger under de igangværende møder i FN-organisationen IMO. I stedet forsøger Danmark og andre lande at få opbakning til en kompromisaftale, der rummer en anden og mindre effektiv prismekanisme, som kan understøtte brugen af grønne brændstoffer.

Mærsk bakker officielt op om kompromisforslaget, hvis det kan strammes på nogle cebntrale punkter. Men det ligner mest af alt et pragmatisk forsøg på at undgå det helt store flop. I hvert fald frygter mange andre aktører, at kompromisforslaget vil blive alt for svagt til at omstille den CO₂-tunge industri.

For klimaet vil det være et kæmpe tab, hvis afgiften flopper. Og det vil samtidig være en våd klud i ansigtet på toplederne hos Mærsk og andre frontløbere, som har investeret store milliardbeløb i grønne skibe med en forventning om, at der ville komme en skat på skibenes CO₂-udledning.

Slaget er ikke tabt endnu. Der er stadig mulighed for, at kompromisforslaget kan blive strammet så meget, at det stadig kan blive et skub i den rigtige retning.

Resultatet af IMO-forhandlingerne kender vi formodentlig inden ugen er omme. Men lige nu tyder meget på, at Vincent Clercs bekymring bliver til virkelighed.

Foto: Thomas Lekfeldt

Fra den globale klimascene bevæger vi os ind på den danske, hvor klimaminister Lars Aagaard onsdag morgen blev placeret i den varme stol under et åbent samråd. Her skulle han forklare, hvorfor massive forsinkelser på udbygning af elnettet blev fortiet for offentligheden og Folketingets partier.

Overblikket over den sag og andre af ugens vigtige klimahistorier på Finans, har du her:

Nyheder

Aagaard i den varme stol: »Der er sket fejl i processen«
Det var med rank ryg og et stort smil, klimaminister Lars Aagaard (M) mødte pressen tidligt onsdag morgen. Der har ellers været en masse spekulationer om, at det samråd, han var på vej ind til, ville koste ham jobbet som minister. Men tirsdag eftermiddag tog sagen en overraskende drejning, da tre nordatlantiske mandater pludselig bakkede ministeren op, så der næppe kan samles flertal til at vælte ham. Alligevel troppede oppositionen talstærkt op med en byge af kritiske spørgsmål. Og Lars Aagaard måtte igen og igen beklage, at der er sket fejl i processen. Læs Finans’ dækning af samrådet her.

Forbløffet over svenske tal: »Atomkraft er reelt set meget, meget dyrere«
Sverige vil bygge nye atomkraftværker, men flere forskere vurderer på baggrund af nye svenske tal, at atomkraft er en dyr løsning, der primært bør vælges af politiske årsager. Erhvervslivets Tænketank kalder det for en urimelig nedvurdering af en grundig svensk beslutning.

Eksperter: Retssager om ESG kan også ramme Danmark
Donald Trumps opgør med diversitet og bæredygtighed ude i virksomhederne når nye højder. Flere store amerikanske kapitalforvaltere er endt i retten som en direkte konsekvens af republikanernes opgør med bæredygtige investeringer, og flere eksperter vurderer, at den type retsopgør sagtens kan blive til virkelighed i Danmark.

Ugens klimatal

20

Så mange af de seneste 21 måneder har været ramt af en temperaturstigning på mere end 1,5 grader. Det viser en ny rapport fra EU’s Copernicus Climate Change Service ifølge Daily Mail.