Finans Impact

KÆRE LÆSER

Legos topchef Niels B. Christiansen har en ret god chance for at score klimabonus i år. Det samme har hans medarbejdere.

Og det er vel at mærke, selv om legetøjsgigantens CO₂-udledninger brager i vejret i disse år.

Hvordan i alverden hænger det sammen, kunne man fristes til at spørge. Ja, det har min kollega Simone Scheuer-Hansen foldet ud i en artikel, der udstiller en problemstilling, som mange bestyrelser kan lære af.

I første omgang har Lego nemlig gjort, som store selskaber anbefales at gøre. Man har valgt at belønne klimahandling. Og man har endda omfattet både ledelsen og medarbejderne i et forsøg på at få hele organisationen engageret i omstillingen.

Problemet er bare, at man kun har knyttet klimabonussen op på de udledninger, der kommer fra selskabets egen drift, energiforbrug og forretningsrejser. Det udgør ca. 1 pct. af Legos samlede klimabelastninger. De resterende 99 pct. kommer fra værdikæden – herunder udvinding af den fossile olie, som stadig er en hovedingrediens i de populære klodser.

Og så har vi altså en situation, hvor Niels B. Christiansen og hans ansatte kan score klimabonus, mens virksomhedens samlede klimabelastning stiger markant.

Da Lego endnu ikke har offentliggjort alle klimatal for 2024, er det uklart, om bonussen rent faktisk bliver udløst for 2024, men selskabet har tidligere meddelt, at man i 2024 ville opnå betydelige reduktioner ved at udfase gas fra produktionen, hvilket får indflydelse på klimabonussen. Samtidig går virksomhedens samlede udledning i den forkerte retning med en stigning på 58 pct. i perioden fra 2019 til 2023.

Legos klimabonus får kritik fra flere eksperter fra ind- og udland. De mener, at bonusordningen bliver en undskyldning for ikke at håndtere den svære og dyre omstilling i værdikæden. Og så påpeger de, at medarbejderne i stedet burde måles på, om de bringer Lego tættere på selskabets officielle mål om at reducere 37 pct. af hele CO2-udledningen i 2032.

Og vupti. Så er fortællingen om Legos konstruktive klimainitiativ vekslet til en tabersag.

En lignende kritik ramte Novo Nordisk sidste år, hvor vi på Finans skrev om, at topchef Lars Fruergaard høstede sin klimabonus, mens medicinalkæmpens samlede udledninger steg med 53 pct. I den sag var problemstillingen nogenlunde den samme. Så det må efterhånden begynde at gå op for bestyrelserne, at klimabonusordninger skal skrues rigtigt sammen, hvis ikke de skal give ridser i omdømmet.

Og det er bestemt ikke ligegyldigt. Virksomhedernes omstilling er altafgørende for at bremse den globale opvarmning, og her spiller klimabonus rent faktisk en central rolle. Da klimadataorganisationen Carbon Disclosure Project for nylig gjorde tallene op, viste det sig, at 85 pct. af de europæiske virksomheder, som har kurs mod at indfri deres klimamål, har indført klimabonus i topchefens løn.

Foto: Martin Thomas Ford.

Skulle man være kommet i tvivl om, hvorvidt klimahandling stadig er værd at prioritere i en turbulent verden med sikkerhedstrusler og toldkrig, så kan man med fordel dykke ned i en spritny rapport fra EU’s klimatjeneste og WMO. Sidste år blev 455.000 europæere ramt af oversvømmelser og skovbrande, der udløste tab for 136 mia. kr.

På Finans har vi haft fat i flere andre vigtige historier om erhvervslivets grønne omstilling. Få overblikket her.

Nyheder

Taler ud om chokhandel: Oliegiganten vil bygge biogassatsning op omkring dansk milliardkøb
Det var en af de største handler i den danske energisektor nogensinde, da den britiske oliegigant Shell i 2022 købte den fynsk-baserede biogasproducent Nature Energy. Nu sætter Shell for første gang ord på, hvorfor de betalte milliarder for det danske selskab.

»Hovedrystende«: Frustrerede firmaer efterlyser nye klimakrav til offentlige millionkontrakter
Dansk erhvervsliv efterspørger grønne krav i offentlige udbud. Det skal give fordele til de virksomheder, der investerer i at blive mere bæredygtige. »Det nytter jo ikke noget, hvis ikke vi kan sælge de grønne løsninger,« lyder det bl.a. fra Dansk Industri.

Historisk klimaaftale er landet: Drømmen om en global afgift er bristet
Efter langstrakte forhandlinger landede der fredag en klimaaftale for den grønne omstilling af skibsfarten. Det er den første klimalov, hvor en global sektor pålægger sig selv klimabøder. Alligevel er der stor ærgrelse blandt klimaforkæmpere, fordi det ikke lykkedes at få en global CO₂-afgift på shipping, der ville være et banebrydende gennembrud i klimakampen.

Ugens klimatal

335

Så mange mennesker mistede sidste år livet på grund af storme og oversvømmelser i Europa. Det fremgår af en ny rapport fra EU’s klimatjeneste og WMO.