Finans Impact
Sliber klingerne: Det er ikke alle, der hylder den nye klimaprofil på ølkassen
KÆRE LÆSER
En ny profil er trådt op på klimakampens ølkasse for at råbe omverdenen op. Og straks begynder kritikerne at slibe klingerne. I hvert fald oplever jeg en tydelig modreaktion fra folk, der af vidt forskellige årsager vil have ham ned fra den ølkasse igen.
Det drejer sig naturligvis om Carlsbergs topchef Jacob Aarup-Andersen, der er gået hårdt til det konventionelle danske landbrug med en klar agenda om at få landmændene til at producere deres afgrøder på en måde, som klimaet og naturen kan holde til.
Carlsbergs svar på dette hedder regenerativt landbrug. En dyrkningsform, hvor man bl.a. dropper brugen af insektmidler og undlader at pløje. Både for at skåne jorden, give plads til insekterne og spare på brændstoffet.
Det er bare et år siden, at Carlsberg-chefen annoncerede sine planer. Nu er den første danske regenerative øl blevet realiseret, og allerede fra næste høst kommer 40 pct. af maltbyggen til Carlsbergs danske ølproduktion fra regenerativt dyrkede marker.
Det vildeste er, at Carlsberg driver sin grønne agenda mere eller mindre i blinde. For der er ikke nogen præcis definition af, hvad regenerativt landbrug er. Og der er ikke nogen validerede opgørelsesmetoder for, hvor meget det bidrager til CO2-reduktioner og øget biodiversitet.
Det skaber tvivl og usikkerhed hos andre store fødevarevirksomheder. Arla klapper i. Danish Crown afventer. Og det samme gør de fleste andre.
Men Jacob Aarup-Andersen trykker på. Han ved, at brændstofforbruget falder, og at insekterne trives hos de regenerative landmænd, som Carlsberg har samarbejdet med siden sidste år.
Og så tror han på de regenerative landmænds erfaringer med, at deres jord er mere modstandsdygtig over for ekstremt vejr. En sidegevinst, der kan blive ualmindelig værdifuld, når klimaforandringerne tager til i styrke – ikke bare for planteavlerne, men også for Carlsberg og andre store virksomheder, der er dybt afhængige af afgrøderne.
»Vi har to valg. Enten kan vi vente, til vi har fuldstændig præcise definitioner og data. Ellers kan vi begynde at rykke. Vi ved, at det her har en positiv indvirkning, og derfor rykker vi nu,« lyder argumentet fra Jacob Aarup-Andersen.
Men den tilgang vækker ikke begejstring alle steder.
- Økologerne taler direkte om greenwashing, fordi Carlsberg tillader brug af visse sprøjtemidler.
- Nogle planteavlere frygter, at Carlsberg risikerer at skubbe landbruget i en forkert retning, inden alle konsekvenser er undersøgt til bunds.
- Konventionelle landmænd brokker sig over, at der males et urealistisk skønmaleri af økonomien hos de regenerative.
- Og blandt fødevareproducenterne bliver der talt om et billigt grønt marketingsstunt.
For mig minder Carlsbergs offensiv på flere måder om dengang, Mærsk begyndte at købe grønne skibe for milliarder af kroner uden at have noget grøn metanol at fylde i dem.
Det var ligeledes et forsøg på at skubbe en hel værdikæde igang, og det har bestemt ikke været nemt. De store olieselskaber ville ikke levere de grønne brændstoffer, og nye spillere løb ind i både tekniske og økonomiske vanskeligheder. Mærsk har derfor været nødt til at tilpasse klimakursen flere gange og tage nye teknologier ind. Men trods modvind er selskabet stadig en grøn frontløber i en kulsort industri, der lige om lidt ser ud til at blive underlagt global klimaregulering.
Det kan bestemt ikke udelukkes, at Carlsberg på samme vis må rette ind undervejs. Men et godt bud er, at Jacob Aarup-Andersen kommer til at holde fast i en linje, hvor han presser landbruget til at producere mere bæredygtigt.
Og det er ikke kun for samfundets skyld. Klimaforandringerne vil tage til, og Carlsberg er på listen over virksomheder, som er meget sårbare over for de ekstreme vejrsituationer. Det samme er mange andre globale fødevarekæmper som Nestlé, Unilever og Mars, der har set samme lys i de regenerative principper.
Således er en opsigtsvækkende klimakamp skudt i gang fra toppen af erhvervslivet. Og vi lover at følge slaget her på Finans.
Jacob Aarup-Andersen. Foto: Thomas Lekfeldt
Som altid er dette nyhedsbrev også en kærkommen lejlighed til at samle op på andre klimahistorier fra den forgangne uge. Her er tre skud fra mig og mine kolleger på Finans:
Nyheder
Pensionskæmper blæser på krisesnak: Har skudt 42 milliarder ekstra i grøn omstilling
Mens mange store klimaprojekter har været i strid modvind, øgede danske pensionsselskaber deres grønne investeringer fra 343 til 385 mia. kr. Det viser en ny opgørelse fra Forsikring & Pension.
»Det første jeg tænkte var, om vi havde regnet forkert. Men det har vi altså ikke,« siger Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P.
Grønt brintkomet er brændt ud: GHS har begæret sig konkurs
Green Hydrogen Systems var det danske stjerneskud i det hypede brintmarked. Men på blot fire år er de gået fra børsnotering til konkurs. Flere aktører ser det som et bemærkelsesværdigt eksempel på, hvor langt brintmarkedets realiteter er fra de målsætninger, der blev sat for år tilbage.
Dansk industrikoncern satser stort på vand og klima i USA
Med et nyt opkøb skubber industrikoncernen Grundfos fart i en strategi om at vokse på det nordamerikanske marked med løsninger inden for vandbehandling. Mens andre trækker følehornene til sig i USA, har Grundfos fremhævet, at behovet for at løse udfordringerne med vand og klima ikke forsvinder, fordi Trump er blevet præsident.
Ugens klimatal
151
Så mange hidtil usete ekstreme vejrhændelser blev sidste år registreret af Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) ifølge Information.
