Finans Impact

KÆRE LÆSER

Timingen kunne ikke være meget bedre.

I morgen tidlig kl. 8.00 har vi på Finans nemlig premiere på et helt nyt koncept. Under overskriften ”Finans Live” inviterer vi vores læsere og andre interesserede indenfor til live-interviews med aktuelle personer, der svinger taktstokken for dansk erhvervsliv. Og jeg har fornøjelsen af at tage imod den første gæst, der netop har landet en aftale, der vender op og ned på dansk energi- og klimapolitik.

Mandag eftermiddag præsenterede klimaminister Lars Aagaard nemlig en aftale om tre nye havvindparker, som politikerne forventer at støtte med 28 mia. kr.

Det er en total kovending i forhold til den hidtidige politik, hvor det handlede om, at staten skulle tjene så mange penge som muligt på den grønne strøm. Og det er et direkte svar på den grønne krise, som har sendt stribevis af grønne projekter til tælling, og som vi har skrevet adskillige artikler om på Finans i det seneste år.

I morgen tidlig er ministeren så klar til at svare på, hvad der er meningen med pludselig at finde den store tegnebog frem. Og hvad skal der ske herfra?

Med den nye havvindaftale står det nemlig klart, at Danmark ikke kommer i nærheden af de havvindambitioner, der blev sat for to år siden. Dengang skulle der bygges 9-14 gigawatt (GW) havvind inden 2030. Nu snakker vi 3 GW inden 2033.

Betyder det, at det ikke længere er vigtigt at hjælpe Europa med grøn strøm, eller har ministeren flere esser i ærmet?

Og hvad med målsætningen om at firedoble grøn strøm fra landvindmøller og solcelleparker?

Klimaministeren har allerede gjort det klart, at han ikke tror på, at firedoblingen kommer til at ske. Efterspørgslen og økonomien er ikke til det, og ifølge Lars Aagaard er det nødvendigt at få mere realisme ind i den danske klimapolitik.

»I politik er det, som om vores målsætninger er blevet til formålet. Men hvis behovet ændrer sig, må fokus på produktionen også ændre sig,« sagde Lars Aagaard, da jeg interviewede ham i begyndelsen af februar.

Torsdag morgen bliver vi klogere på, hvad planen er. Og skal vi også lige vende atomkraft - den forbudte teknologi, som regeringen pludselig overvejer at åbne op for? Ja, selvfølgelig skal vi det.

Det er kl. 8.00-8.30 i Politikens Boghal på Rådhuspladsen i København. Der er fri adgang for alle, og vi giver kaffe og croissanter.

Og for alle dem, der har andet at se til torsdag morgen, sender vi selvfølgelig interviewet ud som podcast. Find det på finans.dk.

Den nye havvindaftale er uden tvivl ugens største klimahistorie på vores breddegrader, men på Finans har vi samtidig været omkring andre vigtige sager - ikke mindst en opsigtsvækkende melding fra Trump-land. Her er tre grønne godbidder fra den forgangne uge.

Nyheder

Trumps chokordre til havvind er ophævet: Ørsted og branchen kan ånde lettet op
Trump-administrationen har ophævet ordren om at stoppe arbejdet på havvindparken Empire Wind i New York. Dermed kan norske Equinor, Ørsted og resten af den amerikanske havvindbranche ånde lettet op efter en måned i uvished, hvor frygten var, at den amerikanske præsident ville stoppe projekter, som allerede var ved at blive bygget.

Kovending i Danske Bank: Lemper krav til bæredygtige lån til virksomheder
Danmarks største bank fjerner sit krav om, at bæredygtig finansiering kun kan anvendes til specifikke grønne projekter. Eksperter hilser tiltaget velkommen, men der er også risiko for, at det kan blive en kattelem for udlån til virksomheder, der modarbejder omstillingen. »En sådan politisk ændring skal håndteres omhyggeligt og kræver en god del tilsyn,« siger CBS-professor Andreas Rasche.

Gennembrud på 371 ton: Grønne brændstoffer har fået afgørende rygstød fra uventede kanter
Finans var med ombord, da Mærsk i sidste uge tankede de første 371 ton e-metanol, som er et vigtigt skridt i shippingkæmpens grønne omstilling. Endnu vigtigere er en ny klimaaftale for shipping-industrien, der for første gang betyder, at selskaber på tværs af en global industri bliver straffet økonomisk for at udlede CO₂.

Ugens klimatal

8

milliarder kilowatt-timer (eller 8 terawatt-timer) forventes datacentre i Danmark at bruge af strøm i 2030. Det er fire gange så meget som i dag, skriver DR.