Finans Impact

KÆRE LÆSER

Hvordan sparer man 1.200 mia. kr. om året? Ja, man skal såmænd bare halvere Europas import af fossile brændstoffer.

Hvert eneste år bruger EU nemlig i gennemsnit ca. 2.400 mia. kr. på at importere fossil energi fra lande, som vi helst ikke vil være afhængige af. Det kan man læse i en ny analyse fra den grønne tænketank Concito, der også viser vejen til at halvere den sorte energiregning frem mod 2040.

Løsningen er grøn strøm. Jeg har simpelthen mistet overblikket over, hvor mange europæiske toppolitikere der i løbet af det seneste år har udpeget den vedvarende energi som svaret på mange af Europas problemer.

Den billige grønne strøm skal styrke virksomhedernes konkurrencekraft. Den skal gøre Europa langt mere selvforsynende med energi. Og den skal begrænse klimakrisen.

Men det kræver altså, at vi lærer at bruge strøm i stedet for fossil energi. I vores biler. Til opvarmning af huse. I de store industrivirksomheder. Og alle mulige andre steder.

Det er lettere sagt end gjort. Strøm udgør i dag lidt mere end 20 pct. af Europas energiforbrug, og sådan har det været i årtier.

Nu skal der gøres noget ved det, lyder det fra Bruxelles. Målet fra EU er at hæve elektrificeringsgraden til 51 pct. i 2040.

Det vil ikke bare øge forsyningssikkerheden og reducere CO₂-udledningen. Det vil ifølge Concito også halvere regningen til fossil energi fra bl.a. Rusland, Mellemøsten og USA. I dag importerer EU mere end 90 pct. af sin olie og gas, og den potentielle besparelse løber derfor op i svimlende 1.200 mia. kr. ifølge de nye beregninger.

Det kræver naturligvis, at Europa får produceret noget mere grøn strøm selv, og det er ikke gratis.

Ifølge EU-Kommissionen skal der investeres massivt i både produktionen af vedvarende energi og de elnet, som skal bringe strømmen rundt i Europa. Vurderingen er, at der er brug for ekstra investeringer på omkring 750 mia. kr. årligt. En kæmpe udskrivning, men trods alt en hel del mindre end den estimerede årlige besparelse på fossil energi, fremhæver senioranalytiker Nicolai Bech Kofoed, der står bag Concito-analysen.

»Det er ikke alene uholdbart at fortsætte som nu, men også usikkert, uretfærdigt og ikke konkurrencedygtigt,« argumenterer han.

Og han står langt fra alene.

Over det seneste år er adskillige analyser om manglende elektrificering landet i min indbakke. Det er blevet et hovedspor i debatten om den grønne omstilling, fordi de grønne energiprojekter vælter på stribe, når der ikke er efterspørgsel på strømmen.

Som Concito - og mange andre - skitserer det, lyder elektrificering som den mest oplagte af alle politiske løsninger. Hvem vil ikke gerne spare hundredvis af milliarder og redde klimaet på samme tid?

Problemet er bare, at der er en tidsforskydning i tallene. Investeringen i elnet og vedvarende energi skal falde nu, mens besparelsen på de fossile brændstoffer først kommer senere.

Det gør ikke elektrificering til en dårlig ide. Slet ikke. Men det kræver, at Europas politikere og virksomheder tør tænke langsigtet på et tidspunkt, hvor den geopolitiske uro udgør en sikkerhedstrussel på den helt korte bane.

Foto: Jens Dresling

På de hjemlige breddegrader har der på det seneste været stor fokus på Ørsteds krise og Energinets forsinkelser. Herunder er et par af Finans’ seneste artikler om de to vigtige sager samt et kritisk kig på en ny grøn smutvej for bankerne. God læselyst.

Nyheder

Forsinkelser i Energinet: »Nu begynder skeletterne jo at vælte ud af skabet«
Partier fra begge fløje i Folketinget er oprørte over Finans’ seneste afsløringer om forsinkelser i Energinet. Det drejer sig om forsinkelser på såkaldte modningsprojekter, der kommer oveni de forsinkelser, som tidligere har været fremme. Flere af oppositionens ordførere vil afkræve ministeren en forklaring på et kommende samråd.

Portræt: Rasmus Errboe er topchefen, alle taler om, men som de færreste kender
En række personer tæt på øjeblikkets mest udfordrede danske topchef, Rasmus Errboe, beskriver ham som empatisk, en god forhandler, formålsdrevet og intelligent. Men manden i spidsen for Ørsted mangler at finde sin tone som øverste leder, lyder det.

Hård kritik mod klimavagthund: Giver »carte blanche« til den finansielle sektor
Banker kan fremover opnå det ypperste klimastempel uden at gøre nok for klimaet.
Det er i hvert fald sådan, en række organisationer, investorer og eksperter læser de nye net zero-standarder for finansielle virksomheder. Samlet retter de nu kritik mod den toneangivende klimavagthund Science Based Targets Initiative (SBTi), som står bag de nye standarder.

Ugens klimatal

60

milliarder ton is smeltede fra Svalbard under rekordvarm sommer sidste år, skriver DR.

Synes du, din ven eller kollega bør kende os? Videresend gerne dette nyhedsbrev til dem. De kan også tilmelde sig her