Finans Impact

KÆRE LÆSER

Den dårligste klimanyhed i lang tid landede i fredags omkring kl. 16.30.

Her krakelerede planerne om en ny global klimaskat på skibsfarten. Selv om aftalen var forhandlet på plads, lykkedes det i sidste øjeblik Trump-administrationen at bremse forslaget ved hjælp af benhårde handelstrusler, der ikke er hverdagskost på den globale klimascene.

Dramaet fandt sted i London, hvor FN’s shippingorgan IMO holder til. Her skulle 108 lande afgive deres endelige stemme om den klimaaftale, som et stort flertal nikkede til allerede i foråret.

Dengang var mange ærgerlige over, at man måtte opgive planerne om en global CO₂-afgift på skibsfarten til fordel for et mindre ambitiøst kompromisforslag. Men der var trods alt lagt op til en slags klimaskat på skibenes CO₂-udledning, og vel at mærke en global en af slagsen.

Men Donald Trump ville det anderledes.

Mødet endte med, at beslutningen om IMO’s klimaaftale blev udskudt i et år. En udvikling, der af mange bliver set som en langsom afvikling af aftalen.

Det er skidt for Mærsk og andre rederier, der har investeret massivt i nye grønne skibe. Men det er langt fra det eneste problem.

I London fandt den klimafjendtlige amerikanske præsident nemlig en formel, der tilsyneladende kan bruges til at afspore store globale klimabeslutninger.

Det var nemlig ikke amerikanernes argumenter mod klimaskatten, der virkede. Det var derimod trusler om straftold og sanktioner, som fik en række lande til at vakle.

Blandt forhandlerne blev det oplevet som bøllemetoder, der skræmte en række lande, så EU og andre ambitiøse lande ikke længere kunne samle flertal til at stoppe amerikanernes taktiske forsøg på at obstruere mødet i London.

Nu gruer mange for en gentagelse om få uger, når FN-landene mødes igen i den brasilianske millionby Belém på kanten af Amazonas’ regnskov.

Denne gang gælder det klimatopmødet Cop30, hvor hele verdens klimakamp er på forhandlingsbordet på et tidspunkt, hvor Parisaftalens målsætning om at begrænse temperaturstigningerne til højst 2 grader hænger i en alvorligt tynd tråd.

Og der er meget på spil for mange.

Hvis verden fortsætter sin nuværende kurs mod en temperaturstigning på 3 grader, vil det ikke bare få konsekvenser for de millioner af mennesker, der bliver direkte ramt af tiltagende naturkatastrofer.

Det vil også give enorme økonomiske tab for virksomheder og borgere i hele verden. For eksempel viste et videnskabeligt studie i tidsskriftet Nature for nylig, at verdens samlede indkomst vil falde med 19 pct. i 2050, hvis ikke der kommer fart på omstillingen.

Cop-forhandlingerne er godt nok helt anderledes end det, der foregår i IMO.

En central forskel er, at Donald Trump allerede har meldt USA ud af Parisaftalen, men det betyder ikke, at USA har udspillet sin rolle i forhold til FN-forhandlingerne i Belém.

USA har stadig mulighed for at troppe op i Belém. Og blandt klimaorganisationerne er der en bekymring for, at Trump sender et tæskehold alene for at spolere forhandlingerne.

Selv hvis amerikanerne bliver hjemme, kan de fra afstand true lande, som bakker op om nye potentielle FN-aftaler, der kan fremme den grønne omstilling på bekostning af den fossile energi, som Trump hylder. Og samtidig har andre olieproducerende lande lært, at bøllemetoderne virker i FN’s forhandlingslokaler.

Donald Trump. Foto: Reuters/Elizabeth Frantz

På Finans følger vi selvfølgelig klimaslaget i Belém på tætteste hold, når jeg selv rejser til junglebyen i næste måned. Jeg håber, du vil læse med både på Finans og på LinkedIn.

Indtil da kan du dykke ned i tre andre vigtige klimahistorier, som vi har bragt på Finans i den forgangne uge. God læselyst.

Nyheder

1 million erhvervsledere kræver hårde klimamål: »Vi må ikke lade andre stikke af med førertrøjen«
Forud for EU-topmødet torsdag og fredag kommer 1 million europæiske erhvervsledere med en opfordring til ambitiøse klimamål i 2040. Klimaminister Lars Aagaard (M) oplever samtidig et modsat træk, når mikrofonerne er slukket.

Rockwool-topchef ser mod USA: Grøn omstilling skal lugte af profit, ikke politik
Løsningen på Danmarks langsommelige omstilling til grøn strøm ligger i USA. Det mener Jes Munk Hansen, der som topchef for Rockwool – verdens største stenuldsproducent og en af landets største CO₂-udledere – i disse år står over for en enorm elektrificeringsopgave.

København udpeges som potentiel placering for revolutionerende atomreaktor
Det svenske selskab Novatron Fusion Group forsøger at udvikle en fusionsreaktor i kommerciel skala, og Københavnsområdet udpeges som en oplagt lokation for den næste testreaktor. Det konkluderer det finske forskningsinstitut VTT.

Ugens klimatal

72

pct. af verdens lande mangler stadig at sætte mål for natur og biodiversitet, selv om det er et år siden, at FN opfordrede til sådanne mål, skriver Carbon Brief.