Finans Impact

Der var fornemt besøg på den jyske hede tirsdag, hvor toppen af dansk erhvervsliv var samlet til årsmøde i Dansk Industri.

Alligevel var det en norsk topchef, der leverede dagens mest opsigtsvækkende charmeoffensiv.

For første gang var topchefen Anders Opedal fra den norske oliekæmpe Equinor nemlig troppet op for at hylde dansk erhvervsliv. Og det gjorde han med en overraskende klar begejstring for Danmarks vaklende grønne fyrtårn, Ørsted, der lige nu kæmper med pengeproblemer og modvind på det amerikanske marked.

»Vi tror, at vi i fremtiden vil lykkes med offshore vind, og at det vil være en rigtig god forretning i visse regioner. Et tættere samarbejde mellem Equinor og Ørsted giver rigtig god mening af den grund,« sagde Anders Opedal til min kollega William Springer under tirsdagens topmøde.

Equinor ejer 10 pct. af Ørsted, og derfor kan det ligne almindelig god tone at tale pænt om et tættere samarbejde. Men på et tidspunkt, hvor Ørsted har været nødt til at bede sine aktionærer om 60 mia. kr. for at modstå krisen i USA, er der mere på spil end høflighedsfraser.

Ørsted har om nogen oplevet nedturen for den grønne omstilling.

Først kom de stigende renter og tilsandede leverandørkæder og udløste nedskrivninger for tocifrede milliardbeløb. Så kom klimafornægteren Donald Trump og gjorde situationen i USA endnu værre. Og selv om Ørsted for nylig vandt en klar sejr over Trump-administrationen i slaget om Revolution Wind, har man altså stadig brug for 60 mia. kr. for at klare skærene.

Ørsteds altoverskyggende problem er, at selskabet mangler penge. Det begrænser mulighederne for at byde ind på nye projekter, og Ørsted har bl.a. måttet smide et ellers oplagt projekt på det attraktive britiske marked.

Hvis Ørsted skal genfinde formen, kræver det meget mere kapital. De 60 mia. kr. fra den kommende aktieemission er et skridt på vejen, men de fleste af pengene går til at lappe hullerne i USA.

Og derfor har mange spekuleret i, om det norske olieselskab med dybe lommer kunne finde på at overtage majoritetsejerskabet i Ørsted.

Der er mindst fire grunde til, at en hel eller delvis fusion kan give rigtig god mening netop nu:

1. Der er et ualmindelig stort potentiale i at løsne Ørsted fra sin økonomiske spændetrøje. For mens Trump angriber havvind i USA, er europæiske lande som Storbritannien, Tyskland og Polen brandvarme på en massiv havvindudbygning, som Ørsted kan lukrere stort på, hvis ellers man har pengene til at kæmpe med om milliardkontrakterne.

2. Den geopolitiske uro har vendt op og ned på den grønne dagsorden, der i stedet er kommet til at handle om forsyningssikkerhed. I det spil kan en sammensmeltning af en oliegigant og havvindkæmpe ligne en attraktiv brik for Europa - både på den korte og den lange bane.

3. På Christiansborg er der stadig større pres for at gøre op med statens majoritetsejerskab i Ørsted. Regeringen har ikke haft andre muligheder end at bakke 100 pct. op om den kommende kapitaludvidelse, men når den er overstået, vil der igen blive sat spørgsmålstegn ved, om det nu også er smart, at danske skatteborgere skal satse milliarder på havvindprojekter i USA, Taiwan og Storbritannien.

4. For Equinor selv ligner en overtagelse af Ørsted en attraktiv grøn smutvej. Selv om klimakampen lige nu er punkteret, bliver alle store olieselskaber nødt til at forholde sig til, at hundredvis af lande har besluttet at skrue markant ned for den fossile energi for at begrænse klimaskaderne. Her vil en overtagelse af Ørsted være med til at fremtidssikre Equinor og tilfredsstille de kritiske langsigtede investorer.

Om argumenterne er så gode, at Equinor rent faktisk står klar til at købe sig til et større ejerskab i Ørsted end de nuværende 10 pct., ønskede Opedal ikke at kommentere direkte på under tirsdagens besøg i Herning.

Men adspurgt om han kan afvise, at Equinor på længere sigt overtager majoritetsejerskabet i det danske selskab, svarer han:

»Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Men majoritetsejeren er den danske stat, og jeg tror, den beslutning ligger hos den danske stat.«

Der vil være mange mulige samarbejdsmodeller mellem Equinor og Ørsted, og det er aldrig godt at gøre noget forhastet med en pistol for panden.

Men ingen kan længere være i tvivl om Equinors strategiske interesse i Ørsted.

Sidste år forsøgte Anders Opedal ifølge Børsen at få et møde i kalenderen med finansminister Nicolai Wammen (S) om netop Ørsted. Oliekæmpen har allerede sagt ja til at skyde 6 mia. kr. i den kommende kapitalrejsning. Og som noget nyt har man bedt om en plads i Ørsteds bestyrelse.

Et bud herfra er, at vi ikke har hørt det sidste til den sag. Og måske er det netop det, der skal til for at få Ørsted tilbage i topform.

Anders Opedal. Foto: Thomas Lekfeldt

Slaget om Ørsted er dog langt fra den eneste store klimahistorie, der har udspillet sig over den seneste uge. Som du kan se herunder, har vi på Finans bl.a. stillet skarpt på truede grønne job, Kinas klimaplan og kriseramte Energinet.

Nyheder

»Kæmpe tilbageslag«: Danmark står til at misse 30.000 job med nyt truende investeringskollaps
I løbet af det seneste år er forventningerne til grønne investeringer i Danmark styrtdykket, viser en ny omfattende analyse. 3F’s formand Henning Overgaard er »sindssygt« bekymret over, at Danmark står til at misse 30.000 grønne job årligt.

Kineserne er på banen med banebrydende klimaløfte. Men er det nok?
Mens Danmark og EU har svært ved at finde retningen i klimakampen, kommer kineserne nu på banen med længe ventede klimaløfter. Sidste onsdag trådte den kinesiske præsident, Xi Jinping, nemlig frem på FN’s generalforsamling i New York via et videolink og præsenterede et mål om at reducere 7-10 pct. af landets CO2-udledning i 2035.

Afsløringer antænder betændt debat: Kritikere kræver nye ejere til Energinet
De Konservative og Dansk Erhverv går nu til angreb på Lars Aagaards dobbeltrolle i forhold til Energinet. Det fungerer ikke, når han både er myndighed og ejer for det problemramte selskab, lyder det.

Ugens klimatal

332

mia. kr. har EU-landene tilsammen brugt årligt på håndtering af ekstremt vejr i perioden 2020-2023. Det er mere end den samlede klimaregning i hele det foregående årti, skriver Financial Times.