Finans Impact

KÆRE LÆSER

2025 har længe været udpeget som et altafgørende år for klimakampen. Året, hvor ca. 200 lande skal tage stilling til, om den globale opvarmning skal have lov til at løbe løbsk, eller om de fortsat vil stå ved Parisaftalens målsætninger om at holde temperaturstigninger på under 2 grader.

Dramaet og den politiske armlægning skal afgøres i udkanten af Amazonas til november, hvor FN’s klimatopmøde COP30 finder sted. Her skal alle lande troppe op med nye nationale klimaplaner, men med Trumps totale klimafornægtelse har det været svært at se, hvordan det nogensinde skal lykkes at lande en ambitiøs FN-aftale.

I hvert fald indtil der midt i sommervarmen landede en opsigtsvækkende pressemeddelelse fra Bruxelles. For selv om nyheden har været gemt godt væk i den danske nyhedsstrøm, er der ikke desto mindre tale om en ret opsigtsvækkende klimasejr.

I anledning af 50-års jubilæet for etableringen af diplomatiske relationer mellem Kina og EU kom de to stormagter nemlig ud med en fælles erklæring om at tage lederskab på den globale klimakamp og styrke indsatsen for at nå Parisaftalens mål.

Ja, ja. Det er en udmelding med mange ukonkrete floskler. Men parløbet mellem Kina og EU har længe været noget, som kun de mest optimistiske klimaentusiaster turde håbe på, og nu står kinesiske og europæiske ledere altså sammen med budskabet om, at »grøn er den definerende farve for Kina-EU samarbejdet.«

»Denne fælles erklæring fra Kina og Den Europæiske Union sender et vigtigt signal om, at klimasamarbejde stadig kan hæve sig over geopolitiske spændinger. Stærkere klimalederskab fra disse to store udledere er kritisk nødvendigt for at genoplive den globale momentum efter, at USA igen trådte væk fra Parisaftalen,« lyder det fra David Waskow, international klimachef hos World Resources Institute:

Blandt andet lover EU og Kina:

Det sidste punkt er det mest opsigtsvækkende.

Selv om FN havde deadline på landenes nye klimamål i februar, har kun 25 lande leveret dem på nuværende tidspunkt, skriver Financial Times. Særligt kritisk er det, at netop EU og Kina hænger i bremsen.

I EU er klimaskeptiske kræfter godt i gang med at udvande og forsinke unionens nye klimamål for 2040 og 2035, og det danske EU-formandskab kommer til at kæmpe en hård kamp for at lande de nye mål.

I Kina har man længe været frontløbere på de grønne teknologier, men forpligtende klimaløfter til FN-systemet har man ikke været meget for.

Kinas målsætning om at blive CO₂-neutral i 2060 er langt fra på linje med Parisaftalen, og indtil for nylig ville landet slet ikke sætte et klimamål efter FN’s spilleregler om, at det skal omfatte alle sektorer. Derfor er det opsigtsvækkende, at Kina nu lover at spille med.

Udfordringen er selvfølgelig bare, at Kina sjældent gør noget uden en økonomisk bagtanke. Og mens et samarbejde mellem EU og Kina kan give afgørende medvind til den globale kamp mod klimaforandringerne, vil det uden tvivl give anledning til panderynker hos de grønne fyrtårne rundt omkring i Europa.

Kina har for længst udraderet europæiske producenter af solceller. På vindmøllemarkedet truer de Vestas, Siemens Gamesa og hele striben af danske underleverandører. Og når det kommer til batterier og elbiler får europæiske producenter også baghjul af kinesiske konkurrenter.

Det sker vel at mærke med en kinesisk forretningsmodel, som EU mistænker for ulovlig brug af statsstøtte. Straftold er allerede en del af den værktøjskasse, som EU bruger for at beskytte danske og europæiske virksomheder fra kinesisk konkurrence, så hvad kommer det til at betyde, når EU nu vil styrke samarbejdet med kineserne om grønne teknologier?

Måske er det mest af alt et udtryk for, at EU er tvunget til at lede efter nye venner. Allerede under World Economic Forum i Davos i januar varslede EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, at EU må søge nye muligheder og se udover »blocks and taboos.«

På det grønne område har både Kina og EU da også meget at vinde. Europa er afhængig af kinesiske komponenter og råstoffer. Kineserne har brug for et marked til at afsætte deres grønne teknologier. Og så har europæerne brug for kineserne, hvis de vil holde Parisaftalen i live.

Der er ingen tvivl om, at det nye partnerskab kan blive en gave til klimakampen, hvis ellers de flotte hensigtserklæringer veksles til handling. Mere usikkert er det, om man samtidig gambler med Europas grønne fyrtårne.

Og hermed er det blevet tid til et lille overblik over nogle af de vigtigste klimahistorier fra Finans. I denne uge har jeg været lidt tilbage i sommerens gemmer. God læselyst.

Nyheder

Klimatruslen skraber bunden: »De kommer til at sætte foden tilbage på speederen«
Det er ikke nødvendigvis en katastrofe, at virksomheder affejer klimatruslen i en ny undersøgelse. Sådan lyder budskabet fra den tidligere WWF-chef Bo Øksnebjerg, der i dag er partner i EY. Han tror nemlig på, at de største virksomheder nok skal skubbe gang i de mindre og mellemstore virksomheder, der lige nu træder lidt på klimabremsen. »De kommer til at sætte foden tilbage på speederen, fordi de efterhånden vil møde så mange grønne krav fra deres kunder,« siger Bo Øksnebjerg.

Danske investorer i klemme i USA: »Pendulet svinger for meget i den forkerte retning«
Den amerikanske præsidents udfald mod diversitet og inklusion har sat danske investorer i en prekær situation. På den ene side ønsker de at holde fast i deres egne værdier om mangfoldighed. På den anden side må de gå pragmatisk til værks i deres krav til virksomheder, der kan finde det nødvendigt at skrue ned for snak om inklusionstiltag og mål om diversitet. Det fortæller flere investorer til Finans.

Kamp om strømmen: »En fantastisk historie« for klimaet, konkurrenceevne og uafhængighed«
Det har haltet gevaldigt med elektrificeringen i Danmark, men nu meldes der om markant vækst i antallet af virksomheder, som vil på elnettet. Landets største netselskab, Cerius-Radius, der leverer strøm til Østdanmark, har nemlig oplevet en stigning i elforbruget blandt industrikunder på 11 pct. i første halvår af 2025.

Ugens klimatal

195

aktionærforslag om klima, diversitet og arbejdstagerrettigheder er blevet afvist af amerikanske virksomheder, som har forhindret forslagene i at komme til afstemning på årets generalforsamlinger. Det er en stigning på 33 pct. siden sidste år, skriver Financial Times.