Finans Impact
Derfor har Danmark lige kasseret grøn strøm til 100.000 elbiler
KÆRE LÆSER
Nuj, hvor har jeg skrevet mange historier om falmede klimaambitioner og kuldsejlede grønne investeringsprojekter i løbet af de seneste år. Men hver gang det har set ud som om, at klimakampen var aflyst, er der blevet pustet nyt liv i den.
Af Europas toppolitikere, af store investorer og af tunge erhvervsorganisationer.
»Klimapolitik er sikkerhedspolitik,« har det lydt igen og igen. Et argument, der taler for, at Europa med den nuværende geopolitiske uro skal satse massivt på solceller og vindmøller, fordi det er den hurtigste og billigste vej til at producere vores egen energi og erstatte den med olie og gas, som Europa hvert år bruger mere end 2.000 mia. kr. på at importere fra Rusland, Mellemøsten, USA og andre steder.
På Finans har vi derfor sat os for at undersøge, om krigstruslen rent faktisk kan antænde investeringerne i grøn strøm. Eller om omstilling bliver udskudt, mens erhvervsledere og politikere har kortsigtet fokus på droneangreb og toldsatser.
Vi jagter svaret i en artikelserie, der løber over de kommende uger. Og vi kan allerede nu konstatere, at den grønne strøm er i lav kurs blandt landets store energiforbrugere.
Henover sommeren er danske havvindmøller nemlig blevet slukket i 18,5 pct. af tiden, fordi ingen vil betale for den, viser en opgørelse fra CIP Fonden.
Vi snakker om et produktionstab på over 350.000 megawatt-timer. Det er nok til at forsyne omkring 100.000 elbiler i et år.
Forklaringen er selvfølgelig både teknisk og nuanceret. Men faktum er, at havvindmøllerne bliver slukket, fordi strømprisen nærmer sig nul eller går i minus, og derfor må stillestående havvindmøller få alarmklokkerne til at bimle og bamle.
Mere end tre år efter, at Putin invaderede Ukraine, har vi ikke gjort samfundet klar til at udnytte den energi, vi selv kan producere i Europa. Og når vi taler med eksperter og virksomheder, ser det ud som om, at den voksende krigstrussel nærmere får de store energiforbrugere til at træde på bremsen.
Forklaringerne på den manglende efterspørgsel er flere:
- Udbygningen af det danske elnet halter gevaldigt, hvilket vi på Finans har afdækket i en anden artikelserie om forsinkelserne hos statsejede Energinet. Det har sat sig som en usikkerhed i virksomhederne, der ikke er trygge ved, at de kan få den nødvendige strøm.
- Økonomien hænger ikke sammen, hvis virksomheder skal udskifte et velfungerende produktionsapparet med ny teknologi, der kan køre på el i stedet for gas. Det kan være en stor udskrivning, som mange er henholdende med.
- Danske husstande og virksomheder bliver stadig i stort omfang opvarmet med gas og biomasse. Her er der brug for at omstille til flere store varmepumper og elkedler, hvis efterspørgslen skal op.
Tallene taler deres eget tydelige sprog. Siden 2000 har elektrificeringsgraden – altså hvor stor en del af energiforbruget, der kommer fra el – stået mere eller mindre stille i Danmark.
Dengang var den omkring 20 pct. Og det var den stadig i 2023, uanset hvilken opgørelsesmetode man styrer efter.
Her skal man dog lige hæfte sig ved, at tallene for 2024 endnu ikke er tilgængelige. Fremskrivninger indikerer, at vi kommer til at se en stigning på nogle få procentpoint, og det er da også lykkes os at finde nogle få virksomheder i Danmark, der i kølvandet på den geopolitiske uro har valgt at gøre grøn strøm til deres egen sikkerhedspolitik.
En af dem er japanske Fujifilm, der har en større medicinalproduktion i Hillerød, som netop har indgået en ny stor strømaftale, der skal gøre dem mindre afhængige af importeret fossil energi.
»Vi føler i bund og grund, at vi har taget kontrollen over vores forsyningssikkerhed,« siger Ditte Nyrup-Høybye, teknisk chef på japanernes danske fabrik.
Illustration: Anders Vester Thykier
Og lad mig så lige zoome ud på den globale scene, hvor klimakursen er ved at blive sat for en af verdens mest CO2-udledende industrier, nemlig skibsfarten.
I denne uge skal der nemlig tages endelig stilling til en omstridt klimaplan i FN’s shipping-organ IMO. Det kan du blive klogere på i nedenstående opsummering af tre af Finans’ vigtige klimahistorier fra den seneste uge.
Nyheder
Højpolitisk klimadrama i shipping-industrien: Der er ingen plan B
Vejen til en grøn skibsfart har nået sit afgørende øjeblik. I denne uge ventes fremtiden afgjort for en storstilet klimaplan, når shipping-organet IMO mødes for at vedtage eller forkaste en aftaletekst om grøn omstilling, der i 11. time møder massiv modstand fra USA.
Fusion mellem Ørsted og Equinor vil sætte danske pensionsselskaber i stort dilemma
Flere store danske pensionsselskaber har ekskluderet det norske olie- og gasselskab Equinor, der søger tættere samarbejde med Ørsted. En fusion kan få pensionskæmperne til at droppe investeringerne i den danske energigigant, siger eksperter.
Ny liste får forsker til at tvivle på fortællingen om Danmark som foregangsland
Fortællingen om Danmark som en grøn frontløber har mere karakter af brandingøvelse end at være en præcis afspejling af virkeligheden. Det konkluderer Anders Bjørn, forsker i virksomheders grønne omstilling, når han kigger på Finans 1000-listen, der dækker over Danmarks største virksomheder målt på omsætning.
Ugens klimatal
44
mennesker er konstateret døde efter voldsomme skybrud i Mexico, skriver Reuters.
