Finans Impact

KÆRE LÆSER

Solcelleparken i den vestjyske provinsby vil kunne forsyne titusindvis af husstande med billig grøn strøm. Den er endda blevet godkendt uden en eneste klage fra naboerne i området. Men i næste måned vil projektet efter alt at dømme kuldsejle, hvis ikke Jeppe Bruus eller en anden handlekraftig minister meget hurtigt disker op med en redningsplan.

Sagen er det hidtil mest konkrete eksempel på, hvordan forsinkelser med udbygningen af elnettet kan få direkte konsekvenser for den grønne omstilling. Her snakker vi ikke bare om, at produktionen af ny grøn strøm bliver forsinket med et år eller to. Nej, her har vi at gøre med en solcellepark, som er i overhængende fare for at dø.

Forklaringen er, at den kommunale miljøgodkendelse udløber, fordi Energinets forsinkelser med elnettilslutningen gør det yderst risikabelt at sætte byggeriet igang.

Det har jeg talt en hel del med Jacob Hänel Christensen om i den seneste uge. Han er direktør for forretningsudvikling hos Greengo Energy, der står bag det truede projekt.

Af hensyn til interne aftaler vil han ikke offentliggøre, hvad det præcist er for et projekt, der er truet. Men han kan tale længe om, hvor frustrerende det er at være klemt imellem forsinkelser og tidsfrister fra forskellige offentlige instanser.

Om mindre end syv uger overskrider projektet tidsfristen på tre år, som er indbygget i mange kommunale miljøgodkendelser. Derefter bliver godkendelsen ugyldig. Og så skal hele godkendelsesmøllen starte forfra, hvis Jacob Hänel Christensen og andre investorer fortsat kan se et potentiale i projektet, som Greengo Energy var klar til at bygge i begyndelsen af 2024.

Situationen var måske til at leve med, hvis det bare gjaldt et enkelt projekt. Men Jacob Hänel Christensen sidder med to andre projekter, der også står til at miste deres tilladelse, inden Energinet kan give klarhed om elnettilslutningen. Og hos brancheorganisationen Green Power Denmark kender man til andre udviklere, som står med samme problem.

Den gode nyhed er, at løsningen ligger lige til højrebenet.

Man skal sådan set bare lave en overgangsordning, hvor man forlænger tidsfristen i kommunernes såkaldte 25-tilladelser til de berørte energiprojekter. Det løser ikke det overordnede problem med elnettet, men det afværger, at planlagte solcelleparker kuldsejler på grund af offentligt bureaukrati og forsinkelser.

Men det kniber med handlekraften. I hvert fald har Finans ventet i snart en uge på at få et svar på, om Jeppe Bruus, der er minister for grøn trepart og ansvarlig for håndteringen af miljøgodkendelser, vil forlænge tidsfristerne.

Undervejs har han uden yderligere forklaringer henvist til, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderer, at der er en mulighed for at få forlænget tidsfristen. Men det, der muligvis ligner en løsning på Slotsholmen i København, har ingen gang i den virkelige verden, hvor man er nødt til at forholde sig til, at naturen udvikler sig over tid.

Det forklarer Jacob Hänel Christensen, der både har været i kontakt med de relevante kommuner og specialister på området. Blandt andet er det hele blevet meget mere bøvlet af, at miljømyndighederne har ændret på spillereglerne for miljøgodkendelser i løbet af de seneste tre år.

Hvad Jeppe Bruus mener om den situation står stadig hen i det uvisse. Men faktum er, at uret tikker, og hvis ikke han meget snart forlænger tidsfristerne eller finder en anden snedig løsning, så kan solcelleprojektet i Vestjylland meget snart blive sendt til tælling.

Vil ministeren virkelig sidde og se på det, mens regeringen halter langt efter sin egen målsætning om at firedoble den vedvarende energi på land inden 2030?

Hidtil har regeringens forklaring været, at det i høj grad er markedssituationen, der forsinker udbygningen af den landbaserede vedvarende energi. Men den forklaring vil de kritiske oppositionspolitikere næppe tage til takke med, hvis regeringen samtidig lader solcelleparker dø på grund af en skarp tidsfrist.

Jacob Hänel Christensen. Foto: Thomas Lekfeldt

Ellers har det været en uge, som har stået i havvindens tegn med en ny chokmelding fra Ørsted, planer om dansk statsstøtte og Trumps opsigtsvækkende forsøg på at stoppe havvindmøllerne i USA. Her er et overblik over Finans’ vigtige klimahistorier i den forgangne uge.

Nyheder

Nyt havvind-chok: Ørsted dropper stort britisk havvindprojekt
Ørsted dropper endnu en gang et storstilet havvindprojekt med milliardtab som følge. Denne gang er der tale om det største havvindprojekt i Ørsteds portefølje, britiske Hornsea 4 på 2.400 megawatt. Det meddeler selskabet onsdag morgen i forbindelse med regnskabet for første kvartal. Ørsted forventer, at det vil koste mellem 3,5 mia. kr. og 4,5 mia. kr. at træde ud af projektet i afviklingsomkostninger.

Analyse: Ministeren gamblede med havvind - nu kan regningen løbe op i 62 mia. kr.
Regeringen har lagt en ny plan for havvind i Danmark, som bl.a. åbner op for statsstøtte for op imod 62 mia. kr. Det er konsekvensen af, at det store havvindudbud kollapsede i december sidste år, efter klimaminister Lars Aagaard havde ignoreret adskillige advarsler om, at man styrede mod en fiasko. Det skriver Victor Emil Kristensen og jeg i en analyse.

Tidligere amerikansk topembedsmand om havvindkaos: »Det er uden fortilfælde«
Alle havvindprojekter i USA er i farezonen, efter at et fremskredent projekt i New York har fået ordre om at standse byggearbejdet. Sådan lyder vurderingen fra en tidligere topembedsmand og nuværende miljørådgiver i toneangivende amerikansk advokatfirma.

Amerikansk usikkerhed sender lange skygger ind over Vestas’ 2025
Vestas kom med et overraskende godt regnskab tirsdag morgen, men mange af spørgsmålene til topledelsen handlede ikke om de finansielle nøgletal. Fokus var derimod på det amerikanske marked, som på kort tid er gået fra glohedt til iskoldt og smækfyldt med usikkerhed.

Ugens klimatal

1,4

Så mange millioner elbiler vil køre rundt på de danske veje i 2030 ifølge Klimaministeriets nye klimafremskrivning. Den viser samtidig, at Danmark står til at indfri målet om at reducere CO2-udledningen med 70 pct.