Finans Impact

KÆRE LÆSER

Helt ærligt. Den havde jeg simpelthen ikke set komme.

Men i strid politisk modvind lykkedes det onsdag morgen for Danmarks klimaminister Lars Aagaard at hive en kæmpe klimasejr hjem i Bruxelles.

EU har nu besluttet, at CO₂-udledningen skal reduceres med 90 pct. i 2040. Det er en sejr for det danske EU-formandskab, der har knoklet for at lande aftalen på et tidspunkt, hvor klimamodstanden tager til i Europa.

Og det er en kæmpe lettelse for dansk erhvervsliv.

Hvorfor nu det, kunne man måske finde på at spørge. Ville det ikke være federe for virksomhederne at slippe alle de irriterende klimakrav og fortsætte brugen af olie og gas?

Ikke hvis man spørger Dansk Industri og andre store erhvervsorganisationer. Her har man nemlig udset sig den grønne strøm som løsningen på at gøre EU’s virksomheder mere konkurrencedygtige. Ganske enkelt, fordi det er vejen til billigere energi, som vi tilmed kan producere selv i Europa.

Og så handler det også om meget mere end klima.

Politisk slingrekurs er altid svær at navigere i for virksomheder, og hvis EU havde droppet 2040-målet, ville mange virksomheder have spildt milliarder på grønne teknologier, som aldrig ville komme i spil.

I EU har man altid kunnet regne med, at der var nogenlunde styr på retningen. Det er et af de steder, hvor Europa virkelig har en konkurrencefordel på et tidspunkt, hvor Donald Trump bruger alle kneb til at rulle grøn lovgivning tilbage.

Det var den forudsigelighed, som var tæt på at blive tabt under de 18 timer lange forhandlinger om 2040-målet.

Når det er sagt, efterspørger erhvervslivet en mere pragmatisk tilgang til den grønne omstilling. Det skal hænge sammen økonomisk. Det skal rime på konkurrencekraft. Og det skal være en klimakamp med mindre bureaukrati og mere elastik.

Det gennemsyrer også den aftale om 2040-målet, som Lars Aagaard sammen med den hollandske klimakommissær Wopke Hoekstra fik landet onsdag morgen.

For det første har man åbnet et stort smuthul, som giver mulighed for at hente 5 pct. af reduktionerne fra køb af klimakreditter i andre lande. Det vil altså sige, at Danmark f.eks. kan reducere sin CO₂-udledning ved at plante skov i Uganda.

Samtidig er der indlagt en slags nødbremse. En såkaldt revisionsklausul, hvor man hvert femte år vurderer, om ny viden kræver, at man skal se på 2040-målet igen. I den forbindelse kan pressede lande f.eks. muligvis få lov til at købe endnu flere klimakreditter.

Det er elementer, som allerede møder kritik. Men det er formentlig et kompromis, som Lars Aagaard kan leve med for at lande den aftale, han har gjort til sin mærkesag i sin tid som klimaminister.

Jeg var selv med til FN’s klimatopmøde i Dubai for to år siden, hvor Aagaard kridtede banen op til slaget om 2040-målet. Foran pressefolk fra hele verden meldte han som den første af EU’s klimaministre ud, at han gik efter et reduktionsmål på mindst 90 pct.

»Det bliver ikke nemt, men det er nødvendigt,« lød det dengang fra Lars Aagaard.

Undervejs har det set ualmindelig vanskeligt ud. Men nu er det lykkedes.

Dermed kan Lars Aagaard rejse til klimatopmøde i Brasilien som repræsentant for et EU, som stadig vil klimaet.

Finans er selvfølgelig også med til klimatopmødet i Brasilien. Det kan du følge med i på Finans og LinkedIn.

Foto: Olivier Hoslet/EPA/Ritzau Scanpix

Og hvis det er svært at forstå betydningen af en vaklende klimakurs kan du passende læse min kollega Simone Scheuer-Hansens reportage fra en noget usædvanlig festdag i Herning.

Det er en af ugens tre klima-godbidder fra Finans. God læselyst.

Nyheder

Dansk industrikæmpe er offer for falmede grønne ambitioner
Topsoe står foreløbigt uden kunder til den milliarddyre fabrik, som selskabet åbnede i torsdags. Fabrikken skal producere ny grøn brintteknologi, men »der er en risiko for, at fabrikken kommer til at stå stille,« siger topchef.

Derfor tror kæmpe kapitalfond stadig på grøn strøm
Det er ønsket om energiuafhængighed, som langt hen ad vejen driver investeringer i grøn omstilling i Europa, lyder det fra en af verdens største kapitalfonde. Især investeringer i batterier er blevet markant mere attraktive, lyder det.

Nøglerapport er landet: Derfor finder professoren ingen grund til at fejre vigtigt fremskridt
Tre gange har verdens politiske ledere haft chancen for at få klimakampen på rette spor. Og tre gange har de fuldstændig misset det fælles mål, som hele verden blev enige om for 10 år siden i Paris.
Det er konklusionen i en af årets vigtigste klimarapporter, der landede tirsdag forud for det historiske klimatopmøde i Brasilien.

Ugens klimatal

769

millioner ton CO₂-ækvivalenter blev fra 2023-2024 udledt på grund af skovrydning og anden arealanvendelse, skriver Politiken på baggrund af en ny FN-rapport.