Finans Impact

KÆRE LÆSER

Som så ofte før har sommeren mindet os om, at vejret bliver stadig mere ekstremt. Både herhjemme, hvor skybrud lagde store dele af landet under vand, og rundt omkring på kloden, hvor skovbrande og oversvømmelser har givet enorme tabstal.

Alligevel er klimakrisen den absolutte bundskraber, når danske virksomheder skal udpege de trusler, der giver erhvervslederne flest panderynker i de kommende år.

Ud af 11 potentielle trusler, der kan ramme virksomhedernes drift og bundlinje i de kommende år, er klimakrisen rangeret som en suveræn bundskraber. Langt under hybride trusler, renteudviklingen, fremtidige rammevilkår og usikkerhed om dollarkursen, viser en måling fra Dansk Industri (DI).

Den har jeg set nærmere på sammen med min kollega William Springer. Ikke fordi det overrasker, at virksomhederne lige nu er mere bekymrede for handelskrig og en amerikansk straftold på 15 pct. Det er til at forstå, og det rammer bundlinjen med ultrakort aftræk.

Men er det, som FN betegner som en eksistentiel krise for hele kloden, virkelig kun en ubetydelig risikofaktor for danske virksomheder?

Ikke, hvis man spørger en af de professorer, der beskæftiger sig indgående med klimaforandringernes afledte konsekvenser.

»Jeg tænker, at de ikke har forstået konsekvenserne. Men det er også diffust,« siger klimaprofessor Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet til Finans.

Også hos CBS-professor Andreas Rasche, der er specialiseret i virksomhedernes håndtering af klimarisici, er konklusionen klar.

»Der er for mange virksomheder, der endnu ikke forstår, hvilke risici klimakrisen fører med sig,« siger han.

Den anerkendte organisation World Economic Forum har regnet på det. Alene de materielle klimaskader kan koste mellem 5 og 25 pct. af virksomheders driftsresultat før afskrivninger og renter (EBITDA) i 2050 med mindre klimaindsatsen intensiveres markant, lyder konklusionen.

I samme rapport konkluderer WEF, at virksomheder ofte undervurderer klimarisici. Og så oplister de en række konkrete eksempler på, hvor galt det kan gå.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om danske virksomheder virkelig har lagt klimakrisen i skuffen. Eller om de blot ser det som en mere langsigtet trussel, og derfor ikke vægter den i DI-målingen, der har fokus på mere kortsigtede risikofaktorer.

Hos DI er man ikke i tvivl. Virksomhederne er bestemt ikke ved at overse klimakrisen. Faktisk har Anne Højer Simonsen, der er klimapolitisk chef, ikke mødt en dansk virksomhed, »der ikke tager klimakrisen ekstremt alvorligt«.

Men når jeg snakker med kilder, der arbejder med klima rundt omkring i dansk erhvervsliv, er der altså en betydelig tvivl at spore. For hvor vælger man at prioritere pengene i en tid, hvor Trump rasler med sablerne, og hvor EU’s politikere samtidig skruer ned for den grønne regulering?

Svaret kender vi først for alvor, når bestyrelserne i de danske virksomheder over de kommende måneder fastlægger næste års budgetter. Det er nemlig her, topledelserne trækker en streg sandet og beslutter, om klima skal have samme fokus i de kommende år. Og i det lys er virksomhedernes trusselsbarometer unægteligt dybt tankevækkende.

Dermed fik vi skudt gang i efterårssæsonen for Finans Impact, hvor jeg hver onsdag vil stille skarpt på, hvordan virksomheder og investorer styrer igennem klimakrisen. For det er jo dem, der skal finansiere langt størstedelen af den grønne omstilling, og som derfor også kommer til at afgøre tempoet.

Som altid er nyhedsbrevet en kærkommen lejlighed til at samle op på udvalgte klimahistorier fra Finans, og denne gang får du tre vigtige historier fra de forgangne uger, hvor nyhedsbrevet har holdt sommerferie. God læselyst.

Nyheder

Grøn krise: Udmattelseskrigen i dansk succesindustri kræver ofre
De markante underskud hos landets underleverandører i vindmøllesektoren fortsatte i 2024. Som et lyspunkt har enkelte selskaber forbedret deres resultater, men andre har kastet håndklædet i ringen og opgivet at producere i Danmark. Det viser Finans’ gennemgang af de danske vindleverandørers regnskaber.

Til kamp mod høje energipriser: EU vil femdoble milliardbudget
Energipriserne skal ned, og grøn strøm skal udbredes som EU’s primære energi. Det er opskriften på, hvordan EU vil styrke sin konkurrenceevne, og i løbet af sommeren har Kommissionen fremlagt et forslag om at femdoble budgettet for EU’s fælles energiinfrastruktur fra 6 mia. euro til 30 mia. euro.

Nordea kritiseres for at åbne døren for udskældte kulselskaber
Nordea har med en ny politik åbnet en kattelem for investeringer i problematiske kulselskaber, mener en række eksperter og organisationer. De afviser dermed storbankens forklaring om, at den nye politik er en stramning af bankens retningslinjer for investeringer i den stærkt klimabelastende energiform.

Ugens klimatal

135

er det foreløbige dødstal efter sommerens alvorlige oversvømmelser i Texas, skriver BBC.