Finans Impact

KÆRE LÆSER

Så gælder det om at holde tungen lige i munden.

For efter 40 år med et dansk forbud mod atomkraft er der pludselig opbrud på vej i forhold til den stærkt omdiskuterede energiform.

To ud af tre regeringspartier er i løbet af den seneste uge vendt på en tallerken og vil nu arbejde for at ophæve forbuddet. Alligevel stemte de to partier, Moderaterne og Venstre, i går imod et forslag om at ligestille atomkraft med andre energiteknologier. Så hvad er egentlig op og ned på regeringens holdning til atomkraft?

Lad mig lige begynde med en kort gennemgang af den seneste uges begivenheder.

Onsdag var Folketingets partier nemlig samlet til en debat om atomkraft i folketingssalen på Christiansborg. Der ville De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance have Folketinget til at ophæve forbuddet. Men de tre regeringspartier og hele venstrefløjen sagde nej med argumentet om, at atomkraft både er for dyrt og for langsomt med den nuværende teknologi.

Fredag middag kom Moderaterne så på andre tanker, da energiordfører Henrik Frandsen meldte ud til DR, at partiet nu vil arbejde for at ophæve forbuddet. Og lørdag fulgte Venstres formand, Troels Lund Poulsen, trop med en lignende kovending

Udmeldingerne kan kun tolkes som en håndsrækning til Novo Nordisks stenrige ejer, Novo Nordisk Fonden, der forleden appellerede til at ophæve forbuddet i en artikel i Finans. Det samme gjorde Heartland, der er fonden bag Bestseller.

Alligevel valgte både Moderaterne og Venstre altså at afvise forslaget fra de andre borgerlige partier, da de såkaldte vedtagelsestekster skulle til afstemning i folketingssalen i går.

Partierne stemte i stedet for en tekst, der understreger, at »det ikke er nødvendigt at producere atomkraft i Danmark for at minimere svingende elpriser, have forsyningssikkerhed eller indfri Danmarks klimamål.« Sol- og vindenergi kan »udbygges hurtigere og billigere end atomkraft,« står der videre i teksten.

Forvirret?

Foto: Jens Dresling

Det er i hvert fald De Konservatives energiordfører Dina Raabjerg (billedet). »Det er totalt forvirrende at finde ud af, hvad regeringen egentlig mener om atomkraft,« sagde hun, da jeg talte med hende om regeringspartiernes udmeldinger.

For Venstres energiordfører Christian Friis Bach giver det imidlertid god mening. Venstre bakker nemlig fuldt ud op om satsningen på vedvarende energi, understreger han. Det samme siger Moderaternes Henrik Frandsen.

Samtidig vil de to partier gerne åbne døren for en ny generation af atomkraftværker. Det drejer sig om de små modulære anlæg, som man bl.a. udvikler hos de danske virksomheder Saltfoss og Copenhagen Atomics.

Teknologien er ikke på plads endnu, men hvis der kommer et gennembrud inden for de næste par år, kan atomkraft godt komme til at spille en rolle i Danmark, lyder det fra de to partier. Og derfor mener de, at det er tid til at fjerne forbuddet.

Når man nærlæser den vedtagelsestekst, som Moderaterne og Venstre tirsdag stemte for, står der da heller ikke direkte, at man ikke vil ophæve forbuddet mod atomkraft. På den måde kunne alle tre regeringspartier i samlet flok bakke op om teksten, uden at Moderaterne og Venstre skulle gå direkte imod deres egne udmeldinger.

Det ligner langt hen ad vejen en øvelse i at få regeringen til at stå samlet, selv om Socialdemokraterne har en helt anden tilgang til atomkraft.

»Man skal jo ikke være atomfysiker for at vide, at der er uenigheder i regeringen om det her. Den tekst, som vi har lagt frem i regeringen, favner begge de holdninger, som der er i regeringen,« sagde Christian Friis Bach, da jeg talte med ham efter tirsdagens afstemning.

Men den hårfine balancegang går nok ikke meget længere. Oppositionen er nemlig på trapperne med en hasteforespørgsel, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren inden længe skal svare på, om regeringen vil arbejde for at ophæve forbuddet mod atomkraft eller ej.

Det kalder på en alvorssnak mellem lederne i de tre regeringspartier. En samtale, der formentlig bliver afgørende for, om Danmark inden længe ophæver et 40 år langt forbud mod at indtænke atomkraft i dansk energiplanlægning.

Ud over dramaet om atomkraft har den forgangne uge bl.a. budt på bekymringer om Trump og grøn strøm. Her er tre af de klimaartikler, som vi er dykket ned i den seneste uge på Finans.

Nyheder

Pensionskasser frygter Trumps usædvanlige træk: »Det er meget ekstraordinært og bekymrende«
Med sit seneste usædvanlige træk er Donald Trump godt i gang med at skræmme nogle af Danmarks største pengekasser væk fra grønne investeringer i USA. Trumps standsning af en havvindpark, der for længst er blevet godkendt af de føderale myndigheder, giver nemlig et ildevarslende signal om, at præsidenten er klar til at ændre reguleringen med tilbagevirkende kraft.

Energikoncern holder igen med store investeringer i ny grøn strøm: »Den grønne omstilling er udfordret«
Andel har øget sit investeringsprogram markant, men langt størstedelen af investeringerne går ikke til ny grøn strøm. Forbruget af strøm skal nemlig øges, før det giver mening at bygge flere store grønne energianlæg, lyder det fra Andels topchef, Jesper Hjulmand.

Lars Aagaard kan fortsætte som minister med spinkelt flertal
Torsdag i sidste uge blev det afgjort, at klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard kan fortsætte i ministerstolen. En mistillidsafstemning i folketingssalen var finalen på et længere forløb om hemmeligholdelse af Energinets forsinkelser med udbygning af elnettet. 86 stemte for, at Aagaard kan fortsætte som minister, mens 85 stemte imod.

Ugens klimatal

211

Så mange milliarder kroner kan stormfloder i Danmark komme til at koste over de næste 100 år, hvis ikke Danmark sikrer sig bedre mod det vilde vejr, konkluderer DTU i en ny rapport.